Skolens undervisning skal foregå i fysiske fællesskaber - ikke virtuelt

Under Corona-pandemien agerede skolerne ud fra en nødbekendtgørelse, der gjorde det muligt at undervise 100 procent virtuelt ad flere omgange. Det var en nødløsning - en god én af slagsen, idet alternativet hertil ville have været ingen undervisning overhovedet.

Men på det tidspunkt befandt landet sig i en slags undtagelsestilstand. Det gør det ikke længere, og derfor hører virtuel undervisning ikke længere til i skolen - og slet ikke i op til 20 procent af tiden.

Pædagogik bedrives i fællesskaber

Skolens praksis er pædagogisk. Og skolepædagogik bedrives i fællesskaber bestående af elever, pædagoger og lærere. I skolen skal eleverne lære at begå sig i fællesskaber, der er sammen om et fælles tredje: skolefagene. I samspillet mellem elever og lærere tilegnes og udfordres det faglige indhold, ligesom eleverne lærer, hvordan faglige fællesskaber fungerer, og hvordan man spiller konstruktivt ind i dem. Her skal eleverne gennemgå vigtige lære- og dannelsesprocesser, som altid er funderet i det fælles - det fælles forstået som det almene indhold, og det fælles som en praksis med flere deltagere og parter i samme rum.

En aftale til gavn for de psykisk sårbare?

I den forgangne uge blev Den Nationale Sundhedsprofil for 2021 offentliggjort. Den viste som bekendt en markant stigning i antallet af unge mennesker med et dårligt mentalt helbred og et højt stressniveau. Den tendens er ikke ny. Og med Finansloven i 2021 indførte en række partier gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år. Nu hjælpes de psykisk sårbare unge måske yderligere på vej i og med, at de fra næste skoleår ikke behøver at møde fysisk op i skolen hele tiden. Er det den måde, vi vil komme det dårlige mentale helbred i møde på? Ved at tilbyde gratis psykologhjælp og fritage de unge fra skolens pædagogiske fællesskaber?

Fjernundervisning skal tilgodese klassens behov

I aftaleteksten omkring fjernundervisning hedder det, at ”fjernundervisning ud fra en pædagogisk og faglig vurdering skal være til gavn for den enkelte og tilgodese klassens samlede behov.” Men betyder det så, at skolens personale kan sende urostiftere og dem, der har svært ved at begå sig i fællesskabet, hjem til en pause, hvor de så kan modtage fjernundervisning? Kan det bruges som en konsekvens af manglende skoleparathed eller af skolevægring?

Eklatant skråplan

Den nye aftale er en udtryk for et eklatant skråplan, der gør fuldstændigt op med skolens praksis. Og samtidig kan den, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om, risikere at blive brugt som overfladisk symptombehandling af problemer med skolevægring, dårligt mentalt helbred, manglende socialisering og motivationsbesvær. Vi skal passe alvorligt på med at springe over disse udfordringer ved at ”dømme elever ude” og sende dem hjem til en - måske momentant behagelig - pause fra den fælles hverdag i skolen. Det er alvorligt, at så mange unge har svært ved at indgå balanceret i det fælles liv - heriblandt skolens. Men vi løser intet ved at splitte fællesskabet ad og på den måde legitimere problemerne i stedet for at løse dem. De unge har brug for meget andet end gratis psykologhjælp og alenetid foran computeren i fjerundervisningssituationer. De har efter min mening brug for sunde og berigende skolefællesskaber med jævnaldrende og med voksne, der tilbyder fælles praksis, fælles nysgerrighed og fælles fordybelse - i samme rum.