Læremidler understøtter stram læringsmålstyring

Læringsmålstyret undervisning har igennem de sidste fire år opnået ”konceptstatus” i folkeskolen. Med koncept menes en hyppigt gentaget forskrift for den gode undervisning. Megen undervisning skæres nemlig over den samme læst: tydelige læringsmål – på forhånd definerede tegn på læring – evaluering og frembringelse af synlige læringsresultater.   Denne læringsmålstænkning ligger til grund for en lang række undervisningsforløb i nyere læremidler – fx Gyldendals digitale fagportaler eller Clio Online.

Læringsmålkonceptet skal brydes

Folketinget vil give lærerne frihed til at udforme den bedst mulige undervisning uden at skulle bruge læringsmål som en rigid tjekliste. Samtidig skal undervisningen ikke længere styres af tydelige læringsmål, men sigte mod opfyldelse af skolens formål (www.uvm.dk). Begge dele kræver, at konceptet brydes. Hverken frihedskravet eller ønsket om at gøre forbindelsen mellem skolens formål og den konkrete undervisning stærkere harmonerer med konceptuel undervisning stramt styret af tydelige læringsmål.

Læremidler skal inspirere til didaktisk fantasi og formålstænkning

Der må ske en didaktisk nytænkning – også hos forlagene, der producerer læremidler. Man er nødt til at understøtte, at lærerne kan bruge deres didaktiske fantasi, når undervisningen skal planlægges. Det gode undervisningsforløb skal ikke længere sættes på formel. Dét må forlagene tage højde for. Og samtidig må de inspirere til, hvordan skolens og fagenes formål kan få helt konkret betydning for undervisningen. De politiske intentioner er længe ventede, og de sætter nogle yderst fornuftige rammer for arbejdet med formål og mål i skolen. Men forlagenes læremidler, som har stor betydning for undervisningens udformning og lærernes didaktiske tænkning, må følge med. Ellers får lovændringen ikke den tilsigtede betydning for praksis.