Målstyring skal ud af folkeskolen nu

I december 2017 lempede folketinget bindingerne i Fælles Mål. De 3170 færdigheds- og vidensmål blev gjort vejledende. Årsagen til lovændringen beskrev undervisningsminister, Merete Riisager, på følgende måde:

”Vores skoler og lærere skal have frihed til at levere levende undervisning af høj kvalitet. Derfor var der brug for en forenkling af Fælles Mål og en aftale, der gør op med målene som en rigid tjekliste, der gør undervisningen mekanisk” (UVM 2017).

”Læringsmålstyring er døende”

Lovændringen fik professor Per Fibæk Laursen, DPU, til at udtale, at ”læringsmålstyringen er døende” (folkeskolen.dk 2018). Samme Per Fibæk skrev i sin bog ”Drop ambitionerne – og lav bedre undervisning” fra 2015, at ”den stærkest markedsførte ambition i forlængelse af skolereformen 2014 har været idealet om læringsmålstyret undervisning… Markedsføringen er foretaget i Undervisningsministeriet, mange kommuner, forlag og konsulentfirmaer.”

Disse to citater fra Per Fibæk Laursen sætter en meget markant ramme om den skolepolitiske udvikling igennem de sidste 4-5 år. Dét, man troede, var vejen mod et fagligt løft af folkeskolen, viste sig at slå fejl.

Undervisningen blev mekanisk

Folketingspolitikerne bag lempelsen af Fælles Mål synes at mene, at læringsmålstyring, idet den mange steder er blevet brugt rigidt, har gjort undervisningen mekanisk. Det står i hvert fald at læse i ovenstående citat af undervisningsminister, Merete Riisager. Hvis jeg må tillade mig at omskrive ministerens citat en smule, er undervisningen på grund af den overdrevne brug af læringsmål blevet det modsatte af levende – altså (med mine ord): stereotyp, instrumentel, død. 

Undervisningen blev ringere

Man kunne også tolke ministerens citat således, at undervisningens kvalitet igennem de sidste års markante fokus på læringsmålstyring er blevet ringere. I hvert fald skal den nye lovændring sikre skolerne og lærerne frihed til at levere undervisning af ”høj kvalitet”. Det synes som om, at man skal sigte mod en kvalitet, som har manglet siden skolereformens indførsel. Og ser man på undersøgelser af elevernes faglige niveau siden læringsmålstyringen indmarch i den danske folkeskole, er der heller ikke grund til jubel. Læringsmålstyring førte ikke til det faglige løft, som den ellers skulle være garant for. Eleverne er ikke blevet dygtigere (tv2.dk).

Læringsmålstyring virkede ikke

I forbindelse med skolereformen 2014 fremførte Undervisningsministeriet og de forskere, man dengang rådførte sig med, at der var evidens for, at læringsmålstyring ville kunne give eleverne det nødvendige og ønskede faglige løft. Man vidste nemlig fra både danske og internationale studier, at læringsmålstyring virker. Professor Jens Rasmussen, DPU, udtalte i 2014, at arbejdet med læringsmål ”bygger på viden om, hvad der faktisk fører til, at eleverne opnår de bedst mulige resultater ved at gå i skole” (folkeskolen.dk 2014). Dette tilsyneladende evidensgrundlag er lektor og ph.d. Keld Skovmand på det kraftigste ved at underminere. Med sin ph.d.-afhandling i januar 2018 og flere bogudgivelser – de seneste: ”I bund og grund – reformer uden fundament” og ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen”, der begge udkom i fredags den 1. februar – angriber han læringsmålstyringen, idet han hævder, at den ikke var baseret på valid og korrekt anvendt forskning (folkeskolen.dk 2019).

Der er brug for forandring

Der er altså al mulig grund til at arbejde på, at læringsmålstyring som fænomen og i praksis fjernes fra den danske folkeskole. Folketingets politikere ønsker det. Undervisningen er blevet mekanisk og ringere. Eleverne bliver ikke dygtigere, og forskningsgrundlaget er ifølge Keld Skovmand ”invalidt” (altinget.dk). Hertil kommer, at elevernes udbytte af læringsmålstyret undervisning i markant grad indsnævres til kun at omhandle det konkret målbare. De mister den faglighed og de dannelsesmuligheder, der ikke kan indfanges af målstyring, og som er beskrevet i blandt andet skolens og fagenes formål.

Mange aktører skal tage fat

I ovenstående Per Fibæk-citat understreger han, at den markante markedsføring af læringsmålstyring er foretaget af ”Undervisningsministeriet, mange kommuner, forlag og konsulentfirmaer”. Og jeg kunne tilføje: udbyderne af de digitale læringsplatforme. Det er derfor også helt nødvendigt, at alle disse parter tænker sig rigtig godt om, så man i fællesskab kan sætte en anden kurs for den gode undervisning i folkeskolen.

Undervisningsministeriet

Jeg ser frem til, at Undervisningsministeriet i deres nye vejledningsmateriale (emu.dk, læseplaner og undervisningsvejledninger), der alt sammen efter planen ser dagens lys i løbet af dette år, forhåbentlig kommer til at inspirere skolerne og lærerne til – i tråd med den politiske beslutning – at slippe fri af målstyringens rigide og mekaniske jerngreb.

