Theresa Schilhab
Blog
Er iPad-brug elektrochok? – om angsten for vores indre rum
Hvorfor har børn og voksne svært ved at holde nallerne fra smart-teknologien? Hvorfor vil vi underholdes? Og hvad betyder det for undervisning og uddannelse?
Vi er Homo sapiens, det tænkende menneske, fordi vi tænker mere sofistikeret, end vores forfædre gjorde. Det er den historie, vi altid fortæller om os selv. Og grundlaget for at vi har skole. Det gør helt bogstaveligt en verden til forskel, at tænkningen kom til. Vi har nemlig til forskel fra tidligere ikke én, men to verdner at forholde os til. Den, der findes konkret, hvor vi sanser omgivelserne og gør noget med ting. Det er i den, vi laver kemiforsøg, laver pandekagedej, læser bogstaver, og skriver ligninger på tavlen. Den anden findes abstrakt. Det er i den, vi tænker om ting, der ikke lige er i nærheden (konkret), eller slet ikke findes bortset fra i vores fantasi. Det er derfor også i den, at vi typisk bruger begreber og fortæller fiktive historier.
Det er selvklart fortegnet at adskille verdnerne. For i dagligdagen hænger de sammen. Som små starter vi måske nok med at læse bogstaverne helt konkret. Den kompetente læser afkoder derimod bogstaverne som sætninger, der kan handle om både konkrete og abstrakte ting. Men vi kan alligevel skelne mellem, om vi mest er i den konkrete eller den abstrakte verden.
Forsøg med elektrochok
Hvorfor er det interessant? Fordi det viser sig, at vi trives dårligt med kun at tænke. Det vil sige, at være i den verden, som vi tilstræber at være mest i ved at blive skolet gennem uddannelse. Altså med primært at tænke uden at foretage os noget ved siden af.
Det ved vi fra forsøg, hvor folk bliver bedt om at lægge alle deres ejendele, som f.eks. tablets, mobiltelefoner, lommebøger, og mp3-afspillere for derpå at sidde i 6-15 minutter i egne tanker. Efter forsøget fortæller forsøgspersonerne over en bred kam, at det var ubehageligt og svært at koncentrere sig.
Tilbyder man forsøgspersonerne muligheden for at give sig selv et elektrisk stød undervejs, foretrækker de det, selvom det gør ondt. Altså følelsen af ubehag ved det elektriske stød undertrykkes af behovet for, at noget (dvs. noget konkret sanseligt) sker.
Er IPads elektrochok?
Opsummeret er fortællingen om Homo sapiens altså, at vi gerne tænker, men med redskaber, enten som konkrete genstande, der optager os gennem handlinger eller som simple udefrakommende stimuleringer, der bryder det indre rum. Vi bliver ukoncentrerede og utrygge, når vi er alene med vores tanker. Så når iPads bliver en fast del af undervisningen, er det især den konkrete (redskabs-orienterede) tænkning, og ikke den abstrakte tænkning, der ikke er kontrolleret udefra, der stimuleres. Behovet for at gøre noget med ting, i stedet for selv at starte tænkningen, er også en af grundene til, at både børn og voksne har svært ved helt generelt at holde nallerne fra smartteknologien. Vi vil hellere have elektrisk stød (spilde tiden med teknologibaserede påvirkninger) end på at tænke tanker, vi helt selv skaber.
Hvad er der så egentligt galt i det? Svaret er, at der ikke er noget galt. Pointen er mere, at vi skal gøre os klart, hvilken vej vi bevæger os ad, når vi får hjælp af teknologien til at tænke og derfor tænker mere konkret og mindre abstrakt end tidligere.
Vi bliver helt sikkert gode til at holde mange mentale bolde i luften, hvor vi på samme tid samtaler med venner, læser oceaner af nyheder, får effektiv opdatering på ting, der interesserer os, og får mulighed for både at skrive om og filme ting, der kan deles med andre. Altså vi bliver gode til at gøre noget med ting, der kommer til os udefra. Samtidig mister vi ’alenetid’ med den del af vores tænkning, som vi selv skal styre. Altså det mentale liv, som ikke kontrolleres udefra.
Vi skal derfor overveje, om tænkningen er under udvikling eller afvikling, når vi inddrager mere og mere teknologi i undervisningen. Har vi særligt brug for den tænkning, som vi selv finder på og som kun findes i vores indre rum? Det vil sige tænkning, som ikke bliver styret af udefrakommende stimuleringer og efterspørgsel? Eller hører den til i en anden tidsalder?
Læs mere:
