An Apple a day – om multitasking og læring

Brugen af multimedier vinder frem. Det gør nødvendigheden af at multitaske dermed også.

Multitasking er ikke i sig selv spor nyt. Det betyder egentligt bare at have delt opmærksomhed om flere opgaver. Det velkendte eksempel er samtale og kørsel. Mon ikke denne form for delt opmærksomhed er lige så gammel som hjulet? Tænk på f.eks. på mor, der rørte i gryderetten, mens hun tjekkede ungerne i diktat.

Når multitasking alligevel bliver relevant, skyldes det derimod omfanget. Det er ikke ualmindeligt, at der blandt skoleelever og studerende laves lektier samtidig med, at man er koblet op på sociale medier, tjekker nyheder, busafgange, vejrudsigten og vennens seneste playliste. Almindelige elever mellem 8 or 18 år hævdes at bruge omkring 8 timer om dagen på digitale medier. De leger, snakker, lærer, laver lektier og underholdes på samme tid.

Multitasking og læring

Når multitasking lægger beslag på opmærksomheden, trækkes opgaverne typisk ud i tid. Altså, selvom det virker som en effektiv strategi, tager hver delopgave længere tid, når den foregår sammen med andre opgaver, end den ville gøre alene.

Multitasking gør det også sværere at huske det lærte. Bl.a. fordi multitasking modvirker muligheden for at lade sig opsluge. Der er hele tiden en mail, et hyperlink, en reklame, en association, et spil lige ved hånden. Opgaver, der kræver aktivering af arbejdshukommelsen, som f.eks. hovedregning, får dårligere kår. Det, at kunne fordybe sig i et fiktivt univers og få adgang til de fiktive personers forestillingsverdener spiller også en klar rolle for skønlitterære oplevelsers mulighed for at stimulere læseres sociale bevidsthed.  

Hvad betyder det? Umiddelbart kan man gætte på, at romanlæsning på f.eks. mobiltelefoner, som vinder mere og mere frem, kan få sværere ved at aktivere læserens dybdeforståelse end gammeldags romaner på tryk.

Forsiden af medaljen

På den anden side må man medtænke, at læsning på mobiltelefonen (iPhonen?) måske samlet set øger mængden af tid, som læsere kan bruge på at læse romaner. Mulighederne ved multimedier er altså langt fra kun negative for læringen.

For med mobiltelefonen i hånden kan man pludselig læse romaner i frikvarteret, i køen i supermarkedet og sågar i biografen, hvis filmen er kedelig. En begejstret nybagt far fortæller bl.a., hvordan han pludselig fik nattetiden med et utålmodigt spædbarn til at gå hurtigere, fordi han kunne vugge næste generation, mens han selv blev underholdt af skærmen i håndfladen (se evt. link forneden).

Multitasking kan faktisk også til en vis grad læres. Man kan lære sig at multitaske på en måde, så koncentrationsevnen bliver mindre påvirket. Altså, man kan blive ekspert i at glide ind og ud af forskellige opgaver med så få omkostninger for koncentrationsevnen som muligt.

Mere forskning

Men det er langt fra klarlagt, hvordan det kan læres, eller hvor mange omkostninger, der alligevel er forbundet med at dele sin opmærksomhed om flere ting på én gang.  

Vi kan ikke forvente, at den enkelte ’digitale indfødte’ selv skal udforske og kontrollere, hvornår koncentrationen og dermed læringen bliver ødelagt, og hvornår multitasking og den digitale platform forbedrer læringen.

Der må mere forskning på bordet. Men den bliver med garanti ikke betalt af Apple.

Hør og læs mere:

http://www.wsj.com/articles/the-rise-of-phone-reading-1439398395

http://www.wsj.com/video/the-rise-of-phone-reading/CA06C76B-16CA-4BCC-A88E-1A94965C0935.html