Blog

Hovedstyrelsesvalg: Stem på Katrine Fylking

Katrine har et meget skarpt blik på både arbejdsvilkår, skolens opgave og lærerprofessionen. Jeg giver mine varmeste anbefalinger til at sætte sine stemmer på hende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er altafgørende, at hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening kæmper for både lærernes arbejdsvilkår, for lærerprofessionens stemme på den skolepolitiske arena i både Folketing og kommuner, og for, at skolens interessenter - politikere, KL, forældre, skolebestyrelser - forstår, hvad skolens pædagogiske opgave er.  

Men kampen er ikke nok. Hovedstyrelsens medlemmer må også være omgærdet af en respekt og besidde de kommunikative færdigheder, der gør, at omverdenen lytter på lærernes stemme og tager den alvorligt. 

Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, forfatter og foredragsholder. Opererer med begrebet "formålstyret undervisning", hvis hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål og den konkrete undervisning. Arbejder for, at dannelse, livsoplysning og det fælles menneskelige (igen) bliver centrale grundpiller i skolens undervisning.

Alle disse kvaliteter besidder Katrine Fylking. Hun har et meget detaljeret og skarpt blik på, hvad Danmarks Lærerforening skal beskæftige sig med og sætte ind overfor. Hun er kommunikativt virkelig stærk og respekteret. Hun taler med professionens røst, hvilket betyder, at hun uden vaklen kan sætte fingeren på, hvad skolens opgave er, og på, hvad der skal til for at lykkes som lærer i den danske folkeskole. 

Vi får ikke en bedre repræsentant for Danmarks lærere i hovedstyrelsen. 

Sæt dine stemmer på Katrine!