Er matematikundervisningen i krise? Den ene overskrift efter den anden fortæller en nedslående historie om matematikundervisningen. Vi lever ikke op til test og eksamen. Vi er kommet i en målingskrise. Vi vil så gerne måle og veje, men resultaterne udebliver. Vi skulle nok hellere se på den måde, vi arbejder på i matematiktimerne end at måle videre. Lis Zacho
PISA-succeschok i Finland PISA-chok er et gammelt og velkendt fænomen i mange lande, med Tyskland som et af de bedste eksempler. Nogle mener, at det også ramte Danmark. Men PISA-succeschok er et nyt fænomen, som Finland nu ser ud til at være ramt af. Kristina Aaltonen
Pisa-test: Idioti er at gøre det samme og forvente et nyt resultat Jeg er overbevist om, at lærere og pædagoger kunne gøre det bedre. Også i de forhadte nationale tests med alle de mange metodiske fejl, som de desværre indeholder. Det kræver dog, at de kommer fri af skolereformen og sættes fri til faktisk at forbedre mulighederne for eleverne.
Brug for flere typer af faglige test De seneste PISA-resultater er landet, og i kølvandet herpå diskuteres testenes kvalitet. Men diskussionerne mangler ofte blik for, at der er behov for forskellige typer af test afhængigt af, hvem målgruppen er: det politiske system eller lærerne og de enkelte skoler. Mette Frederiksen
Hvad med livsglæden? Kunne vi med fordel vælge en anden målestok end PISA når vi evaluerer hvor god vores skole er?
Slut med tests - læring begynder med oplevelser og ender med dannelse Prøver og tests er blevet hverdag for danske skoleelever. Med prøverne følger en forestilling om, hvad læring er. Og ikke mindst hvad en elev er. Men forestillingen er ikke særlig overbevisende. Den har ikke ret meget med hverken læring eller mennesker at gøre. Theresa Schilhab
Så kom Pisa. Var du Pisa-parat? NejJ? Så Bliv det nu!! PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for en PISA-dom uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den klare opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. De nyeste resultater og dermed PISA-dommen blev fremlagt den 6. december. Denne blog stiller dette helt afgørende spørgsmål: Kan man overhovedet have tillid til, at PISA måler det, man tror den måler? Svaret er klokkeklart: Det kan man ikke. Læs videre og se hvorfor.
Hvordan står det til med læsning i Danmark ifølge PISA? Hvordan skal vi forstå Danmarks placering på PISA listen anno 2015, og hvordan skal vi læse det billede, undersøgelsen viser os i domænet læsning? Centrets konsulent, Peter Heller Lützen, har set nærmere på PISAs resultater. Henriette Romme Lund
Det politiske misbrug af PISA må stoppes Tænk engang, hvis politikerne brugte PISA konstruktivt! Så ville de naturligvis lægge til grund, at de skolesystemer, der klarer sig bedst i PISA, bogstaveligt talt skulle danne skole. Men de gør det stik modsatte. Niels Chr. Sauer
Er du Pisa-parat? Nej? Så bliv det i tide! PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Dens resultater offentliggøres nemlig her sidst i 2016. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for Pisa-panik uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. Første blog orienterer om PISA. Hvad står PISA essentielt for? Hvilke mål og idéer er kernen i projektet? Hvordan påvirker PISA-resultaterne offentligheden, politikerne, og hvorfor?
Vores børn bliver ofrene for den stigende ulighed i Danmark. Selvom alle statistikkerne fortæller os, at uligheden i Danmark rammer vores børn, fortsætter vi med at føre politik som øger uligheden. Hvordan kan man fortrænge tal, som indikerer, at ulighed på forhånd dømmer de svageste børn ude?
Hjerternes fest i de kolde hjerners højtid Det er igen blevet den tid på året, der kaldes hjerternes fest. I år indrammes denne tid dog – ikke mindst på folkeskoleområdet – af de kolde hjerners noget længerevarende højtid, så man på skolens, samfundets, ja livets vegne næsten får lyst til at stemme i med ”Ind under jul, hvor er det trist”. Frank Juul Agerholm
Kineserier – igen Der synes åbenlyst i disse år at være et ønske om at sammenligne dansk undervisning med de asiatiske lande. Man er fra journalistisk side fascineret af, at man fx i PISA testen har lande som Korea og Singapore som de højest scorende lande. De må kunne noget, vi ikke kan eller ... Bent Lindhardt
Det svenske skrækeksempel skal tages alvorligt For 30 år siden havde Sverige en folkeskole, der præsterede på niveau med den finske. Så tog politikerne fat - med alle de tåbeligheder, som danske politikere har importeret til vores skole, sidst lov 409 og den forestående reform, der er gennemsyret af det svenske skolesyn. I anledning af PISA og det chok, som den skaber i Sverige hermed min kronik fra Weekendavisen 15.11.2013 Niels Chr. Sauer
