Blog

Lærer: Hvad mener DLF egentlig om køn?

I Danmarks Lærerforenings idekatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen bruges vendingen ”at være tildelt kønnet ’dreng’ eller ’pige’ ved fødslen” - et udtryk, der indebærer forståelsen af, at det enkelte menneske blot kan beslutte sig om, hvad angår eget køn. Har DLF taget aktivt stilling til, at dét er foreningens grundforståelse af køn? spørger lærer Mette Frederiksen i dette blogindlæg.

Publiceret Senest opdateret

Danmarks Lærerforening inviterer lige nu til dialogmøder om kønsbevidsthed i skolen og har i den forbindelse fremstillet et idekatalog: ”Kønsbevidsthed i folkeskolen - cases, øvelser og handlemuligheder”. Intentionen om at ville rokke ved stereotype forståelser af, hvad det vil sige at være og at opføre sig som hhv. pige og dreng er rigtig god og vigtig. Tiden er (heldigvis) ikke længere til, at piger blot skal være stille, skrive pænt og undgå at blive beskidte, og at drenge spiller fodbold, klatrer i træer og laver håndværk. Den forståelse er vi for længst forbi, og det er både interessant og meningsfuldt, at man som lærer bliver sig sine evt. stereotype handlinger og sproglige udtryk bevidst.

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, forfatter og foredragsholder. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning", hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. Arbejder for, at dannelse, livsoplysning og det fælles menneskelige (igen) bliver centrale grundpiller i skolens undervisning.

Punktum. For så bør den ikke være længere.

Kønnet tildelt ved fødslen

Men i DLF’s idekatalog ser det ud til, at man vil tage et meget drastisk skridt videre i forståelsen af køn. I afsnittet ”Forståelse af køn” hedder det: ”…bedre betingelser for trivsel og læring for elever, der i en skolekontekst ikke bindes af særlige, snævre forståelser af, hvad det vil sige at være tildelt kønnet ’dreng’ eller ’pige’ fra fødslen.”

’Dreng’ og ’pige’ står i citationstegn, hvilket markerer et forbehold. Det ser altså ud til, at man i DLF mener, at kønsbegreberne dreng og pige er misvisende. Dét understreges af formuleringen ”tildelt fra fødslen”. ’Nogen’ har tildelt et barn et køn. Man ’er’ ikke enten dreng eller pige. Og en tildeling kan laves om.

Jeg kan ikke andet end at læse, at DLF er af den opfattelse, at alle børns køn er en midlertidig størrelse, som skal overvejes og kan ændres.

Kan puste markant til mistrivslen

Og dét er yderst problematisk. Jeg forholder mig på ingen måde til, hvad vi som samfund skal mene om voksne, myndige mennesker, der ønsker at skifte køn. Men jeg er meget bekymret for vores børn og unge, hvis vi som pædagogisk personale nu skal lægge det i deres hænder at beslutte sig for eget køn. Det lyder meget usundt i mine ører. Børn og unge mistrives i stor stil, og efter min mening er det uendelige antal af valgmuligheder i dagens børne- og ungdomsliv én af de vigtigste årsager til mistrivslen. Børn og unge har rigeligt at tage stilling til. Og vi svigter vores voksenansvar, hvis vi bliver ved med at lægge flere og flere valgmuligheder og mere og mere frihed ned over deres liv. Nogle ganske få børn og unge går med overvejelser om eget køn. Og det må man - primært som forældre - håndtere. Men det er efter min mening helt unødvendigt og i værste fald skadeligt, hvis det bliver en generel linje i den danske folkeskole, at alle elever skal overveje og beslutte sig for eget køn. Langt de fleste vil aldrig komme til at overveje disse ting af sig selv. Og de er absolut bedst tjent med at leve med den u-bevidsthed. Det kan sidestilles med, at vi ikke beder alle børn og unge om seriøst at overveje, hvor de ønsker at vokse op, med baggrund i, at et fåtal vokser op andre steder end hos deres forældre.

Hvad mener DLF?

Det bekymrer mig derfor oprigtigt, hvis DLF går ind for at byde alle skolens elever at tage eget køn op til revision. Er det dét, man vil? Eller har man blot taget en politisk korrekt sprogbrug til sig uden at besinde sig på, hvad sproget egentlig dækker over og kan have af konsekvenser?