Grøntsagsåbenbaringer i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Dette indlæg er en del af en føljeton om Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.

Hvorfor ser radiserne så mærkelige ud?  

En af de helt store glæder ved at arbejde i skolehaven er at opleve elevernes åbenbaringer omkring grøntsager.

Hos Haver til Maver arbejder vi for, at eleverne skal styrke deres forståelse for madens vej fra jord til bord - og tilbage til jorden igen. Vi taler dog ikke specielt meget om hverken økologi, sundhed eller fødevaresystemer. Vi har fokus på praksis og hjælper eleverne med at dyrke grøntsager, gå på opdagelse i naturen og lave mad i vores udekøkken. Vores undervisning er 80 % praksis og 20 % teori - og den teori vi fremlægger er primært instruktioner til det praktiske arbejde.

Alligevel opstår der enormt meget læring i skolehaven.

Den anden dag høstede jeg radiser med gruppe elever. Radiserne havde forskellige former, farver og størrelser. En del af dem var sprukne. Som en af eleverne udbrød: “de ligner slet ikke dem, man køber i supermarkedet”. Det var jo fuldstændig rigtigt. Ud fra den oplevelse havde vi en længere snak om, hvordan kunne det være. Vi talte om, hvor dygtige håndværkere gartnere og landmænd må være, vi talte om madspild, når de “grimme grøntsager” bliver efterladt på marken, og vi smagte på en “flot” og en “grim” radise og konstaterede, at de smagte ens, og at de begge var væsentligt stærkere, end dem man kan købe i supermarkedet. Vi talte også om alle de varme solskinstimer, vi har haft, og om hvordan det har fået radiserne til at vokse så hurtigt, at de flækker.

Det er utroligt, så mange refleksioner eleverne kan gøre sig bare ved at hive en radise op af jorden. Jeg lader eleverne føre samtalen - og finde deres egne konklusioner og perspektiver. Det er ikke min opgave at fortælle dem, om nogle fødevarer er bedre end andre - og jeg gør mit bedste for at dele min viden om fødevarer så objektivt som muligt, så eleverne kan danne deres egne holdninger til den mad de spiser.

Hvor er alle de andre grøntsager?

Sidste år havde jeg en anden skøn samtale med et barn i en af haverne. Det var sent på sæsonen, og der var kun lidt kål tilbage i haven. Pludseligt stoppede drengen op og spurgte “hvor er alt det andet henne?”. Først forstod jeg ikke, hvad han mente, men så spurgte han til tomaterne, salaterne, agurkerne og appelsinerne, som han så hver dag i supermarkedet. Så havde vi en længere snak om, hvordan maden i supermarkedet kommer fra hele verden og fra drivhuse. Vi talte også om, hvor ensidig maden må have været i gamle dage, hvordan man måtte gemme mad til vinteren, og hvor afhængig man var af sin have.

Det var helt tydeligt, at drengen aldrig før havde tænkt over, hvor al maden i supermarkedet egentligt kom fra, og det var en stor oplevelse for ham, at opdage, at der ikke voksede alt muligt på marken om vinteren.

Nogle af lærerne, der er med i skolehaven, har mulighed for at integrere oplevelserne fra skolehaven i undervisningen tilbage i klasselokalet - og forberede besøgene med fokus på at integrere andre skolefag i skolehaven. Når der er mulighed for det, sker der virkelig noget med elevernes læring.

Hvis du vil læse mere om emnet, vil jeg anbefale rapporten ’Fagintegration i skolehaver’, hvor Professor Karen Wistoft og Phd Jacob Højgaard Christensen fra Aarhus Universitet gennemgår en række internationale videnskabelige studier af skolehaver og giver et overblik over, hvad man forskningsmæssigt ved om sammenhængen mellem skolehaver og undervisning i traditionelle skolefag.

Læs rapporten her

Grundforløbet

Besøgene i skolehaven er en del af Haver til Mavers kulinariske skolehavers grundforløb. Her kommer skoleklasser otte gange i skolehaven: fire før og fire efter sommerferien. Grundforløbet er et sammenhængende undervisningsforløb, som er målrettet mellemtrinnet - primært på 4. og 5. årgang.  

Undervejs følger eleverne en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over de otte dage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab.

Hele Haver til Mavers grundforløb, herunder beskrivelser og materiale, ligger tilgængeligt som open-source materiale på vores egen hjemmeside, hvis man får lyst til lade sig inspirere eller endda starte sin egen skolehave.

Læs mere om grundforløbet her

Dette indlæg er en del af en føljeton om Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her