Tag: udeskole

Skoven i Skolen lancerer ny hjemmeside

Den 15. marts går Skoven i Skolen i luften med en splinterny hjemmeside og det fejrer vi med et webinar fra klokken 15-16. Kom og vær med!

Nynne Sørgaard

Økologi i skolehaven

Hvordan engagerer man på en god måde elever i emnet økologi? Det er et godt spørgsmål, fordi økologi er et komplekst emne både naturfagligt, samfundsfagligt og historisk.

Amalie Ørsted

Sæt gang i skolehavesæsonen med fokus på frø

Nu er det snart tid til at komme i gang i skolehaven, og ét tema som vi i Haver til Maver starter sæsonen med (og som man naturligvis også kan kaste sig over i klasselokalet) er frø, som jo er et af de centrale elementer i skolehavens kredsløb: jord, frø, spire, plante, høst, suppe, kompost.

Amalie Ørsted

Nu må vi have ALLE elever 100% fysisk tilbage i skole igen

Nu må det være på tide at få eleverne tilbage igen 100% med de værktøjer som hver kommune har, hvis ulykken skulle ske.

Mere genåbning presser arbejdsmiljøet

Hvad kommer den nye aftale til at betyde for lærernes arbejdsmiljø, der de seneste måneder har været præget af mange store omvæltninger?

Udeskole – sådan gør man i Nordmakedonien

Udeskolen er blevet en del af hverdagen i folkeskoler både herhjemme og i udlandet. Hvordan griber man udfordringen an i andre lande? I Nordmakedonien skaber eleverne selv rammerne for deres udendørs klasseværelse.

I skoven sku’ vær’ skole.

I dag så jeg min klasse for første gang siden november. Indtil i dag gjorde jeg mange tanker om, hvad der mødte mig. Jeg blev glædeligt overrasket.

Foto(selfie)løb

Hvor kan man se kristendom/religion i samfundet? Jeg sendte 9. årgang ud for at lede.

Savner du inspiration til undervisning i bæredygtighed?

CONCITO´s Klimaambassade og Haver til Maver samarbejder om projektet Den Grønne Rygrad. D. 16. december inviterer vi til webinar om projektbaseret undervisning i bæredygtighed.

At tage skolen ud af skolen anno 2020

At få anerkendelse fra lærere og pædagoger, der selv står midt i den praktiske skolevirkelighed er meget stort. Det er folk, der ved hvad de arbejder med og gør det til dagligt. Det var derfor med stor taknemmelighed og ydmyghed at jeg modtog Udeskoleprisen 2020 fra foreningen Udeskolenet for mit mangeårige arbejde med at kombinere uderummet med inderummet og de mange undervisningsmuligheder der ligger i det. Det vigtigste er stadigvæk, at du som lærer får skabt meningsfulde udeaktiviteter og oplevelser for netop dine elever og at I sammen kan bygge broen til de lige så væsentlige indeaktiviteter og læringsmuligheder, der ligger alle steder. Som en pædagogstuderende til min store glæde formulerede det engang: Jeg har lært, at man kan sætte pædagogiske processer i gang, der hvor man vil!

Eleverne vil have mere af skolens mindst prioriterede område

Coronavirussen hærger. Bliv hjemme! bliver der sagt. Det har her givet anledning til at dykke ned i noget af det, man ikke nåede at respondere på i første omgang: I januar udkom VIVE-rapporten om effekten af skolereformen (1). Den viser bl.a., at åben skole er det element i den nye reform, som har skolernes laveste prioritet. Det står i direkte kontrast til, hvad eleverne ønsker sig mere af, oplever som meningsfyldt og motiverende for deres læring, hvad der gør det desto mere tankevækkende.

Et bål kan gøre hele forskellen

Dette er tredje og sidste blog om hvordan elever kan blive udfordret af de mange forskellige aktiviteter i en skolehave, og hvordan vi i samarbejde med lærerne forsøger at hjælpe dem med at engagere sig i stedet for at trække sig.

Brug for teamwork, når man skal helt tæt på bierne

I denne blog fortsætter vores tema om trivsel i skolehaven. Denne gang med et eksempel på hvordan en enkelt elev kommer igennem en stor skolehaveudfordring, fordi vi fra Haver til Maver og en lærer - lykkedes med at skabe tryghed og dernæst engagement i læring.

Trivsel i skolehaven

Vi vil i de tre kommende blogindlæg dykke mere ned i trivsel i en skolehave og det pædagogiske og fagfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper, som er ansvarlige for eleverne og undervisningen.

Lad syriske fordrevne i Libanon formidle FNs Verdensmål til dig

I skolehaven, placeret i det østlige Libanon tæt på grænsen til Syrien, dyrker den danske NGO Zaher have med inspiration fra Haver til Maver, i samarbejde med lokale børn med flygtningebaggrund og lokale frivillige, landmænd og NGO’er. Ved at følge med i dette skole haveprojekt kan vi i Danmark lære om forskellige samfund, landbrugsmetoder og klima-konsekvenser på verdensplan. FNs verdensmål bliver konkrete og skolehaverne er motoren i den læring, som alle børn på tværs af grænser har brug for.

