Theresa Schilhab

Blog

Sådan gør sproget det abstrakte konkret

Skolebørn skal typisk lære om verden gennem sproget. Men kan man gøre noget for at lette læringen? Hvad siger neurovidenskaben om det?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolebørn skal typisk lære om verden gennem sproget dvs. teoretisk.

Theresa Schilhab

Men vi er, om vi vil det eller ej, ikke skabt til teori, men derimod praksis. Vi er biologisk set skabt til interaktion med verden, og vores teoretisering er en nichebeskæftigelse i menneskets historie, som vor tid har opgraderet til at udgøre hovedparten af vores videnstilegnelse.

Derfor er det svært at lære om ting, som vi ikke samtidig møder kropsligt. Det er f.eks. svært at forstå, hvordan man lapper slangen på cyklen, hvis man ikke får vendt cyklen på hovedet, løsnet slangen fra dækket og set, hvordan man finder hullet. Vi lærer først og fremmest med hele kroppen, når vi lærer. Bl.a. fordi der er meget, der ikke kan ’oversættes’ fyldestgørende, så det giver sprogligt mening. Og selvom vi med alderen bliver bedre og bedre til at kunne lære, uden at vi samtidig sanser gennem f.eks. lugtesansen, smagssansen, følesansen eller høresansen, er kropslæringen en tilstand, der føles læringsmæssigt ’hjemlig’, fordi det ligger dybt i vores biologiske bagage.

Det betyder ikke, at abstrakte, ikke-sanselige ting ikke også har en ret fornem plads i det, vi typisk skal lære for at blive livsduelige mennesker. Det er der, vi er i dag. Vi får masser af kulturel viden, som vi ikke selv lærer gennem vores sanser, men som vi lærer ved samtale med andre. Der er masser af viden, som vi tilegner os udelukkende gennem andres beskrivelser. Det gælder f.eks. fænomener, som ikke kan sanses, enten fordi de ikke findes som noget, der kan sanses, f.eks. dinosaurer og Saturns ringe eller fordi de begrebsligt udpeger noget, der ikke findes, som f.eks. den runde firkant eller den regnbuefarvede bekymring. Når det sker, er kvaliteten af samtalen afgørende for, at det vi lærer, føles meningsfyldt. Og høj kvalitet beror især på underviserens evner til at sprogligt at skabe et kropsligt nærværende forestillingsbillede.

Se mere om, hvordan det hænger sammen neurobiologisk i mit forsvar for doktorgraden i pædagogisk neurovidenskab (Dr. Pæd.) fra december 2016. Selve foredraget begynder ca. 4 min og 30 sekunder inde i klippet, der er det indledende foredrag på den 5 timer lange forsvarshandling. Foredraget er på dansk.

https://youtu.be/PUm-4rR7LZw