Theresa Schilhab
Blog
Børn får færre naturoplevelser, men ikke kun af den grund du tror
Teknologi har en del af ansvaret. Men det er ikke hele historien. For mange biler, forældrene, projekt 'projektbørn' og højere grad af individualisme bærer også deres del.
Børn opholder sig kortere tid i naturen i dag, end deres forældre og bedsteforældre gjorde i samme alder. Det viser en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening.
Det er let at skyde skylden på teknologien, der vænner børn til at sidde stille med en skærm ved hånden. Teknologi har da helt sikkert en del af ansvaret. Der er sket en massiv stigning i antallet af børn, der er online og som sætter pris på at være på nettet for at blive underholdt eller være i kontakt med venner.
Men det er jo ikke hele historien.
Børn uden huslige pligter
Børn i dag har på flere leder en anden status end børn for 25, 50 og 100 år siden. Børn er i mindre grad nødvendige led i at holde en husholdning i gang. Der kommer mad på bordet, selvom de hverken køber ind eller holder øje med komfuret. De indgår heller ikke i samme grad som børnepassere for mindre søskende, eller som arbejdskraft i køkkenhaven eller stalden. Børn bliver skøttet og passet på og holdt ude af den type ansvar, som det konkrete arbejde førte med sig.
Det har samtidig betydet, at børn i dag ikke i samme grad og i alt fald ikke på samme områder, får lov til at bevæge sig frit. Hvis man som 8-årig blev sendt ned til slagteren efter kød, kunne det jo godt være, at man kunne slå et slag rundt om åen, hvor vandrotterne holdt til. Og hvis man fik ansvaret for at passe sine mindre søskende, kunne det også godt være, at der blev tid til at sidde på et hegn eller en trappe og betragte flagermusene, mens solen gik ned. Ansvaret for at udrette noget af værdi for familien, indebar også friheden til at undersøge og være udenfor forældre-opsyn.
I samme åndedrag kan vi også nævne den højere grad af institutionalisering, som børn udsættes for i dag. De reguleres som aldrig før. Længere skoledage har i de seneste år betydet, at tiden i SFO'en eller på fritidshjemmet som i nogen grad kunne have bidraget til flere naturoplevelser, er skåret ned. Børn går hjem i den korte tid, der nu er tilbage, mellem skole og regulerede fritidsaktiviteter.
Teknologi på flere måder
Børn i dag har færre muligheder for at ’komme til’ at opholde sig udendørs. For med teknologien på skulderen, har forældre også meget bedre muligheder for at tjekke, hvor børnene er, og huske dem på, hvad de skal. Børn får jo ikke kun smartphones, fordi de gerne vil være som kammeraterne og tilgå sociale medier på lige fod. De får smartphones, fordi forældre gerne vil føle sig mere trygge gennem overvågning.
Og denne trang hænger på forskellige leder sammen med teknologi. Der er kommet væsentligt mere trafik på vejene i tiden fra bedstefar var dreng og til nu. I dag har hver anden dansker over 18 år bil. Det betyder, at det virker mere utrygt at lade yngre børn færdes alene, uanset om det faktisk holder stik. Oplevelsen af utryghed fører også til, at børns debutalder for at færdes alene på cykel er steget. Når børn slippes senere fri, har de færre muligheder for at opsøge naturen på egen hånd, og det fører i sig selv til en fremmedgjorthed over for naturoplevelser.
Sociale påvirkninger
Den sociale påvirkning fra forældre og kammerater spiller også en vigtig rolle. Hvis ingen kammerater går i skoven eller i parken, fordi de sidder på deres værelser med computerspil og youtubekanaler kørende, hvem vælger så skoven? Hvem er det, som skal give naturoplevelser værdi og gøre børnene trygge ved at opholde sig der? Er det forældrene? Hvis det er tilfældet, så har børn i dag et stort problem med deres rollemodeller. De ser jo heller aldrig deres forældre interagere med omgivelserne for at få naturoplevelser på daglig basis. Forældre er også på Facebook, kører i bil og køber færdigretter i stedet for at dyrke køkkenhaven selv.
Findes der hurtige løsninger på problemstillingen? Hvordan bliver det muligt for børn at få flere naturoplevelser?
En nærliggende mulighed er at bruge den teknologiske udvikling til at få flere børn ud. Pokémon Go bølgen har vist, at det er muligt. Vi ved bare ikke, om det har en længerevarende effekt og om børnene faktisk får naturoplevelser med i købet.
Naturlig teknik
I projektet ’Naturlig teknik’, støttet af Nordea-fonden som del af Center for Børn og Natur, undersøger jeg sammen med antropolog Gertrud Lynge Esbensen, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet om den teknologiske udvikling kan være med til at trække naturoplevelser med sig, se http://naturligteknik.dk/
Hvis du har forslag til apps, blogs, hjemmesider eller specifik teknologi, som du mener, vi skal undersøge, hører vi meget gerne fra dig. Og særlig gerne, hvis du selv har erfaringer med det, som du vil dele med os. Også hvis du bare er interesseret i at følge projektet. Vi opbygger undervejs en databank over, hvad vi finder og udsender nyhedsbreve til alle interesserede.
Skriv til naturligteknik @ edu.au.dk