Mette Frederiksen

Lærer: Børn skal lære at være begrænsningsduelige

Vi står midt i en trivselskrise. Børn og unge er ensomme og angste og føler sig utilstrækkelige som aldrig før. Samtidig har forældregenerationen travlt med at eliminere ethvert ubehag i børnenes liv og fortælle dem, at ”alt er muligt.” ”Du kan, hvad du vil.” ”Du skal være den bedste udgave af dig selv.” ”Du kan selv beslutte dit køn.” Men børn skal lære at ”riste i ubehaget” og begrænsningerne og erfare, at det er en befrielse at kunne netop dét, skriver lærer Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen

Om bloggen

Folkeskolelærer, forfatter og foredragsholder. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning", hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. Arbejder for, at dannelse, livsoplysning og det fælles menneskelige (igen) bliver centrale grundpiller i skolens undervisning.

Lærer: Hvad mener DLF egentlig om køn?

I Danmarks Lærerforenings idekatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen bruges vendingen ”at være tildelt kønnet ’dreng’ eller ’pige’ ved fødslen” - et udtryk, der indebærer forståelsen af, at det enkelte menneske blot kan beslutte sig om, hvad angår eget køn. Har DLF taget aktivt stilling til, at dét er foreningens grundforståelse af køn? spørger lærer Mette Frederiksen i dette blogindlæg.

Mette Frederiksen

Kan fodboldtræneren kurere børns mistrivsel? Kan læreren?

Det er blevet meget udbredt, at man i skoleklasser bearbejder, synliggør og tager ansvar for børns og unges følelsesliv og mistrivsel. Noget af det nyeste på markedet er en app, hvor eleverne hver dag kan indrapportere deres følelsesmæssige tilstand til læreren. Men måske er det ikke den rigtige vej at gå. For lærere er ikke psykologer. Vores faglige fundament og skolens opgave er primært pædagogisk. Og det skal både det politiske system og lærerne selv holde fast i.

Mette Frederiksen

Meddelelsesbogen skal være mindre bureaukratisk end elevplanen

Den 12. september afholdt DLF, Skolelederforeningen og Skole & Forældre et webinar om Meddelelsesbogen, som skal være mindre bureaukratisk end elevplanerne. Men webinarets eksempler på meddelelsesbøger var teksttunge og omfattende. Det kan afspore arbejdet med de nye meddelelsesbøger ude på skolerne.

Mette Frederiksen

Skolens undervisning skal foregå i fysiske fællesskaber - ikke virtuelt

Forligskredsen omkring folkeskolen har netop besluttet, at skolerne fra næste skoleår kan vælge at undervise eleverne online i 20 procent af undervisningstiden. Det er et fatalt brud på, hvad pædagogisk praksis er og skal være.

Mette Frederiksen

Hvis Hjulmand havde mig på holdet

Ifølge den nye aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vil man slå hårdt ned på de dårligst præsterende skoler. Men giver det mening i en tid, hvor 18% af folkeskolernes lærere ikke har en læreruddannelse? Det svarer vel til at sætte Kasper Hjulmand under skarpt tilsyn og true ham med fyring, hvis han ikke fik en stjernespiller ud af mig på rekordtid.

Historisk vigtig aftale om folkeskolen - men hvad gør kommunerne nu?

Med den brede aftale om flere frihedsgrader og et fagligt løft i folkeskolen har den sunde fornuft endelig ramt Christiansborgs skolepolitikere. Aftalen er fyldt med udsædvangligt gode tiltag. Men skole-Danmark kan nu holde vejret og vente på, om kommunerne er deres opgave voksen og vil følge den gode aftale til dørs.

Årsplaner bør revideres og indeholde andet end læringsmål

Snart begynder forberedelsen af et nyt skoleår. Her bør man ude på skolerne stoppe op og gentænke kravene til årsplaner. Årsplanerne i de digitale læringsplatforme funderes på læringsmål. Men dét er for snævert og ude af trit med den skolepolitiske udvikling.

Ikke alle elever savner skolen

Medierne er fulde af historier om elever, der mistrives med hjemsendelsen fra skolen. Men virkeligheden er også en anden. Nogle elever længes ikke efter en genåbning, og det peger direkte på skolens problemer med uro, inklusion og for lidt tid til den enkelte.

