Naturlige stimulanser

Når vi bruger naturen som stimulans er det bl.a. for at stimulere evnen til at dvæle. Naturen er bedre end f.eks gågaden til at få vendt blikket på vrangen, væk fra omgivelserne og det pulserende liv og ind i primært sindets og kroppens gemakker.

Tiden væk fra det, vi normalt fokuserer på; gøremål og hverdagens trakasserier, bliver ikke spildt. Vores evne til at være i kontakt med og bevidst om vores egen kropsoplevelse viser sig at være betydningsfuld for især evnen til at sætte sig i andres sted og dermed vise empati.

En af forklaringerne er, at vi typisk forstår andres oplevelse af f.eks. ubehag og smerte ved at simulere ubehaget eller smerten. Jo bedre bevidst oplevet kropsforståelse – (interoceptiv sensitivitet – IS kaldes det) des bedre er vi i stand til at mærke den simulerede oplevelse. Højere IS har desuden vist sig at hænge sammen med stærkere emotionel oplevelse. 

William James argumenterede tidligt for, at der er en sammenhæng mellem vores kropsbevidsthed altså evne til at sanse vores egen krop interoceptivt og vores emotionelle tilstand. F.eks. mente han, at emotionelle stimuli påvirker fysiologisk aktivitet, som f.eks. blodtrykket og pulsen. For James indgik disse komponenter åbenlyst i den emotionelle oplevelse.

Negative følelser

Samtidig kan den kropslige oplevelse af sig selv føre til bedre regulering af f.eks. negative følelser. Det er vigtigt for at forhindre, at de fastholder sindet i en negativ tilstand.

Reguleringen kan f.eks. ske ved, at man distancerer sig fra den negative oplevelse ved at se den i et overordnet perspektiv. Kross m.fl. viste i et forsøg fra 2011 med børn i femte klasse, at de børn, der efter en episode, der udløste vrede og frustration i skolegården, genfortalte episoden ved at tænke over, hvad der havde udløst episoden og dermed satte deres oplevelse ind i et overordnet perspektiv, var langt mindre tilbøjelige til at skyde skylden på andre end de børn, der holdt fast i deres vrede. Sidstnævnte gruppe børn fortsatte dermed oplevelsen af at være blevet krænket, men uden at kunne forholde sig til, hvorfor krænkelsen var sket, eller at de var mere eller mindre tilfældigt indblandet i hændelsen.

Når man som den førstnævnte gruppe på den måde distancerer sig fra følelser, der ikke er rare, benytter man sig af en såkaldt ’cool’ refleksiv strategi, som gør en i stand til fokusere på sine følelser uden at genaktivere de overvældende negative oplevelser. Altså, man bringer sig i en situation, hvor man ser på oplevelserne uden at være opslugt af dem.

Oplevelsen af sig selv kan også finde sted andre steder end i naturen. Mange peger på, at håndværksfag, der netop tillader dvælen ved kroppen og materialet som behagelig konsekvens af aktiviteten, har præcis samme virkning.

Det er heller ikke usandsynligt, at naturen har den pågældende virkning, fordi vi i virkeligheden er uvant med den. Hvis naturen var en bog, vi forstod at læse, ville denne dvælen måske høre til sjældenhederne. Men for os, der på den ene side er overstimuleret af kultur og på den anden understimuleret af natur, kan det være en positiv sidegevinst ved en lidt uheldig udvikling.

Naturlig teknik

I projektet ’Naturlig teknik’, støttet af Nordea-fonden som del af Center for Børn og Natur, undersøger jeg sammen med antropolog Gertrud Lynge Esbensen, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet om den teknologiske udvikling kan være med til at trække naturoplevelser med sig, se http://naturligteknik.dk/