Hvad med livsglæden?

PISA fortæller hvor godt vi klarer os sammenlignet med andre lande i læsning, matematik og naturfag. Men hvorfor er det netop disse fag der måles på? Hvorfor ikke billedkunst, idræt og musik? Eller hvorfor ikke noget helt andet? Hvorfor ikke se på hvordan det står til med livsglæden? 

Der er flere måder livsglæden, eller noget der minder om det, måles på. Ifølge World Happiness Report 2018 er Danmark nr. 3, efter Finland og Norge. Ifølge Happy Planet Index er Danmark på en 6. plads, mens Finland, som altid fremhæves i forbindelse med PISA, er nr. 9. Og på OECDs Life Satisfaction er Danmark nr. 2, mens Finland er nr. 5. 

Med andre ord klarer Danmark sig lige så godt, eller bedre, end Finland når vi ser på målinger af livsglæde. Så hvorfor forsøge at indrette vores skole med henblik på at score bedre indenfor læsning, matematik og naturfag, hvis scoren indenfor disse områder ikke gavner hvor glade vi er for os selv og hinanden? 

Det forekommer mig noget arbitrært at det netop er læsning, matematik og naturfag vi vurderer skolen på. Prøv at tænke på dine venner og veninder. Er dine gladeste venner og veninder dem der klarede sig bedst i skolen i læsning, matematik og naturfag? Jeg tvivler stærkt på at der er en sådan sammenhæng. Hvis der ikke er det, burde vi så ikke revurdere hvad vi ser på når vi sammenligner os med andre lande mhp. at ændre vores folkeskole? Jeg ved ikke med jer, men jeg vil hellere leve i et land hvor det ikke er den faglige dygtighed, men livsdygtigheden der vægtes højest.