Mette Frederiksen

Blog

Folkeskolen.dk forstærker folkeskolens dårlige omdømme i artikel om inklusion

På folkeskolen.dk er der netop nu sat fokus på inklusion. Med god grund. Der er mange vigtige historier at fortælle om det. Men i en artikel i sidste uge tegnes et unuanceret billede af inklusionsudfordringerne, og privatskolerne favoriseres på bekostning af folkeskolen. Det kan skade folkeskolen, der ikke har råd til uretmæssig dårlig omtale.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Ni-årige Sofie har skiftet til en privatskole: Har det godt nu”. Sådan lyder overskriften på en artikel på folkeskolen.dk fra den 28. november. Artiklen fortæller historien om ”Sofie”, der på grund af massive problemer med uro, mistrivsel, udadreagerende klassekammerater og skiftende lærere er flyttet fra en sjællandsk folkeskole til en privatskole. Her har Sofie det godt. Undervisningen er bedre, hun lærer mere, eleverne har det godt sammen, og ”der er mere styr på tingene”.

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, debattør og foredragsholder. Medlem af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe omkring vejledende Fælles Mål samt arbejdsgruppen omkring elevplaner og medlem af formandskabet i Rådet for Børns Læring. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning" i folkeskolen, hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. "Formålstyret undervisning" forsøger - i modsætning til den stramme læringsmålstyring - at fastholde et bredt lærings- og dannelsessigte med undervisningen. Beskæftiger sig i den forbindelse også med de digitale læringsplatforme, elevplaner og de nationale test. Har egen foredragsvirksomhed med navnet "Formålstyret Undervisning".

Flere ting spænder ben for en vellykket inklusion

Løsningen for Sofie var at flytte til en privatskole. Her fik hun og hendes forældre deres ønsker til en god skolegang opfyldt. Og det er sket for andre end dem. Flere og flere elever og forældre vælger folkeskolen fra til fordel for en privatskole. Årsagerne kan være mange, men én af dem hænger uden tvivl sammen med folkeskolens inklusionsopgave. Der er mange fine og vigtige intentioner bag tanken om at ville inkludere langt de fleste børn i folkeskolen, men der er også udfordringer – fx manglende efteruddannelse af lærerstaben og manglende ressourcer til at imødekomme elevernes forskellige behov. Og de udfordringer er det meget vigtigt at få belyst. Der er masser af god vilje og lige så mange gode kompetencer blandt de professionelle i folkeskolen, men der er bestemt også ting, der spænder ben for, at man kan lykkes med inklusionsopgaven.

Favoriserer privatskoler

Artiklen om ni-årige Sofie, der finder lykken på en privatskole, afsluttes med, at forældrene fortæller, at de har ændret opfattelse af privatskoler. De oplever, at privatskoler ekskluderer elever i mindre grad, end de forestillede sig. Med dét mener de, at privatskolerne i højere grad end antaget påtager sig et ansvar for inklusionsopgaven. Disse forældres oplevelse er selvfølgelig sandfærdig, men det er en ærgerlig journalistisk dækning at bruge oplevelsen som konklusion på en artikel, der skal kaste lys over folkeskolens udfordringer med inklusion. Det er helt almindeligt kendt, at privatskoler helt suverænt kan afgøre, hvilke elever de vil optage, og de har desuden i langt højere grad end folkeskolen mulighed for at sige farvel til elever, der ikke lever op til gængs adfærdskodeks på skolen. Der er altså ingen tvivl om, at det generelle billede er, at privatskolerne løfter en langt mindre del af inklusionsopgaven, end folkeskolen gør det.

Forstærker folkeskolens dårlige omdømme

Jeg anerkender, at det har betydet noget godt for mange elever og deres forældre at skifte folkeskolen ud med en privatskole. Men vil man sikre en god og velfungerende folkeskole, hvilket – går jeg ud fra – er i folkeskolen.dk’s interesse, lader man ikke enkeltpersoners oplevelser stå ukommenterede hen. De må nuanceres med uddybende viden om, hvorfor det på nogle folkeskoler står galt til med arbejdsro, trivsel og inklusion. For det gør det uden tvivl. Det skaber politisk bevågenhed at pege på udfordringerne og deres årsager. Og politisk bevågenhed skal der til, hvis man vil forbedre folkeskolen. Men dét opnår man ikke ved at konkludere, at privatskolerne løfter en vigtig del af inklusionsansvaret og i øvrigt gør det langt bedre end folkeskolen. Det er både generelt sandhedsfordrejende og nedbrydende for folkeskolens i forvejen blakkede ry.  

Powered by Labrador CMS