Vejledningsmaterialet bør, som Rådgivningsgruppen om Fælles Mål anbefalede det i sine pejlemærker, rammesætte og eksemplificere en undervisning, der ”forankres i folkeskolens formål” (UVM 2018) og ikke kun i målbare mål. ”Formålet rækker ud over at give eleverne de kompetencer, som Fælles Mål sætter mål for. Skolens og fagenes formål formulerer de overordnede intentioner med elevens dannelse, som kompetencemålene skal ses i lyset af” (ibid). Kompetencemålene er fortsat bindende, men de bør altså i fremtiden anvendes på en ny og ikke-mekanisk måde, idet de altid skal pege op imod og tjene et overordnet formål. Det er ikke nok at teste og måle, om eleverne mestrer de ønskede kompetencer. Den gode undervisning sætter kurs mod og udfolder fagenes og skolens formål. I den nye forståelse af Fælles Mål bør mål være et middel og ikke et endegyldigt mål i sig selv.

Kommunerne

At fjerne læringsmålstyring fra praksis er i høj grad også en kommunal opgave. Mange steder har man – selvfølgelig i den bedste mening – taget målstyringen til sig. Men det kræver en stærk og målrettet indsats ude i kommunerne at sadle om. Man må fra lærere til ledere, forvaltning og politikere tage ansvar for at løse den opgave. Der er brug for, at man anlægger et nyt blik på kvalitet i folkeskolen. Kvaliteten ligger ikke kun i de målbare resultater. Man skal finde nye måder at anskue kvalitet på, så eleverne præsenteres for en undervisning, der folder skolens og fagenes formål ud.

Læringsplatformene

Her spiller de digitale læringsplatforme en enorm rolle. De har om noget understøttet og indført læringsmålstyret undervisning. Udbyderne har for nylig fået til opgave at tilpasse deres platform til politikernes lempelse af Fælles Mål. Det er en svær opgave, idet de jo er designet til netop at tjene målstyringen. Udbyderne af Meebook har tilsyneladende lyttet til nogle af de nye skolepolitiske røster. Her opfordrer man nu lærerne til at formulere overordnede formål for et undervisningsforløb. Det er i sig selv fint og et skridt i den rigtige retning. Men så meget desto mere skrækkeligt er det, at man for at kunne tilføje en sådan formålsformulering til sit forløb må knytte en evalueringsskala fra 1-5 til formålet. Man lægger altså op til at ville evaluere den enkelte elevs ”formålsopfyldelse” på en fem-trins-skala. Dermed har man overhovedet ikke forstået, at man med det øgede fokus på formål skal væk fra målbarhedstanken. Det er direkte skadeligt for skolen, undervisningen og elevernes udbytte, hvis man nu vil nedbryde formål til evaluérbare størrelser. Forhåbentlig bliver udbyderne af Meebook sat godt og grundigt ind i tingene, så de inden længe kan rette denne eklatante misforståelse.

Det er nu, der skal handles

Der er rigtig god grund til at bifalde folketingets beslutning om at lempe Fælles Mål i folkeskolen. Den indvarsler en meget længe ventet og ny forståelse af kvalitet, undervisning og didaktisk frihed. Den lægger grunden for, at læringsmålstyring som fænomen og i praksis kan fjernes fra folkeskolen. Men der skal lægges et meget stort stykke arbejde rigtigt mange steder, hvis forandringerne for alvor skal slå igennem. Man skal være vågne rundt omkring og debattere tingene med hinanden. Der skal gøres en fælles indsats i Undervisningsministeriet, i kommunerne, på skolerne, hos udbyderne af læringsplatformene og hos forlagene, der i de sidste år har lanceret store mængder af undervisningsmaterialer, der understøtter målstyring. Det er i rigt mål beskrevet, at læringsmålstyring ikke virkede, og at den ikke er ønskværdig i skolen. Nu skal vi fatte mod og også ville forandringerne i virkeligheden. De kommer ikke af sig selv. Alles indsats er vigtig, for at vi kan skabe den bedst mulige folkeskole for vores børn og for vores samfund.

Kilder:

altinget.dk: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/ny-afhandling-folkeskolereformen-hviler-paa-invalid-viden

folkeskolen.dk (2014): https://www.folkeskolen.dk/548309/professor-faelles-maal-giver-laererne-nyt-ansvar

folkeskolen.dk (2018): https://www.folkeskolen.dk/636346/professor-per-fibaek-laeringsmaalstyring-er-doeende

folkeskolen.dk (2019): https://www.folkeskolen.dk/651460/skovmand-laeringsmaalstyring-var-ikke-baseret-paa-forskning

tv2.dk: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-12-13-folkeskolereform-har-ikke-gjort-eleverne-fagligt-dygtigere

UVM (2017): https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/okt/171025-ny-raadgivningsgruppe-skal-foelge-aftale-om-faelles-maal-i-folkeskolen-til-doers

UVM (2018): https://uvm.dk/publikationer/2018/180620-formaal-og-frihed---fem-pejlemaerker-for-faelles-maal-i-folkeskolen