Udeskole er hot - bare ikke altid hos lærerne

Ministeren, eleverne og Kommunernes Landsforening vil alle have mere udeskoleundervisning, og forskningen peger på en række områder, hvor udeskole kan gøre en positiv forskel.

Men kun ganske få lærere praktiserer udeskole. I en rapport udarbejdet af Rambøll for Kommunernes Landsforening i foråret 2013 fortæller lærerne, at kun 4 procent af jer har ugentlige forløb, hvor eleverne kommer ud, og at 68 procent af jer udelukkende praktiserer undervisning i klasselokalet.  

Hvor hopper kæden af? Er udeskole for besværligt og uvant, eller er det en fordom? Eller er der ikke blevet meldt godt nok ud, hvorfor udeskole er sådan en god ide, og hvordan den kan praktiseres, så det giver mening for undervisningen og læringen? Hvor ligger udfordringerne, og er der for mange af dem?

Mange af os i NTS-centeret er lærere og har undervist i mange år. Så vi har selv været der. Og som konsulenter i NTS-centeret er vi ude på rigtig mange skoler og taler med rigtig mange lærere. Vores bud er, at det er en kombination af flere udfordringer, men at der også er håb og muligheder forude. Det kommer vi til.

Mange vil mere udeskole

Det er ingen hemmelighed, at jeg er varm fortaler af udeskole. Af mange forskellige årsager. Ikke kun udeskole, ikke al udeskole – men udeskole som et fast supplement til undervisningen i klasselokalet. Og jeg er ikke alene om begejstringen.

Undervisningsminister Christine Antorini er også interesseret – eller som hun selv sagde det til en konference om udeskole i januar 2014: ”Jeg er meget optaget af udeskole og de mange muligheder, der ligger i det begreb”. 

Samtidig udsendte Antorini og daværende miljøminister Ida Auken en fælles pressemeddelelse med overskriften ”Flere skoletimer skal foregå i det fri”. Her introducerede ministrene et nyt udviklingsprojekt, der skal lede til mere udeskoleundervisning.

Folkeskolereformen er også omkring udeskole, om end det ikke bliver direkte nævnt. I teksten bliver der lagt op til yderligere anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning og anvendelsesorienterede undervisningsformer.  Forskningen peger på, at brugen af udeskole kan være med til at løfte disse områder.

Nogle har også spurgt eleverne. I en undersøgelse fra Børnerådet fra maj 2013 ses det, at 60 procent af udskolingsleverne efterlyser mere udendørs undervisning. 

Og Kommunernes Landsforening er ligeledes med i udeskole-koret. KL’s rapport fra Rambøll viser, at når lærerne tager eleverne med ud i naturen i naturfag eller måler og vejer ting i skolegården, så lærer eleverne mere, end hvis de sidder i klasseværelset.

Det fik KL-formand Erik Nielsen til at melde klart ud: "Vi må væk fra den traditionelle røv til bænk-undervisning og frem mod mere undersøgende og kreative undervisningsforløb, hvor man er aktiv og kan se mening med det, man lærer. Vi ved, at de virkelighedsnære forløb fremmer elevens læring, men det er ikke særlig mange, der bruger den tilgang. Skal det lykkes at gøre undervisningen mere motiverende, er der behov for flere praktiske forløb. Det fremgår klart af de tal."

Forskningen er også positiv

Der er i Danmark og det øvrige Norden flere forskningsprojekter om udeskole. Ikke alle forskere er enige, og ikke alle undersøgelser viser de samme resultater. Men generelt peger forskningen på, at udeskole kan have en positiv effekt på en række områder: aktivitetsniveauet, bevægelsen, undervisningsdifferentieringen, motivationen, de sociale perspektiver, den anvendelsesorienterede undervisning og kombinationen af praksis og teori.

Antologien ’Udeundervisning i Folkeskolen’, i folkemunde kaldet Rødkilde-projektet, peger også på en række positive effekter:

• At uderummet i sin mangfoldighed ’udfordrer’ læreren til at benytte sig af forskellige undervisningsmetoder, hvor eleverne i højere grad medinddrages i undervisningen,
• At der i en naturklasse skabes et godt udgangspunkt for at skabe miljøbevidsthed, naturglæde og opmærksomhed på naturen.
• At der i vekselvirkningen mellem natur og klasseværelse skabes mulighed for gensidigt at overføre læring, oplevelser og erfaring.
• At elevernes kropsliggjorte erfaringer, fantasi, leg, følelser og sanser inddrages i læringsprocesserne.
• At elevernes sproglige udtryksmåder stimuleres på andre måder.
• At udeundervisning bidrager til at skabe livsglæde, lærelyst og positive oplevelser af at gå i skole.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at mere udeskole er en god ide, hvis I vil det bedste med undervisningen og elevernes læring. Hvorfor er det så, der ikke er flere af jer der praktiserer udeskole? Hvis vi dykker lidt ned i undersøgelserne om udeskole, finder vi nogle bud.

