Elevernes anden dag i Haver til Mavers kulinariske skolehave

Her får du andet blogindlæg i en føljeton om elevernes otte dage i Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her

Lugning og såning

Da eleverne var i skolehaven for første gang for 14 dage siden, brugte de primært tiden på at lære matriklen at kende. Anden gang de kommer, har de fleste lavet et flot skilt til deres have og skal igang med det sjove - der skal nemlig sås og spises.

Først skal bedene luges grundigt og eleverne gør sig deres første bekendtskab med lugejern, hvidmelet gåsefod, kvikgræs, tidsler og andet ukrudt, der gerne vil udkonkurrere deres grøntsager. Når det er gjort, sår de flere forskellige grøntsager; majs, gulerødder, radiser, kartofler, hestebønner, spinat og porre.

Det er præcisionsarbejde og eleverne gør sig meget umage. Haverne skal have lige så-riller med have-pinde i enderne, så man kan se, hvad der er hvad, og fortsætte lugearbejdet på de rigtige steder. Eleverne ligger på knæ med ansigtet helt nede ved jorden og måler med lineal, når de får at vide at en hestebønne skal syv cm ned i jorden, og at der skal være 10 cm mellem hvert frø. De hører ikke altid efter, når vi siger, at det ikke behøver være lige på millimeteren.

At “sanke” vilde urter til udekøkkenet

Når alt er kommet i jorden, skal vi i udekøkkenet. Der er selvsagt ikke noget, vi kan høste endnu. I stedet må vi ud og sanke. “Sanke?” spørger eleverne, og så fortæller vi, at det betyder at samle vilde urter. Vi fortæller, hvad man kan finde af spiselige ting, her hvor vi er, og understreger, at man aldrig må spise noget, man ikke ved hvad er. Vi viser eksempler på bl.a. brændenælder, skvalderkål, mælkebøtter, løgkarse, hvidmelet gåsefod og bøgeblade. Er de helt vilde (eller meget sultne), fortæller vi også lige om Jyske Lov fra 1241. Der står, at man på offentlige områder må samle, hvad man kan have i en hat. Den lov gælder stadig. Man må dog godt bytte hatten ud med en pose.

De vilde urter bruger eleverne til at lave en yoghurtdressing, som de kan spise med grøntsagsstave. Eleverne er for det meste meget begejstrede - og dressingen smager også virkeligt godt. Den meste populære urt er tit brændenælden. Måske er det fordi den føles lidt farlig, og fordi det er spændende at lære, hvordan man plukker den uden at brænde sig. Det lærer eleverne hurtigt, men til gengæld skal de også huske at hakke den ordentligt, så de ikke “brænder” sig i halsen på deres yoghurtdressing.

Her plejer tiden at være fløjet afsted, og eleverne skal skynde sig at vaske op, før vi igen samles i rundkreds, følger op på dagen og sender dem og deres lærer tilbage til skolen med jord under neglene og nælder i maven.

8 dage i den kulinariske skolehaven - mere end blot grøntsagsdyrkning   

Elevernes anden dag i skolehaven er en del af Haver til Mavers kulinariske skolehavers grundforløb. Her kommer skoleklasser otte gange i skolehaven: fire før og fire efter sommerferien. Grundforløbet er et sammenhængende undervisningsforløb, som er målrettet mellemtrinnet - primært på 4. og 5. årgang.

Undervejs følger eleverne en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over de otte dage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab. Derudover er der også rig mulighed for at inddrage flere fag, såsom dansk, matematik, sprogfag eller idræt, og forløbet kan tilpasses andre alders- og målgrupper. Det at være i skolehaven handler nemlig ikke kun om at lære at dyrke grøntsager og lave mad med dem - man kan integrere mange andre fag. Forskning viser, at det har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte at lægge en del af undervisningen i matematik og natur- og sprogfag ud i skolehaver og omvendt inddrage skolehaveundervisningen i fagene.

I rapporten ’Fagintegration i skolehaver’ gennemgår Professor Karen Wistoft og Phd Jacob Højgaard Christensen fra Aarhus Universitet en række internationale videnskabelige studier af skolehaver og giver et overblik over, hvad man forskningsmæssigt ved om sammenhængen mellem skolehaver og undervisning i traditionelle skolefag.

Læs rapporten her

Hele Haver til Mavers grundforløb, herunder beskrivelser og materiale, ligger tilgængeligt som open-source materiale på vores egen hjemmeside, hvis man får lyst til lade sig inspirere eller endda starte sin egen skolehave.

Læs mere om grundforløbet her

Dette er andet blogindlæg i en føljeton om elevernes otte dage i Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her