Jeg støtter Gordon som formand

Det er meget afgørende, hvem Danmarks Lærerforenings næste formand bliver. Vi har brug for en formand, der med værdighed og respekt kan genrejse lærernes omdømme udadtil, og som med sine personlige og faglige kvalifikationer kan sætte sagerne - og ikke sig selv - i centrum. Derfor anbefaler jeg Gordon.

Til KL: Understøttende undervisning er ikke hemmeligheden bag nødundervisningens succes

Coronatidens nødundervisning har på flere måder forbedret rammerne omkring elevernes læring og trivsel. Ifølge KL skyldes det, at nødundervisningen ligner den understøttende undervisning. Det er på flere måder et eklatant fejlskud.

Evaluering af skolereformen har hele tiden været 5-årig – nu vil ministeren forlænge

I disse dage har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil travlt med at hævde, at folkeskolereformen må have længere tid at virke i, før man kan se resultater. Men hvorfor besluttede man så i sin tid, at følgeforskningen skulle være 5-årig?

Indse nu, at reformen har slået fejl

Eleverne er ikke blevet dygtigere. Og de trives ikke bedre. Det var reformens ultimative mål, så derfor er reformen en fiasko. Det er indiskutabelt. Men nu kappes man om at slå fast, at reformens elementer er gode nok, og at de bare skal have tid til at virke. I stedet burde man tage fat om nældens rod.

Brug for flere typer af faglige test

De seneste PISA-resultater er landet, og i kølvandet herpå diskuteres testenes kvalitet. Men diskussionerne mangler ofte blik for, at der er behov for forskellige typer af test afhængigt af, hvem målgruppen er: det politiske system eller lærerne og de enkelte skoler.

Ønsker til ny hovedstyrelse: Hold fokus på kerneopgaven og optimer lærernes omdømme

Et nyt hold til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse er sat og skal virke fra 1. januar 2020. Ved tærsklen til noget nyt, kan det være tid til at tænke sig om og ønske sig noget. Især to forhold er for mig afgørende for skolens fremtid og for lærergerningen: at holde fokus på skolens kerneopgave og at styrke lærernes offentlige omdømme.

Ønsker til ny hovedstyrelse: Hold fokus på kerneopgaven og optimér lærernes omdømme

Et nyt hold til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse er sat. Ved tærsklen til noget nyt kan det være tid til at tænke sig om og ønske sig noget. Især to forhold er for mig afgørende for skolens fremtid og for lærergerningen: at holde fokus på skolens kerneopgave og at styrke lærernes offentlige omdømme.

Anbefaling af Jeanette Sjøberg til hovedstyrelsen

Lærere bliver hørt, når der kan skabes respekt om dét, der siges, og om måden, det siges på. Derfor skal vi give mange stemmer til Jeanette Sjøberg, så hun kan fortsætte i hovedstyrelsen.

3 grunde til at erstatte nationale test med lokale evalueringsprogrammer

Når Folketinget inden næste skoleår vil finde en afløser for de nationale test, bør man helt skrinlægge intentionen om et nationalt, digitalt evalueringsværktøj. Der er flere gode grunde til i stedet at lave lokale evalueringsprogrammer ude på skolerne.

De nationale test synger på sidste vers

Ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er de nationale test ude af folkeskolen fra skoleåret 2020/2021

Skolen er ikke en socialpolitisk institution

Reaktion på Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils brev til folkeskolens ansatte.

Værn om folkeskolen nu

Et nyt skoleår står for døren. Og det er nærliggende at tænke over, hvilken skole vi vender tilbage til. Vores folkeskole - med en række fornemme og meget vigtige opgaver. Men også en folkeskole, der trænger til fornyet og markant politisk opbakning for ikke at gå helt i opløsning.

Nationale test: Drop intentionen om at skabe overblik over en årgangs faglighed

To forskere har påvist både fejl og stor usikkerhed i de nationale test og opfordrer til at droppe dem. Undervisningsminister, Merete Riisager, siger i et interview på folkeskolen.dk, at de nationale test er det eneste værktøj, der gør det muligt at følge fagligheden for en hel årgang. Men den intention vil aldrig kunne opfyldes.