Lad syriske fordrevne i Libanon formidle FNs Verdensmål til dig

I skolehaven, placeret i det østlige Libanon tæt på grænsen til Syrien, dyrker den danske NGO Zaher have med inspiration fra Haver til Maver, i samarbejde med lokale børn med flygtningebaggrund og lokale frivillige, landmænd og NGO’er. Ved at følge med i dette skolehaveprojekt kan vi i Danmark lære om forskellige samfund, landbrugsmetoder og klima-konsekvenser på verdensplan. FNs verdensmål bliver konkrete og skolehaverne er motoren i den læring, som alle børn på tværs af grænser har brug for.

Smadder planterne og fuldend havens cyklus på den sidste dag i skolehaven.

Sæsonen i skolehaven er ved at være slut og vi lukker og slukker ved at spise de sidste grøntsager og gøre haverne klar til næste år.

Ild, frø og andre lyksaligheder på det syvende besøg i den kulinariske skolehave

Skolehavens sæson lakker mod enden, og de frø eleverne kom i jorden i foråret, har nu været igennem en hel livscyklus og har skabt nye frø. Disse frø, som blev til grøntsager, der blev til frikadeller, udgør dagens program den syvende gang eleverne besøger Haver til Mavers kulinariske skolehave.

Kombinationen af teori og praksis, men hvordan?

Det du lærer skal bruges til noget. Læring bliver ofte forstærket af, at den bliver sat i en sammenhæng, der er til at få øje på. Derfor kan det styrke læringen, når teori og praksis veksler mellem hinanden.

Elevernes femte besøg i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Femte gang eleverne kommer i skolehaven, har haven vokset sig vild over sommerferien. Der er gigantiske squash, plantelære og dødsensfarlig ukrudt på programmet.

Hvordan lærer man at spise grønt?

Grøntsager er sunde og klimavenlige, men det kan være udfordrende at lære børn at spise grønt. Forskningsprojektet Smag For Livet har undersøgt, hvordan børn lærer at kunne lide grøntsager og nye smage. Anbefalingerne går hånd i hånd med et skolehaveforløb hos Haver til Maver.

Børn har ret til krat!

Børn har rigtig godt af at komme ud i naturen. Her kan de bevæge sig og lære nye ting, som lagrer sig på en anden måde end ved stillesiddende undervisning.

Utrolighed - Haver til Mavers læringsbegreb

I Haver til Mavers kulinariske skolehaver arbejder vi med begrebet “utrolighed”, for at italesætte den læring der opstår i alt det uplanlagte og uforudsete. Det er en essentiel del af vores undervisning - lad mig forklare hvad det går ud på.

Hvad gør vi? Tørke og sommerferie udfordrer skolehaven

Livet i skolehaven er ikke lutter sommerfugle og spiselige blomster. Der er altid masser af udfordringer. Sommerferien er en af dem og i år kæmper vi også med tørke som giver bålforbud. Lad mig fortælle hvordan vi griber udfordringerne an.

Grøntsagsåbenbaringer i Haver til Mavers kulinariske skolehave

I den kulinariske skolehave lærer eleverne en helt masse om grøntsager. Ikke gennem en hel masse teori, men mest gennem deres egne oplevelser og refleksioner. Lad mig give et par eksempler.

Elevernes tredje dag i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Tredje gang eleverne kommer i skolehaven, møder de ukrudt, grundsmage og bier. Lad mig fortælle, hvordan det foregår.

Haver til Mavers remse

I skolehaven har vi en remse, som vi bruger, hver eneste gang vi underviser. Remsen skal lære børnene om kredsløbet i skolehaven, og er et et centralt element i hele vores undervisningsforløb. Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvordan vi bruger den.

Børn får færre naturoplevelser, men ikke kun af den grund du tror

Teknologi har en del af ansvaret. Men det er ikke hele historien. For mange biler, forældrene, projekt 'projektbørn' og højere grad af individualisme bærer også deres del.

Elevernes anden dag i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Anden gang eleverne kommer i skolehaven, sår de de første grøntsager, finder spiselige urter i naturen og laver dressing af dem. Lad mig fortælle, hvordan det foregår og lidt om fagintegration i skolehaven.

Elevernes første dag i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Skolehave- og sandalsæsonen er skudt i gang. Juhuu! Lad mig fortælle, hvad vi egentligt laver ude i skolehaven for tiden.

Naturfagene i skolehaven

På Big Bang-konferencen fik vi mulighed for at tale med mange engagerede naturfagslærere, som delte ud af deres erfaringer med faglige forløb i skolehaven.

