OmVerden

OmVerden

Blog

PISA-succeschok i Finland

PISA-chok er et gammelt og velkendt fænomen i mange lande, med Tyskland som et af de bedste eksempler. Nogle mener, at det også ramte Danmark. Men PISA-succeschok er et nyt fænomen, som Finland nu ser ud til at være ramt af.

Publiceret Senest opdateret

Har politikerne i Finland hvilet på laurbærrene for længe og ikke set faren komme? Det er der noget der tyder på. Den nyvalgte formand for den finske lærerforening (OAJ), Katarina Murto, problematiserede i sin valgtale, at man i Finland tager for meget for givet, og har forsømt at vise reel værdsættelse af lærernes arbejde.

I Danmark har Finland af mange gennem flere år været fremhævet som et uddannelsespolitisk forbillede. Elevernes resultater i OECD's PISA-undersøgelse, særligt gennem 00'erne, var udgangspunktet for interessen. Her er lidt eksempler på hvad vi både i Danmarks Lærerforening og generelt i Danmark og verden har set i det finske uddannelsessystem:

  • Lærernes gode grunduddannelse på universitetsniveau (kandidatgrad)
  • Lærernes udstrakte professionelle autonomi
  • Fraværet af nationale test med offentliggørelse af data på skoleniveau
  • Lærernes udstrakte ansvar for den løbende evaluering af elevernes faglige standpunkter (frem for high stake tests)
  • Kvaliteten af specialundervisningen/-lærerne (den toårige specialisering, som ofte er i tillæg til læreruddannelsen på kandidatniveau)
  • Høj grad af lighed i elevernes skoleresultater på tværs af skoler og kommuner
  • De korte skoledage

Men der er sket en negativ udvikling i Finland, som udefra ser ud til at have manifesteret sig i rekordfart.

For status den 11. maj 2022 er:

  • Over 20.000 lærere i strejke pga. sammenbruddet i overenskomstforhandlinger (mæglingsforslag blev fremsat af forligsinstitutionen for hele det kommunale område 10/5 og afvist af flere parter 11/5)
  • Kamp mod lønforringelser, bl.a. forårsaget af tidligere regerings lønstop i den offentlige sektor
  • Kraftige besparelser i uddannelsessektoren, kommunalt og nationalt
  • Lærernes arbejdsbyrde er øget voldsomt - det er opgaverne uden for undervisningen der er den primære kilde hertil
  • Stigende forskelle i elevernes resultater med ulighed til følge
  • Tendens til elevsegregering
  • Fald i børn og unges trivsel
  • Mangel på lærere, ikke mindst på dagtilbudsområdet, med manglende kompetencedækning til følge

OmVerden

OmVerden handler om verden og omverdenen i et uddannelsesperspektiv. Blogindlæggene rapporterer fra og reflekterer over begivenheder i Norden, Europa og globalt, der har betydning for den danske uddannelsesverden, og som Danmarks Lærerforening og DLI er involveret i. DLI er et samarbejde om internationale forhold mellem de seks danske underviserorganisationer: BUPL, DLF, FSL, GL, DM og Uddannelsesforbundet. Du kan læse mere om DLI på www.dus.dk/dli/

Hvordan er det så kommet så vidt i det forjættede land? Måske har den nye formand for den finske lærerforening ret - man har i al for lang tid taget lærernes indsats og de flotte uddannelsesresultater for givet. Imens har finanskrisen i 2008, strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet og generelle økonomiske nedskæringer udhulet det økonomiske grundlag for den finske PISA-succes.

Men de samfundsmæssige udfordringer ligner samtidig meget de udfordringer vi har oplevet i Danmark og i rigtig mange andre lande i verden: flere elever med særlige behov, (socioøkonomiske) segregeringstendenser i boligområder og skoler, børn og unge der oplever præstationspres og dårlig trivsel og bliver stillet over for krav om at formulere planer for både deres nære og fjerne fremtid.

Hvorfor vi ser disse tendenser på tværs af lande og uddannelsessystemer kan være svært at svare på. Måske har vi forsømt at se udviklingstendenserne i tide. Har vi simpelthen haft fokus på det forkerte og manglet evnen til at koble generelle samfundsudviklinger til situationen i uddannelsessystemet? For samtidig ser vi et fald i læselyst i befolkningen - særligt læsning af længere tekster, fald i avislæsning og -abonnementer (i Finland var der frem til digitalisering af medierne mange husstande med avisabonnement), øget brug af sociale medier og mobile enheder, urbanisering osv. Med andre ord nogle mere generelle grundlæggende ændringer i vores samfund. Kultur synes at være en helt central faktor at arbejde med i uddannelsespolitikken - kultur i almindelighed, og pædagogisk kultur i særdeleshed. Den der forstår sammenhængen mellem de to størrelser, har nok en stor del af svaret på hvad vej vi bør gå i uddannelsespolitikken og i det pædagogiske udviklingsarbejde.

Men hvad kan vi så lære af det finske PISA-succeschok? Ja, det skal vi måske se lidt nærmere på. Først må vi få styr på fakta og nå frem til hvilke spørgsmål der skal stilles.

Personligt er min første konklusion, at vi har brug for at komme ud til anderledesheden i verden omkring os for at nå frem til spørgsmålene. Nu kan vi rejse igen, blive klogere på hvordan det ser ud rundt omkring og spejle vores egen virkelighed i omverdenen.

Jeg har i hvert fald fået stof til eftertanke med hjem på mine mindre end to døgns besøg på den finske lærerforenings OAJ's "kongres" (fuldmægtigeforsamling) i Helsinki. Her var der hele seks kandidater til formandsposten efter at Olli Luukkainen trådte tilbage efter tolv år på posten. Han havde nok ikke forudset at det skulle ske midt under en kæmpe lærerkonflikt med strejker over hele landet og generelt sammenbrud i forhandlingerne på det kommunale område. Men det kan lade sig gøre at gennemføre en kongres, også under de omstændigheder - endda med både ro og humor hos den erfarne afgående formand.

Powered by Labrador CMS