Ild, frø og andre lyksaligheder på det syvende besøg i den kulinariske skolehave

Dette indlæg er en del af en føljeton om Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.

Da eleverne startede i skolehaven i foråret lærte de Haver til Mavers remse, som vi råber i kor hver gang vi starter en ny dag i skolehaven. Remsen lyder:

Jord - frø - spire - plante - høst - suppe - kompost  

Remsen beretter om den cyklus, der foregår ude i den økologiske skolehave, som eleverne gerne skal opnå forståelse for, igennem en sæson med hænderne i jorden. Den syvende gang eleverne er i skolehaven, har planterne været igennem en hel livscyklus. De frø eleverne kom i jorden i foråret, er vokset til planter som har sat blomster, der er blevet til frugter og nu har færdigudviklede frø. De frø vi nu kan finde i haven, er helt magen til de frø vi kom i jorden for et halvt år siden - ret utroligt og lidt af en aha oplevelse for de fleste.

Planternes frø er ret fascinerende. Hvert frø indeholder en lille ny plante, en kimplante, som er godt beskyttet og har en madpakke fra sin moderplante, så den kan blive til en ny plante når forholdene omkring frøet er gunstige - hvilken typisk er til foråret. Hvert frø er indrettet, så det har de bedst mulige overlevelsesmuligheder, og frøene er ganske forskellige. Nogle er lette og kan spredes med vinden, hvor andre har små kroge, så de let kan sætte sig fast i pelsen på et dyr og på den måde komme med på rejse og sprede sig ud i verden. Andre er ganske tunge, men har så til gengæld en tyk, beskyttende skal.

Vi beder eleverne om at gå på opdagelse i deres have, og se hvor mange frø de kan finde. På de fleste planter kan de finde frø der er magen til dem vi satte i jorden i foråret, og som kan gemmes og blive til nye planter til næste år. De vil dog opdage at fx gulerødder og rødbeder faktisk er toårige årige planter, så hvis vi ikke kunne købe frø, ville være nødt til at lave nogle af rodfrugterne stå til næste år, hvor de ville gå i blomst og først derefter sætte frø.

Når vi har høstet og har undersøgt frø, er det tid til at gå i køkkenet.

Ild, rivejern og samarbejde

I udekøkkenet byder vi på sæsonens mest udfordrende køkkenøvelse - til gengæld er resultatet overraskende velsmagende. Eleverne skal lave rodfrugtdeller, hvilket måske ikke lyder af meget, men for at opnå succes kræver det en masser af koncentration, umage og samarbejde. For det første skal eleverne lave et godt bål som leverer en stabil varme til stegepanderne, men ikke så meget ild, at flammerne slikker op af panden og sætter ild til olien på panden. Rodfrugterne skal rives, og opskriften skal følges i den rigtige rækkefølge, ellers kommer farsen ikke til at fungere. Til sidst skal dellerne steges, hvilket kan være en udfordring fordi panderne bliver meget varme. Derfor skal man typisk være to om at stege; en der holder panden, og en der vender deller. Eleverne arbejder i grupper med ca. fire elever, hvor én udnævnes til bål-ansvarlig og én udnævnes til opskrift-ansvarlig. Den der var bål-ansvarlige sidst gang, overleverer til den der er det nu, og den opskrift-ansvarlige sikrer, at alt sker i den rigtige rækkefølge.

Hvis vejret byder på efterårsregn, er opgaven lidt ekstra udfordrende, men det er mest de voksne der lader sig gå på af regnvejr. Gennem årene har vi til vores overraskelse erfaret, at noget af det eleverne ofte beretter at man lærer i Haver til Maver, er hvor vigtigt det er at klæde sig efter vejret. Sidst på dagen bliver de måske trætte af våde sko, men når de er i gang i haverne, har de ikke nødvendigvis tid til at tage sig af det.

Eleverne syntes nogle gange at farsen ser lidt klammo ud mens de laver den, men til deres overraskelse smager dellerne næsten altid “lige så godt som rigtige frikadeller” og ender med at være hele indsatsen værd.

Det meste smager bedre når det er lavet over bål og af planter man selv har dyrket, men vi opfordrer til, at de også prøver at lave de grønne deller hjemme i deres eget køkken - du kan også prøve!

Opskrift på rodfrugtdeller

Til 4-6 personer

Sæson: september-marts

Læs opskrifterne igennem - både rodfrugtdeller og majssalsa og fordel opgaverne, så alle har noget at lave. I kan godt lave rodfrugtdeller og majssalsa samtidig.

I skal bruge:

300 g rodfrugter (fx gulerod, rødbede, pastinak)

½ squash

1 kartoffel

1 løg

1 dl kogte sorte linser

3 æg

4 spsk mel

Friske og tørrede krydderurter og krydderier, som I selv har lyst til

1 spsk salt

1 tsk peber

Olie til stegning

“Jeres egne ideer” - hvordan kan I være kreative med denne ret?

Sådan gør I:

1) Vask alle rodfrugterne og kartoflerne grundigt, så der ikke sidder jord på.

2) Riv både rodfrugter og kartofler på det store rivejern. Læg dem ned i en skål.

3) Pil skrællen af løget og riv det på rivejernet. Læg løget op i skålen sammen med rodfrugter og kartofler.

4) Bland alle grøntsagerne, linser, æg og mel sammen i skålen med en ske.

5) Skyl krydderurterne og hak dem fint. Tilsæt hakkede krydderurter og evt. tørrede krydderier til skålen og bland godt igen.

6) Tilsæt salt og peber og rør sammen igen.

7) Form rodfrugtdellefarsen til en lille, flad delle og steg den i olie på en varm pande. Smag på dellen, når den er blevet stegt på begge sider. Tilsæt mere salt og peber eller krydderier, hvis I synes at den mangler smag.

8) Form resten af farsen til små, flade deller og steg dem i rigeligt olie på den varme pande. Brug en palet til at vende dellerne med, så de bliver stegt på begge sider. De skal have en gylden farve på begge sider, før de er færdige.

9) Spis!

Hvad er Haver Til Maver

Elevernes syvende dag i skolehaven er en del af Haver til Mavers kulinariske skolehavers grundforløb. Her kommer skoleklasser otte gange i skolehaven: fire før og fire efter sommerferien. Grundforløbet er et sammenhængende undervisningsforløb, som er målrettet mellemtrinnet - primært på 4. og 5. årgang.  

Undervejs følger eleverne en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over de otte dage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab.

Hele Haver til Mavers grundforløb, herunder beskrivelser og materiale, ligger tilgængeligt som open-source materiale på vores egen hjemmeside, hvis man får lyst til lade sig inspirere eller endda starte sin egen skolehave.

Læs mere om grundforløbet her. 

Dette indlæg er en del af en føljeton om Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.