Fortælling fra skolehaven: Ramsløg

I Haver Til Mavers skolehaver arbejder vi med vi tre felter: haven, køkkenet og naturen. Mens vi venter på at havesæsonen starter, så vi kan komme i gang med at dyrke grøntsager og lave mad i udekøkkenet, er naturen begyndt at byde på spiselige og lærerige oplevelser. De første ramsløg er nemlig dukket op af jorden, og dem kan man lære meget af.

Om skolehaver og lockout

Fra den lille del af folkeskoleverdenen, som vi i Haver til Maver er en del af, kommer her et lille pip/indspark til den alvorlige situation omkring overenskomstforhandlingerne.

Om skolehaver og lockout

Fra den lille del af folkeskoleverdenen, som vi Haver til Maver er en del af, kommer her et lille pip/indspark til den alvorlige situation omkring overenskomstforhandlingerne.

Fortælling fra skolehaven: radisen

Her i den kolde vintertid, der går jeg og tænker på radiser. Jeg tænker på radiser, fordi jeg længes efter at komme ud i skolehaven. Her er radisen den første plante, vi kan høste i haven. Det er helt utroligt, hvad man kan opleve og opdage, ved noget så simpelt som at så en række radiser.

Forbered skolehaven i klasseværelset og høst gode erfaringer

Før skolehavesæsonen går i gang kan I forberede haven i tværfaglige forløb, hvor kan eleverne kan lære om alt fra målestok i matematik til viden om grøntsager og spiring i madkundskab og natur/teknologi. Læs og bliv inspireret af to læreres undervisningsforløb i skolehaven.

Teknologi skal give børn naturoplevelser i nyt forskningsprojekt

Børn og unge får færre kontaktflader med naturoplevelser på egen hånd. Nyt forskningsprojekt undersøger, om den teknologiske udvikling kan være med til at vende bøtten, og trække flere naturoplevelser med sig.

Ingen “off-season” i skolehaven

Selvom det lige nu er for koldt udenfor til at dyrke noget i skolehaven, så behøver skolehaveundervisningen bestemt ikke gå i vinterhi.

Hvad sproget gør ved os

Mennesker deler andres mentale verdener gennem deres beskrivelser. Vi kender det fra litterære oplevelser, men i høj grad også fra samtaler med andre.

Prøv det nye website skoletjenesten.dk

Skoletjenesten.dk, en portal som samler åben skole-tilbud fra hele landet, er netop relanceret. Lærere og pædagoger har været med til at teste formatet og søgefunktionerne, så nu bliver det svært at komme uden om denne samling af læringstilbud, når man skal i gang med planlægning af sin undervisning.

Sådan gør sproget det abstrakte konkret

Skolebørn skal typisk lære om verden gennem sproget. Men kan man gøre noget for at lette læringen? Hvad siger neurovidenskaben om det?

Hvor svært kan det lige være?

Det er næsten uhyggeligt så mange vejledninger, der er lavet om at indgå partnerskaber i den åbne skole. Ikke desto mindre er der netop kommet en helt ny en af slagsen, som jeg bare er nødt til at anbefale.

Er læren om liv død?

Er det mere naturvidenskabeligt at filetere en kold og livløs krop, f.eks. en frø eller en fisk med skalpellen mellem sine bare næver end at iagttage en vandrende tudse på afstand?

Åben skole - Kan udeskole noget særligt?

Hvad gør naturoplevelser ekstra godt? Spørgsmålet er relevant for alle, der vil bruge naturen pædagogisk. Svaret afhænger af, hvad man skal bruge naturoplevelser til, og hvem ’man’ er. Et sted at starte er at skelne mellem tre radikalt forskellige måder at bruge naturoplevelser på for at styrke læring.

Spontane naturoplevelser bag læring? – ode til biodiversiteten

Glæden ved den spontane naturoplevelse er drivkraften bag vigtig læring

Internettet på hjernen

Med internettet krøbet under huden er det så, overført til skolefag, vigtigere at vide, hvor man kan finde oplysninger om sølvmågens foretrukne fødekilder, end at vide hvad sølvmågens foretrukne fødekilder er?

Ny blog om Åben skole

4. b opfører læseteater i Ribes gader, 8.a laver matematik på kunstmuseet og specialklassen går på indkøb i år 1927 i Den gamle By Århus. Det, og meget andet, er hvad denne blog kommer til at handle om. Historierne hentes fra SkoletjenesteNetværk - et netværk af skoletjenester fra hele landet.

Udeskole er hot - bare ikke altid hos lærerne

”Udeskoleundervisning er vigtig, fordi eleverne lærer mere, når de selv kommer ud og får jord under neglene og mærker virkeligheden på egen krop”. Citat Christine Antorini. Eleverne vil gerne have mere udeskole, men kun ganske få lærere praktiserer udeskole. Hvor er det, kæden hopper af?