Theresa Schilhab

Theresa Schilhab

Blog

Slut med tests - læring begynder med oplevelser og ender med dannelse

Prøver og tests er blevet hverdag for danske skoleelever. Med prøverne følger en forestilling om, hvad læring er. Og ikke mindst hvad en elev er. Men forestillingen er ikke særlig overbevisende. Den har ikke ret meget med hverken læring eller mennesker at gøre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor kommer den ide fra, at ensrettede testresultater har noget som helst med meningsfuld viden at gøre? Som om man kan være mellem- eller langdistancemester i viden. At man med baggrund i udslag på en skala kan afdække en elevs læring. Der er ingen ende på, hvor mange mentale kortslutninger testkulturen er opstået af. Enkelt sagt, den viden, der kan måles med simple tests, er den også den mest uinteressante og den, vi burde investere mindst tid og interesse i.

Theresa Schilhab

Hvem har behov for tests?

Problemet er, at tests og behovet for tests ikke opstår med udgangspunkt i det menneske, der lærer. Det er her det umenneskelige kommer ind. Prøvekulturen er upåvirket af idealer som, at alle har ret til dannelse. Den lader hånt om, at den viden, som har absolut højest værdi for den enkelte, er viden, der fx giver meningsfuldhed, motivation, selvstændighed, kreativitet, lyst til at lære mere og livsduelighed.

Problemet er, at elever italesættes udefra som objekter, der har til opgave at sikre den fremtidige samfundsøkonomi. Og prisen er, at de bliver u-dannede vidensmaskiner, der robotagtigt kan score højt på sterile tests, men ikke på kreativ tænkning, motivation eller livsduelighed. For de er fremmedgjorte overfor deres egne læreprocesser.

For samfundets skyld

Billedet af elever, som skal lære ikke for deres egen, men for samfundets skyld, opridses igen og igen.

 ”Vi skal have flere, der interesserer sig for naturvidenskab, flere ingeniører, datamatikere, biokemikere og astronauter som vi ellers kommer til at mangle big time”, bliver der sagt lige nu.

Og det kan godt være rigtigt, at sådan er perspektivet politisk set. Men sandheden er, at elevens læring begynder med oplevelsen, og ikke med hvad der gavner samfundet. Det ved enhver lærer, der står ansigt til ansigt med eleverne af kød og blod. Og derfor er det sørgeligt, at det ikke er lærerne, der bestemmer, hvad elever skal lære, men politikerne der har gjort det til deres metier at lade ’one-liners’ udgøre det for viden.   

Den enkelte elev skal lære, fordi det er menneskeligt at lære. Vi gør det jo hele tiden, men utroligt meget af det, vi naturligt lærer, kan slet ikke testes.

For den naturlige læring er læring, der naturligt bygger på motivation, ejerskab, meningsfuldhed og forståelse, og det er der ikke meget præstationsviden, der gør og derfor er det ikke parametre, der anses for væsentlige.

Hvis vi vitterligt ønsker at rekruttere flere til naturvidenskab, så skulle vi måske overveje, hvordan fagene i udgangspunktet kan tilføres netop motivation, ejerskab, meningsfuldhed og forståelse.

Forskning i oplevelser

Ved vi faktisk, om interessen for naturvidenskab går gennem oplevelser med naturen? Hvor mange af de store naturvidenskabelige tænkere, har siddet som en anden Newton under et æbletræ?

I projektet ’Naturlig teknik’, støttet af Nordea-fonden som del af Center for Børn og Natur, undersøger jeg sammen med antropolog Gertrud Lynge Esbensen, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet om den teknologiske udvikling kan være med til at trække naturoplevelser med sig, se http://naturligteknik.dk/

Powered by Labrador CMS