Hvordan lærer man at spise grønt?

Dette indlæg er en del af en føljeton om Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.

Det er efterhånden almindelig kendt, at det er godt for både sundheden og klimaet at spise en masse grøntsager. Lige så almindeligt kendt er det dog også, at de fleste børn - og en hel del voksne - ikke har synderligt meget lyst til at spise grøntsager. De fleste forældre har siddet frustreret ved aftensmaden, og med forskellige pædagogiske tilgange, forsøgt at få deres børn til at spise deres grøntsager.

Det kan være ret svært. Børn er nemlig udstyret med en helt naturlig skepsis over for nye smage, hvilket hjalp vores forfædre med at undgå at blive forgiftet af fx. ukendte planter.

Ifølge dele af Smag For Livets forskning skal børn - og voksne - typisk smage på en ny råvarer 8-15 gange, før de lærer at kunne lide det. Deres forskning viser også, at det giver negative resultater at tvinge børn til at smage på mad de ikke har lyst til. Ligeledes giver det bagslag at belønne børn for at smage eller spise op, fx ved at det er forudsætningen for at få dessert.

Så hvad gør man så?

Forskningsprojektet  “Smag For Livet” anbefaler blandt andet, at man serverer så varieret mad som overhovedet muligt, så barnet bliver præsenteret for mange forskellige gastronomiske sanseindtryk.  

Man bør også stimulere børnenes nysgerrighed ved tale med børn om smag, altså grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami. Man bør udfordre konstateringen af, at der er noget man ikke kan lide, og tage en samtale om hvorfor man ikke kan lide det.

Til sidst hjælper det, hvis man selv er begejstret omkring maden og nyder maden, for som de fleste ved, så lærer børn meget mere af det du gør, end det du siger.

Hånden på hjertet, kan alt dette dog være meget at skulle indfri til aftensmaden på en helt almindelige tirsdag aften. Især hvis man har været otte timer på arbejde, har sovet lidt for lidt, Jens skal til spejder, Sille skal til fodbold, der er 65.535 ulæste beskeder på intra og man gider ikke rigtig bruge mere end en halv time i køkkenet.

Desuden er sundhed statistisk set betinget af vores socialøkonomiske vilkår (læs fx DTU's rapport her ). Den sociale ulighed afspejles groft sagt på vores middagstallerken. Hvis du kommer fra et hjem, hvor varierede retter med grøntsager og gastronomisk udfoldelse ikke er en glæde, så er ovenstående anbefalinger måske i særlig grad langt fra et hverdagsscenarie.

Derfor, hvis vi ønsker en fremtid hvor flere spiser sundere og mere klimavenligt, kan kulinariske skolehaver have en positiv indvirkning. I skolehaverne oplever vi nysgerrige børn, der dyrker og spiser grøntsager. I Haver til Maver laver vi mad af grøntsager. Vi prøver ikke at overbevise børn om, at de skal spise på en bestemt måde, men vi præsenterer dem for en verden af grøntsager og smagsoplevelser, som vi selv er begejstrede omkring.

Hver gang eleverne er i skolehaven, skal de passe deres have og de skal i køkkenet og lave mad. Der er ret frie rammer i køkkenet, vi taler en del om smag og går nysgerrigt til værks. Jeg oplever, at eleverne er meget villige til at smage alt muligt forskelligt - der går også tit lidt konkurrence i at være madmodig. Nysgerrigheden bliver vakt, når man har puttet et frø i jorden, som 3-4 måneder senere er blevet til en grøntsag. Jeg oplever børn komme op og køre over salatbuffeter, råkost og spiselige blomster.

Det er ikke sikkert, at grøntsagsbegejstringen overføres direkte til middagsbordet senere på dagen. Det forventer jeg ikke. Men det er her vi kommer tilbage til de 8 gange man skal smage uden tvang eller belønning. Det er et langt sejt træk at blive grøntsagsenthusiast, men et skolehaveforløb - samt madkundskab med økonomi til gode råvarer og gode skolemadsordninger - bidrager til børnenes gastronomiske udvikling.

Hvad med sult?

Selvom jeg kan nikke genkendende til Smag For Livets anbefalinger som effektive måder at tilgå undervisning og servering af mad, må jeg også stille spørgsmålet - hvad med sult? Hvilken rolle spiller sult i forhold til kræsenhed og grøntsagsskepsis? Jeg har beskæftiget mig professionelt med mad i over 10 år, og det er min erfaring er, at sult er det bedste krydderi der findes. Vi lever med en overflod af mad og tilgængelige snacks. Hvis man kæmper med at få grøntsagerne i børnene, overvej om man skal droppe eftermiddagssnacks og for mange valgmuligheder. Hvis man er sulten nok, skal man nok lære at værdsætte de grønne retter.

Læs mere om Smag for Livets forskning her

Grundforløbet hos Haver Til Maver.  

Besøgene i skolehaven er en del af Haver til Mavers kulinariske skolehavers grundforløb. Her kommer skoleklasser otte gange i skolehaven: fire før og fire efter sommerferien. Grundforløbet er et sammenhængende undervisningsforløb, som er målrettet mellemtrinnet - primært på 4. og 5. årgang.  

Undervejs følger eleverne en dyrkningssæson fra tidligt forår i april, til frosten melder sig og gør jorden hård i oktober. Over de otte dage lærer eleverne grundprincipperne for dyrkning, tilberedning og kompostering af økologiske grøntsager og får en forståelse for, hvordan naturen omkring skolehaven har indflydelse på dyre- og plantelivet i skolehaven.

Undervisningsforløbet er udviklet med baggrund i folkeskolens fælles mål for fagene natur / teknologi og madkundskab.

Hele Haver til Mavers grundforløb, herunder beskrivelser og materiale, ligger tilgængeligt som på vores egen hjemmeside, hvis man får lyst til lade sig inspirere eller endda starte sin egen skolehave. Hvis man vil være med i skolehavebevægelsen, kan skoler og organisationer blive medlem af vores forening og privatpersoner kan blive støttemedlemmer.

Læs mere om Haver Til Maver her: http://havertilmaver.dk

Dette indlæg er en del af en føljeton om Haver til Mavers kulinariske skolehave. Det forrige blogindlæg finder du her.