Mette Frederiksen

Blog

Læringsplatforme: Adskil undervisningsforløb og elevplan

Læringsplatformene bliver flittigt debatteret for tiden. Og med rette. Det er strengt nødvendigt at tage fornuftige beslutninger om brug af platformene ude på skolerne. Én af de allervigtigste ting er at få adskilt undervisningsforløb og elevplan.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er indbygget i læringsplatformenes logik, at der er helt tæt forbindelse mellem de undervisningsforløb, en lærer opretter, og elevplanen. Der sker automatisk det, at de mål, som undervisningsforløbene indeholder, overføres til og kommer til at udgøre elevplanen (medmindre man sorterer i målene efterfølgende, men det er i sig selv et stort arbejde).

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, debattør og foredragsholder. Medlem af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe omkring vejledende Fælles Mål samt arbejdsgruppen omkring elevplaner og medlem af formandskabet i Rådet for Børns Læring. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning" i folkeskolen, hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. "Formålstyret undervisning" forsøger - i modsætning til den stramme læringsmålstyring - at fastholde et bredt lærings- og dannelsessigte med undervisningen. Beskæftiger sig i den forbindelse også med de digitale læringsplatforme, elevplaner og de nationale test. Har egen foredragsvirksomhed med navnet "Formålstyret Undervisning".

Uendelig lang elevplan

Undervisningsforløbene i min årsplan for dansk indeholder i omegnen af 110 mål. De ville, hvis vi skulle følge platformens logik, udgøre elevplanen for dansk. Og kun for dansk! Det er fuldstændig uoverskueligt som lærer at skulle evaluere så mange mål for hver elev og bogføre dem i platformen. Og det vil være lige så udsigtsløst for elever og forældre at orientere sig i så mange mål for bare ét fag. På 6. klassetrin skal elevplanen indeholde mål for 8 fag. På 8. klassetrin drejer det sig om 11 fag. Så elevplanen kan meget nemt blive et helt igennem uoverskueligt og ubrugeligt værktøj for både lærere, elever og forældre.

Snæver læring

Samtidig medfører denne logik, at læringsmålene og den snævre læring, som de lægger op til, styrer al undervisningspraksis. Når der er krav om, at min undervisning skal generere synlige læringsresultater, der kan bogføres i en platform, vil undervisningen også være indrettet herefter. Og så vil den brede, langsigtede og ikke målbare elevfaglighed gå tabt.

Adskil undervisningsforløb og elevplan

For at undgå disse problemer bør man adskille undervisningsforløb og elevplan og samtidig slå fast, at det kun er resultater knyttet til elevplanens mål, der skal bogføres i platformen. På den måde kan der i undervisningsforløbene formuleres formål og forskellige typer af mål, der både lægger op til den konkrete, målbare læring og til den uhåndgribelige, langsigtede.  Man kan på den ene side udarbejde meningsfulde undervisningsforløb og på den anden side ”fodre” elevplanen med fx 4-5 overordnede mål for et fag (om elevplanen overhovedet har værdi er en helt anden diskussion). Det vil give større mening for alle parter, og det vil understøtte en langt bedre undervisning.