Mette Frederiksen

Mette Frederiksen

Blog

Årsplaner bør revideres og indeholde andet end læringsmål

Snart begynder forberedelsen af et nyt skoleår. Her bør man ude på skolerne stoppe op og gentænke kravene til årsplaner. Årsplanerne i de digitale læringsplatforme funderes på læringsmål. Men dét er for snævert og ude af trit med den skolepolitiske udvikling.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indførelsen af de digitale læringsplatforme var en af hovedhjørnestenene i den læringsmålstyrede undervisning. Faglige, målbare mål blev ophøjet til at være den vigtigste didaktiske kategori i både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Alt drejede sig om mål. Det har afspejlet sig i mange skolers udformning af årsplaner, der typisk bliver indskrevet i en af de digitale læringsplatforme. Det primære indhold er mål.

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, debattør og foredragsholder. Medlem af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe omkring vejledende Fælles Mål samt arbejdsgruppen omkring elevplaner og medlem af formandskabet i Rådet for Børns Læring. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning" i folkeskolen, hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. "Formålstyret undervisning" forsøger - i modsætning til den stramme læringsmålstyring - at fastholde et bredt lærings- og dannelsessigte med undervisningen. Beskæftiger sig i den forbindelse også med de digitale læringsplatforme, elevplaner og de nationale test. Har egen foredragsvirksomhed med navnet "Formålstyret Undervisning".

Læringsmålstyring er opgivet

Men læringsmålstyringen er som bekendt skrevet ud af skolelovgivningen. Alle fags læseplaner er ”renset” for begrebet, idet man fra politisk hold har erkendt, at læringsmål blev alt for styrende og indsnævrende for den pædagogiske praksis.

Den udvikling bør afspejle sig i lærernes årsplaner. På hver enkelt skole bør man genoverveje, hvad en god årsplan er. Hvad skal den kunne? Ofte tjener den både til lærerens indledende forberedelse og til information til forældre. Hvordan opfylder man bedst disse to formål?

Valg af fagligt indhold og læremidler

Nogle helt centrale didaktiske kategorier blev ”slagtet” på læringsmålstyringens alter. Det drejer sig fx om begrundelser for valg af fagligt indhold og af læremidler. Det blev sekundært, og min antagelse er, at det er gledet ud af mange læreres didaktiske tænkning. Nok gør man sig klart, hvad der skal arbejdes med. Men tænker man også over hvorfor? Og har man tid til at gøre sig bevidste overvejelser over, hvilket læremiddel der understøtter det konkrete undervisningsforløb bedst? Eller er det blevet fast rutine gang på gang at ty til de digitale fagportaler?

Enhver lærer bør overveje og begrunde sine indholdsvalg. Det er en vigtig forudsætning for at kunne tilgodese fagenes formål og mål og for at kunne udvælge stof, der passer til den konkrete elevgruppe - både i forhold til deres faglige forudsætninger og i forhold til muligheden for at skabe en relevant og vedkommende undervisning i den enkelte klasse. Indholdet skal - som ét vigtigt kriterie - kunne trække tråde mellem fagenes begreber og erkendelsesområder og elevernes egne forståelser, erfaringer og holdninger. Det er en vigtig opgave i alle fag, og det skaber gode muligheder for at understøtte elevernes oplevelse af mening i undervisningen.

Årsplaner skal kvalificere undervisningen

Derfor bør indholdet i årsplanerne genovervejes. Er det ikke blot blevet mekanisk praksis at nedfælde en række læringsmål? Ville det ikke i højere grad understøtte god undervisning, hvis en årsplan skulle gøre rede for, hvad der skal arbejdes med og hvorfor? Og ville det ikke få os tvunget væk fra stereotyp og bevidstløs brug af digitale læremidler, hvis vi i forbindelse med hvert undervisningsforløb skulle nedfælde vores valg af læremiddel i årsplanen?

Jeg tror det. Det er tid til, at årsplanerne følger med den skolepolitiske udvikling og kvalificerer undervisningen i stedet for at mekanisere den. Det sidste er både spild af tid og meningsløst.

Powered by Labrador CMS