Blog

Utrolighed - Haver til Mavers læringsbegreb

I Haver til Mavers kulinariske skolehaver arbejder vi med begrebet “utrolighed”, for at italesætte den læring der opstår i alt det uplanlagte og uforudsete. Det er en essentiel del af vores undervisning - lad mig forklare hvad det går ud på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her får du tredje blogindlæg i en føljeton om Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.

Der sker ikke så meget og alligevel en del

Den sidste uge inden sommerferien, er eleverne i skolehaverne for fjerde gang. Vi luger haverne grundigt, og gør klar til sommerferien. Vi må stadig ikke tænde bål, så i stedet for at lave den planlagte bålmad, dyster vi i råkost og spiser masser af kæmpe-radiser. Selvom der ikke sker så meget, oplever vi stadig en masse.  

Haver til Maver

Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed. Med bloggen vil vi gerne bidrage til den faglige samtale og vidensdeling om folkeskolen ved at formidle vores erfaringer med åben skole og udeskole.

Utrolighed

I skolehaven opstår der ofte uventede situationer forårsaget af de mange ukontrollerede faktorer som er til stede i et læringsrum uden vægge og loft. Derudover kommer mange børn i kontakt med naturens elementer og fænomener, som de ikke har erfaringer med, og det kan også føre til uventede og overraskende læringssituationer.

Vi kalder dette fænomen for “Utrolighed” og det har en stor betydning for det samlede læringsudbytte i undervisningsforløbet. I samspillet mellem mennesker, natur, dyrkning og madlavning kan utrolighed opstå i både de uventede, sjove, sære og finurlige oplevelser og de planlagte undervisningsaktiviteter.

Oplevelsen af utrolighed er individuel og hænger sammen med, hvad eleverne allerede kender og har erfaringer med. For nogle vil det at røre ved et gulerodsfrø for første gang være utroligt. For andre vil det at klare sig igennem et regnvejr - eller bagende sol - mens man er i skolehaven være utroligt. At gå på opdagelse med alle sanser i krydderurtebedet eller opdage at man kan få en ret til at smage fantastisk godt, kan også være utroligt. For tiden vrimler det med insekter i haverne, som nogle synes er mega klamme og andre synes er mega fascinerende. Uanset hvad de synes, er det utrolighed.

Vi slutter altid dagen af med opsamlingen på undervisningen, og her italesættes de utrolige situationer, der kan være opstået i løbet af undervisningen for at skabe refleksion og opmærksomhed hos børnene.

Læringen er ikke planlagt eller styret. Nogle gange bliver læringen til konkret viden, f.eks. viden om, hvordan regnormen nedbryder gamle planter til jord. Nogle gange er det oplagt for lærerne at gribe oplevelserne og bruge dem i undervisningen i klasselokalet.

Når eleverne kommer tilbage fra sommerferie, vil det garanteret være ganske utroligt at opleve, hvor meget planterne i haverne er vokset siden de var der sidst. Hvis man har mulighed for at koble det til en biologitime om fotosyntese er det oplagt. Man kunne også måle solsikkerne før og efter sommerferien og regne ud, hvor meget de har voksen.

Andre gange er de utrolige oplevelser ikke noget man behøves at bygge videre på, men bare noget der skal have lov til at lagres i børnene. Forhåbentligt må vi tænde bål igen efter sommerferien. Det er nemlig en af det helt utrolige oplevelser, og noget der bringer stolthed frem, når et barn selv lærer at tænde et bål. Tit kræver det, at man samarbejder med en klassekammerat, fordi man skal være to til at vifte med grydelåg, hvis man skal få ilden til at tage ordentligt fat. Den oplevelse kan styrke både selvværd, venskaber og samarbejdsevner. De får “life-skills” og lærer noget lavpraktisk og vigtigt, som jeg tror, at de vil huske i lang tid.  

Det er også altid en utrolig oplevelse for mig. Jeg bliver lykkelig af at se elevernes lære og begejstres, og jeg glæder mig til, at eleverne kommer tilbage efter sommerferien, til meget mere utrolighed.   

Grundforløbet

Elevernes besøg i skolehaven er en del af Haver til Mavers kulinariske skolehavers grundforløb. Her kommer skoleklasser otte gange i skolehaven: fire gange før og fire gange efter sommerferien. Grundforløbet er et sammenhængende undervisningsforløb, som er målrettet mellemtrinnet - primært på 4. og 5. årgang.  

Undervejs følger eleverne en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over de otte dage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab.

Hele Haver til Mavers grundforløb, herunder beskrivelser og materiale, ligger tilgængeligt som open-source materiale på vores egen hjemmeside, hvis man får lyst til lade sig inspirere eller endda starte sin egen skolehave.

Læs mere om grundforløbet her

Dette blogindlæg er en del af en føljeton om elevernes dage i Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.