Øget professionel dømmekraft – en tilbagevenden til pædagogisk praksis

Lempelsen af Fælles Mål indeholder et politisk ønske om at øge lærernes professionelle dømmekraft. Men hvad skal dømmekraften bruges til? Og hvornår er den professionel?

Målstyring skal ud af folkeskolen nu

Det er på mange måder vist og beskrevet, at læringsmålstyring ikke virker, og at den ødelægger mere, end den gavner, i folkeskolen. Nu er det tid til, at alle parter omkring skolen trækker i arbejdstøjet og leverer den indsats, der skal til, for at læringsmålstyring som fænomen og i praksis én gang for alle kan fjernes fra folkeskolen. Forandringen kommer ikke af sig selv.

Folkeskolen.dk forstærker folkeskolens dårlige omdømme i artikel om inklusion

På folkeskolen.dk er der netop nu sat fokus på inklusion. Med god grund. Der er mange vigtige historier at fortælle om det. Men i en artikel i sidste uge tegnes et unuanceret billede af inklusionsudfordringerne, og privatskolerne favoriseres på bekostning af folkeskolen. Det kan skade folkeskolen, der ikke har råd til uretmæssig dårlig omtale.

Fælles Mål: Øget frihed til lærerne – men frihed til hvad?

Med de vejledende færdigheds- og vidensmål ønsker folkeskoleforligskredsen et stærkere fokus på folkeskolens formål i undervisningen og en øget frihed til kommunerne og skolerne i arbejdet med Fælles Mål. Men hvad handler friheden egentlig om?

Skolens dannelsesopgave er ikke primært pædagogernes

Pædagogernes rolle i folkeskolen debatteres livligt for tiden. Bør de undervise alene eller ej? Bør de læse vikartimer eller ej? Bør de have lektiecafé-timer eller ej? Ikke sjældent hører man debattører fremføre, at pædagoger hører til i skolen, fordi de varetager skolens dannelsesopgave. Men det er en fejlagtig opfattelse. Skolens dannelsesopgave ligger primært i fagene.

Vejledende mål kan skabe en helt ny folkeskole

De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger.

OK18: Kommission forpligter sig på skolens dannelsesopgave. Tør man tro på dét?

Når KL og Forhandlingsfællesskabet (FF) vil nedsætte en kommission til undersøgelse af lærernes arbejdstid er det med skolens dobbelte formål for øje: ”Folkeskolen skal fortsat kunne danne og uddanne elever, som folkeskolen har formået i 200 år”, hedder det i aftalen. Hvis dét skal lykkes, kræver det to ting: dødsstødet til skolereformens pædagogiske grundpiller: læringsmålstyret undervisning og synlig læring. Og øget tid til didaktisk refleksion til lærerne. Tør man tro på dét?

Stopprøver i 0. klasse: Man bliver ikke dygtigere af at blive testet

Regeringen foreslår som led i sin ghettoplan at indføre stopprøver i 0. klasse i udvalgte områder af landet. Alle børn skal lære dansk på et ordentligt niveau, hvilket jeg ikke kan være uenig i. Men midlerne bruges forkert. Eleverne bliver ikke dygtigere af at blive udsat for et massivt og bekosteligt testapparat. Ressourcerne skal gives til den gode undervisning.

Læringsplatforme: Adskil undervisningsforløb og elevplan

Læringsplatformene bliver flittigt debatteret for tiden. Og med rette. Det er strengt nødvendigt at tage fornuftige beslutninger om brug af platformene ude på skolerne. Én af de allervigtigste ting er at få adskilt undervisningsforløb og elevplan.

Brug af læringsplatforme skal drøftes lokalt

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet Aarhus Kommune dispensation fra brug af læringsplatformene. Kommunen har ifølge ministeren fuld ret til at lægge valgfrihed ud til den enkelte skole. Hun opfordrer til, at man drøfter skolens digitale infrastruktur i kommunerne, og at lærerne inddrages. Den udmelding bør føre til debatter i alle kommuner og på alle skoler nu.

Læremidler understøtter stram læringsmålstyring

Folketingets beslutning om at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende er et opgør med rigid målstyring i folkeskolen. Lærerne skal have frihed til at arbejde meningsfuldt med mål, og undervisningen skal tilgodese skolens formål. Men lovændringen får kun mærkbar virkning på lærernes undervisning, hvis der også ændres fokus i forlagenes læremidler.