Hvorfor Solen skal på Facebook

I mange år har de uddannelsessøgende undgået naturfag. For få vil læse fysik, kemi og matematik. Ikke mindst blandt lærerstuderende er den manglende interesse udbredt. For den, der selv finder naturfag super spændende er det principielt lige til at græde over. Som biolog, med afstikkere til fysik og astronomi, er det ikke til at forstå, at uddannelsessøgende ikke står i kø for at få del i naturfagenes skatkammer af viden. Hvordan kan man undgå at blive fascineret af stjernehimlen, Darwins evolutionshistorie, istidslandskabet i Odsherred, kovalente bindinger eller nervecellernes aktionspotentialer? Hvorfor er naturfagslærere en uddøende race?

Fremtidens problemer

Politisk set er den fortsatte ’flugt’ fra naturfagene uholdbar. Påstanden er, at det evigt tilstedeværende ’erhvervsliv’ ser med mildere øjne på naturfagligt uddannede end humanistisk og samfundsuddannede. Om det nu er aldeles begrundet eller ej, er naturfagligt uddannede oftere efterspurgte i de tekniske erhverv.

Så hvis generation på generation fravælger naturvidenskab, bliver vi ramt på sundhedsvæsen, på udarbejdelsen af klimatilpasningsstrategier, på brokonstruktioner, på togdrift, og på opgraderinger af IT og mobiltelefoni. Det sidste er faktisk overordentligt interessant. For måske er det netop vores forbedrede informationsmuligheder og øgede internet kommunikation, der er naturfagets største trussel.

Børn bag duggede ruder

Lad mig kort forklare. Danske børn (og børn i lande vi normalt sammenligner os med) har i stigende grad trukket sig fra livet på gaden. Leg er ikke mere en udendørsaktivitet, hvor man en gang imellem kunne komme til at løbe eller kravle i træer, kun afbrudt af æblerov og efterfølgende ormeopgravning i smedens have (tak - Ole Lund Kirkegaard). Leg er i dag en skærmaktivitet, der foregår siddende inden døre, så Solen ikke blænder ned i skærmen.

Leg foregår ikke kun på spilkonsoller i ensomhed, men er i høj grad en interaktiv aktivitet, der både kan kombineres med skype, med en eller flere deltagere helt andre steder og/eller sammen med kammerater under samme loft. Pointen er altså ikke, at børn i dag leger i isolation, tværtimod. Netop det stærke kommunikative aspekt, som i så mange sammenhænge bliver værdsat, kan vise sig at have samme dødsmærkende virkning på naturvidenskaben. Børn i dag ser også youtube videoer og læser wikipedia og bliver vanvittigt belæste og ’lærde’ pga. af al den viden, de ’får’ af at kunne ’tanke’ information fra andre. Har man set det på youtube, er det næsten som at være der selv. Men uden at få beskidte hænder eller sved på panden.       

Her er vi ved sagens kerne. Børn i dag har forladt den makroverden, hvor naturvidenskabelige forklaringer ville have åbenlys fortrinsret. Børn falder ikke i staver over flagermus, der jager ved ekkolokation eller tyngdekraftens virkning på en fjer eller sten i frit fald. De ser ikke myrernes arbejdslejre med sindrige nålestier i skovbunden eller fossilerne i strandkanten, fordi de, hvis de overhovedet har bevæget sig udenfor har øjnene rettet mod en skærm (ligesom deres voksne i øvrigt). De har forladt den verden, der ikke kan så meget andet end at kalde på tålmodigheden, til fordel for den verden, der (over) stimulerer med billeder og lyde og indretter sig efter deres behov og lyster, og ikke mindst giver dem adgang til kammerater, de ikke fysisk er sammen med.

Fremmede i (naturfags)verdenen

Hvordan kan det have betydning for den manglende tilgang til naturfag? Der er flere elementer i spil. For det første er børn i dag blevet hjemløse i denne makroverden. De bliver rent ud sagt fremmedgjorte af vind på næsen, ujævnt underlag og fedtperler i mælken. Alt hvad der gør modstand skal homogeniseres, så det kan komme på internettet og helst inde døre. Når de ikke har brugt tid på at udforske den konkrete verden, der findes i tid og rum og tydeligt defineres af naturlove, forstår de den ikke og føler sig hverken tiltrukket af eller interesseret i den.  For en god ordens skyld! Det er overhovedet ikke deres skyld. De kan ikke gøre for, at deres generation har haft ubegrænset adgang til en skærmverden, der til enhver tid kan udkonkurrere makroverdenen, der jo i den sammenhæng har nok i sig selv.

For det andet bliver de så meget dygtigere til at begå sig i skærmverdenen, når de aldrig er væk fra den. De bliver ferme til både at finde frem til og navigere i alle tilbuddene, og til at knytte deres liv op på at dele denne navigation med andre. De bliver eminente til- og afhængige af kommunikation.

#Fil 2

Skiftet fra mekanik til kommunikation

Bag om ryggen på os, er børns liv og perspektivet på, hvad der findes i verden, skiftet fra at handle om tid og rum og fænomenerne i den til at være viden om mennesker, andres oplevelser og uophørlig kommunikation. Vi er skredet fra et liv, der kunne perspektiveres i naturfagene til et liv, der alene perspektiveres i human- og sociovidenskaberne.  Hvem gider høre om molekylbindinger og økosystemer, når man på samme tid kan se Brdr. Price stege bøffer eller lægge en film op med egne produkter, som andre kan kommentere på? Det mekaniske verdensbillede er blevet overtaget af det kommunikerende verdensbillede. Hvis Solen fortsat skal være centrum, må den få sig en facebookkonto og nogle ’likes’. Tiden må så vise, om naturfagenes forsvarere med deres mystiske indsigter bliver fremtidens shamaner og Homo internetus samtidig må slippe fornavnet sapiens.