Fælles Mål: Øget frihed til lærerne – men frihed til hvad?

Folkeskoleforligskredsen blev sidste år enige om at løsne bindingerne i Fælles Mål. Resultatet af beslutningen blev, at de 3.170 færdigheds- og vidensmål blev gjort vejledende, og at kommuner og skoler nu har større frihed til at beslutte, hvordan der skal arbejdes med Fælles Mål. Friheden handler om flere ting, og den er værd at benytte sig af.

Frihed til didaktisk dømmekraft

Med beslutningen vil man give lærerne et udvidet råderum til at anvende didaktisk dømmekraft. Heri ligger en anerkendelse af, at pædagogisk praksis fordrer professionelle skøn. To undervisningsforløb er ikke ens, og der må nødvendigvis ligge en lang række forskellige didaktiske beslutninger og skøn bag forskellige undervisningsforløb. Dét var ikke tanken i den læringsmålstyrede undervisning, hvor man forsøgte at udbrede ét koncept for al god undervisning.  Man har nu fra politisk side erkendt, at dette ikke var muligt og heller ikke ønskværdigt, og man anerkender i mine øjne nu, at enhver pædagogisk praksis beror på faglige skøn. Et meget vigtigt element i den politiske beslutning, for heri ligger netop muligheden for at lave god, varieret undervisning.

Frihed til at anvende læringsmål meningsfuldt

Med de vejledende mål signalerer man, at lærerne ikke behøver at bruge færdigheds- og vidensmålenes præcise ordlyd. Man kan anvende den, hvor den giver mening, men man bør som lærer også have frihed til at formulere sine egne mål, hvis det giver større mening i forhold til den konkrete undervisning og klasse. Tanken er, at man ikke behøver at få sin undervisning til at passe ned i dén skabelon, som færdigheds- og vidensmålene kunne opfattes som, men man bør anvende mål, der i øvrigt hænger sammen med formål, indholdsvalg, arbejdsmåde, den konkrete elevgruppe mm.

Frihed til at sætte hele målhierarkiet i spil

Med den politiske beslutning ønsker man at gøre det klart, at hele folkeskolens målhierarki skal bringes i spil i undervisningen. Den skal ikke kun funderes på konkrete læringsmål. Man skal også tage både folkeskolens formål, fagenes formål, kompetencemålene og færdigheds-/vidensområderne i betragtning i enhver undervisning. Lærerne skal bruge deres didaktiske frihed til at træffe beslutninger, der medfører, at der undervises ud fra alle disse niveauer – og ikke kun ud fra konkrete læringsmål. Dét er et meget vigtigt element i den øgede frihed. For hér sikres lærerne mulighed for at udbrede alle aspekter af fagene: fra de langsigtede, abstrakte, som formuleres i formålsteksterne, til de mere konkrete og kortsigtede. Hér peger man lige præcis på, at skolen handler om meget mere end målbar viden og ditto færdigheder. Og skolen kan herved  via undervisningen varetage sin kundskabs- og dannelsesopgave, som har et langt dybere eller bredere sigte end den målbare læring.

Friheden kan skabe en ny praksis

På nogle skoler og i nogle kommuner kan den øgede frihed få meget stor betydning. Har man i de sidste år arbejdet stringent målstyret, får man nu mulighed for at skabe en ny praksis i arbejdet med formål og mål i undervisningen. Så der er al mulig grund til at tage den øgede frihed alvorligt og drøfte med hinanden, hvordan den bør forvaltes. Friheden er uhyre vigtig, men den får ingen ben at gå på uden lokal dialog og lokal vilje.