Elevernes tredje dag i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Her får du tredje blogindlæg i en føljeton om elevernes otte dage i Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.

Ukrudt

Eleverne har sået de fleste af deres planter, sidste gang de var i skolehaven. De sår dog også blomster, nogle sår squash, andre rødbeder, bladbeder eller bladbeder denne gang. Nogle af de planter, som eleverne allerede har sået, er desværre bukket under for de mange solskinstimer. Så må de gensås, eller vi må finde andre plante til haven. Nogle af planterne, især dem med små frø, kan simpelthen ikke holde til så meget varme. De tørrer simpelthen ud før de når op over jordoverfladen. Sådan er udfordringerne i haven forskellige hvert år. Sidste år var der for lidt sol. Hvis du kigger på grundforløbene på vores hjemmeside, vil du dog opdage, at vi i praksis har byttet rundt på modul 3 og 4. Det er på grund af varmen. Når man arbejder vind og vejr og natur, kan man aldrig holde sig helt til den oprindelige plan.

Til gengæld er der en udfordring, der går igen hvert år - nemlig ukrudt. Det skal holdes nede, så det ikke tager pladsen og næringen fra de planter, vi har sået. Det gælder om at holde det nede nu, ellers løber det fra os i sommerferien. Eleverne er ivrige efter at luge, så den største udfordring er faktisk at sikre, at de ikke også kommer til at luge gulerods- og bønnespirerne væk.

Derfor er det vigtigt, at vi har været grundige med vores lige rækker og bedpinde med navne på, så man tydeligt kan se, hvad der er hvad. På hver side af rækkerne hvor vi har sået, markerer vi to “falske såriller” i jorden, ved at lægge riven ned på jorden og trykke på den, så den laver et aftryk i jorden. Inden for de to “falske såriller” må man kun luge med hænderne, og eleverne får lige hjælp af en haveformidler til at starte med, så de kan få identificeret, hvad der skal væk, og hvad der ikke skal.

Bier

Efter en god gang lugearbejde og en pause (hvor vi husker at drikke masser af vand), skal eleverne møde bierne. På Krogerup er vi så heldige, at have en erfaren biavler, ved navn Sam, som passer bifamilier hos os. Et af bistaderne er lavet så man kan kigge ind i det igennem pleksiglas, og det er dybt fascinerende. Nogle af eleverne bliver bange for at blive stukket, når vi skal se på bierne. Heldigvis er det sådan, at bier kun stikker som forsvarsmekanisme, hvorimod hvepse bruger stikket som angreb. Bierne er meget fredelige, så vi kan trygt komme tæt på dem, når vi tager det stille og roligt.

Når man kigger ind i bistanden, kan man se hvordan bierne knokler, kommer med pollen, kommunikerer og samarbejder. Eleverne prøver ihærdigt om de kan gå øje på dronningen og forstå hvad bierne laver.

De fleste ved godt, at bierne laver honning af pollen, som de samler i blomster. Vi fortæller lidt mere om hvordan bifamilien arbejder, hvordan man får fat på honningen, og hvordan bierne gavner naturen, haven og landbruget.

Bagefter går vi over i udekøkkenet, hvor vi har en af sidste års plader med voks og honning og det hele. Den kan eleverne smage på - og det smager næsten altid bedre end noget andet.

Grundsmage

Efter at vi har kigget på, hvordan den søde honning bliver til, slutter vi af med at snakke lidt om grundsmage: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Næste gang eleverne kommer i skolehaven, skal de for alvor i køkkenet. Her skal de øve sig i at smage maden til. Derfor skal de have ord for de forskellige smage, så de kan diskutere om retten mangler salt eller syre eller er for bitter.

Vi smager på sagerne: Sød honning har vi lige fået, en sur citron, salt er salt og skvalderkål er bitter. Umami er straks svære, for vi laver kun vegetarisk mad, og umami finder vi i sin reneste form i kød. Umami er en smag lige så meget som det er en fornemmelse. En fornemmelse af mundfylde og dybde, som er nemmest at få ud af protein. De fleste har fået et vegetarisk måltid, hvor umamien mangler. Så er måltider tamt og sært utilfredsstillende.

Der er dog masser af vegetarisk umami. I kogte kikærter, kartofler, solmodne tomater og tang, for at nævne de veganske.

Når vi har smagt og reflekteret, improviserer eleverne en lille salat, hvor der skal være honning i dressingen, og de skal gøre sig umage med at smage. Når de har spist, reflekteret over smagene og vasket op, så er dagen slut. Så er det bare at glæde sig til næste gang og måske gå hjem se youtube om bier.

Grundforløbet

Elevernes tredje dag i skolehaven er en del af Haver til Mavers kulinariske skolehavers grundforløb. Her kommer skoleklasser otte gange i skolehaven: fire før og fire efter sommerferien. Grundforløbet er et sammenhængende undervisningsforløb, som er målrettet mellemtrinnet - primært på 4. og 5. årgang.  

Undervejs følger eleverne en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over de otte dage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab.

Hele Haver til Mavers grundforløb, herunder beskrivelser og materiale, ligger tilgængeligt som open-source materiale på vores egen hjemmeside, hvis man får lyst til lade sig inspirere eller endda starte sin egen skolehave.

Læs mere om grundforløbet her

Dette var tredje blogindlæg i en føljeton om elevernes otte dage i Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.