3 grunde til at erstatte nationale test med lokale evalueringsprogrammer

Regeringen foreslår med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen, at de nationale test afskaffes fra og med næste skoleår. I stedet skal der udvikles et nyt pædagogisk redskab, der skal vurdere, hvad eleverne kan. I den forbindelse er der flere rigtigt gode grunde til at gå bort fra nationale, digitale test og erstatte dem med lokale evalueringsprogrammer, der inddrager lærernes vurderinger. De vil i langt højere grad, end de nationale test har kunnet det, give lærerne en reel og brugbar viden om elevernes faglighed.

1. Digital vs. analog evaluering

Rigtigt mange skoleelever i Danmark – især i indskolingen og på mellemtrinnet – arbejder analogt i store dele af deres undervisning. Alle møder selvfølgelig digitale redskaber – iPads og computere, men for en del elevers vedkommende sker det ikke så tit.

Derfor er det problematisk at gennemføre evaluering af undervisningen digitalt. Det kræver fx andre færdigheder at skulle læse på en computerskærm end på papir, så vil man have en reel viden om elevernes læsefærdigheder, må evalueringen gennemføres på måde, der svarer til det, der sker undervisningen. Hvis elever, der plejer at læse på papir og i bøger, udsættes for en digital læsetest, vil de højst sandsynligt præstere dårligere, end hvis testen er analog. Der findes en lang række rigtigt gode analoge test, og den enkelte skole bør have frihed til at udvikle et lokalt evalueringsprogram, så man kan få så realistisk et billede af elevernes færdigheder som muligt.

2. Differentieret evaluering

I alle de klasser jeg har kendt igennem de sidste mange år som lærer, har det været hensigtsmæssigt at give eleverne forskellige test. Nogle elever har fx læsefærdigheder, der ligger over normen for klassetrinnet, så skal man have et reelt billede af, hvad deres næste fokuspunkt i læseudviklingen skal være, må man give dem en test, der er sværere end gennemsnittet for klassetrinnet.

Det omvendte kan også gøre sig gældende. Det giver ingen mening at give en 4.-klasses elev, der læser som normen for starten af 2. klasse, en 4.-klasses læsetest. Det giver ingen viden om, hvad eleven allerede mestrer, og hvad næste fokus i udviklingen skal være. Desuden er det nedbrydeligt for et barn at møde en test, hvor det hele er alt for svært. Så eleverne i en klasse bør meget ofte testes på forskellige måder, hvilket taler imod en standardiseret, national test og for lokale evalueringsprogrammer.

3. Lærernes vurderinger

De nationale test afvikles som bekendt helt uden om lærernes vurdering af elevernes faglighed. Testene er digitale, og når de afsluttes, behandles besvarelsen i systemet, der i løbet af et døgns tid leverer det færdige testresultat. Men det vil give en langt mere realistisk vurdering af, hvad en elev kan, hvis man laver et evalueringssystem, der inddrager lærernes analyse af testresultaterne.

Jeg har på et tidspunkt været vidne til, at en elev, der var så ubekvem med situationen omkring en national test, bare trykkede ”Enter” ved hver eneste opgave, der dukkede frem på skærmen. Denne elevs testresultat blev selv sagt helt urealistisk dårligt, og man var nødt til at etablere en anden testsituation for at få viden om, hvad eleven reelt kunne. Resultatet var ubrugeligt i en pædagogisk sammenhæng.

Jeg har også oplevet, at en elev var for ufokuseret på at læse selve opgaveformuleringerne i den nationale test i læsning korrekt, så derfor fik eleven et langt ringere resultat, end det faglige niveau svarede til. Eleven læste i en opgave, at der skulle besvares med 1 kryds for hele opgaven. Da eleven lidt senere i testen mødte en række opgaver, hvor der skulle sættes 1 kryds i hver linje (i alt ca. 5 krydser på en skærmside), læste eleven ikke opgaven grundigt nok, og vedkommende troede, at denne type opgave var ligesom den første.

Der opstod altså en masse fejl, der ikke skyldtes manglende læsefærdigheder, men manglende fokus på at forstå opgaverne korrekt. Det er selvfølgelig nyttigt som lærer at vide, at en elev skal koncentrere sig mere om opgaveformuleringen, men der måtte en anden testning til, for at jeg kunne få den nødvendige viden om, hvordan jeg fremadrettet skulle støtte denne elevs konkrete læsefærdigheder.

Mine observationer i testsituationen var altså afgørende for forståelsen af resultatet, og det resultat, der blev genereret i systemet, var helt misvisende. Det taler for, at en fremtidig pædagogisk anvendelig evaluering må give plads til, at lærerne kan vurdere resultatet ud fra deres viden om selve testsituationen og om elevernes faglighed i øvrigt.

Lav lokale evalueringssystemer med plads til lærernes vurderinger

Nationale, digitale test giver altså ikke den bedst mulige viden om elevernes faglighed. Det gør derimod lokalt besluttede evalueringsprogrammer, der tager hensyn til undervisningsmetoder, adgang til digitale værktøjer, erfaringer med forskellige test og lærernes vurderinger af testsituationer og elevernes faglighed.

Folketinget bør derfor droppe planerne om at udvikle en ny national evalueringsstrategi som udgangspunkt for den pædagogiske evaluering og i stedet formulere et krav til hver skole om, at der udarbejdes et lokalt evalueringsprogram. Dét vil give et stærkere og mere anvendeligt pædagogisk værktøj end nationale evalueringer og dermed en langt bedre understøttelse af elevernes læring. Og det er jo i sidste instans dét, det hele handler om.