Udeskole er ikke defineret

For det første er der ikke enighed om, hvad udeskole egentlig er. Og så kan det være svært at give et bud på, om man praktiserer udeskole. Der findes mange definitioner, og mange af dem ligger tæt op af hinanden.  

Mange taler om udeskolepraksis i det grønne, det blå og det grå element. Med det grønne menes der naturomgivelserne, med det blå byrummet og med det grå skolens nærmeste omgivelser som legepladsen og parkeringspladsen.

Vi oplever at denne opdeling giver rigtig god mening for mange, samtidig med der bliver sat fokus på, at al udeskoleundervisning ikke behøver være daglange forløb der foregår langt ude i skoven med gummistøvler på.

Til udeskolekonferencen i januar spurgte jeg Antorini, om hun ville være med til definere udeskolebegrebet. Hun svarede: ”For mig er udeskole det hele. Det kan være hele dage langt ude i skoven, det kan være korte forløb lige udenfor undervisningslokalet - jeg har for eksempel haft fornøjelsen af et udeskoleforløb, der foregik på en parkeringsplads. Jeg havde ikke tænkt over, at man selvfølgelig kan lære noget på en parkeringsplads!”

Ministeriet har faktisk defineret udeskole, men kun i Fælles Mål for sløjd. Den definition kunne med fordel vedtages mere generelt for alle fagene. I definitionen for sløjd står det blandt andet, at udeskole er en skoleform eller en læringsform, hvor elever og lærere regelmæssigt flytter undervisningen uden for klasseværelset, hvor de kulturelle institutioner såvel som naturen i de nære omgivelser benyttes.

Du kan læse hele definitionen her. 

Andre barrierer

Så hvorfor er det, at skolerne ikke praktiserer udeskole i højere grad – er det bekvemmelighed hos lærerne, eller er organisationen og rammerne på skolen bare ikke til det?

Vi besøger rigtig mange skoler og har rigtig mange samtaler med jer lærere. Og vi oplever sjældent, at skolens ledelse har forholdt sig til udeskole, vedtaget en politik og afsat ressourcer til at praktisere udeskole. Vi ser sjældent, at der er tænkt udeskole-faciliteter ind i skolens udendørsarealer.

I fortæller os, at I ikke føler jer klædt på til udeskoleundervisning, at I mangler inspiration til at koble udeskoleundervisningen til Fælles Mål, og at I tit oplever en form for kaos, når I så endelig tager klasserne med udendørs.

Vores observationer bakkes op af flere undersøgelser. Ifølge seniorforskere Karen Attwel og Jens Schjerup Hansen (By og Byg) skal tre faktorer være til stede, for at udeskole bliver fast praksis: fysiske muligheder i nærheden af undervisningslokalerne, nødvendige faciliteter og redskaber til rådighed samt et klart driftsansvar med hensyn til vedligeholdelse og pleje.

Lærerne fra Rødkilde-projektet giver blandt andet disse fem tip:

• Det skal være hele skolens projekt.
• Ledelse skal kunne se perspektivet, og være villige til at sætte ekstra tid og ressourcer af til arbejdet.
• Der skal være lyst hos lærerne.
• Ekspertise er ikke et must, men lyst og god vejledning er et must.
• Der skal være adgang til faste områder, da det er en fordel at have områder som eleverne kender og vender tilbage til.

Masser af hjælp at hente – hvis du vil i gang

Det kan være svært at få hul på udeskole, hvis du er ene m/k på posten. Men der er al mulig grund til, at du kaster dig ud i det. Måske kan du få kollegaer med på ideen, og måske kan du få skoleledelsen til at lytte? Måske kan du som minimum få dem til at læse denne blog?

Der er heldigvis rigtig mange gode aktører, der arbejder med udeskole. De står alle klar til at hjælpe dig, dine kollegaer og din skole, hvis I har mod på at kaste jer ud i det. På ntsnet.dk under søgningen udeskole finder du en samling af links til aktører, undersøgelser og andre idéer der kan hjælpe dig i gang. Og vi kommer gerne ud til din kommune og afholder temadag for skoleledelse og lærere. Her arbejder vi sammen med jer om opstart, organisation og praksis af udeskole. Temadagene er gratis.

Så giv udeskole en chance - for eleverne, læringens og ikke mindst din egen skyld!