Læsning af temamagasiner til naturfag er godt givet ud

Jeg har brugt 30 minutter på at læse en lille publikation kaldet ‘Genskabte vådområder og rent ferskvand’ - og fået nye perspektiver på “en gammel traver”. Dét vil jeg bruge i mine årsplaner, som jeg netop nu sidder begravet i. Måske det også kan inspirere dig og dine kolleger?

Christina Frausing Binau

Frit valg i fællesfaglige fokusområder

En gammel nyhed er højaktuel i årsplanlægningen: Naturfagslærere bestemmer selv de fællesfaglige fokusområder og er ikke bundet til at inddrage “de seks” fra læseplanerne. Der er tre kriterier, hvoraf fokusområdet skal leve op til to - resten er op til os.

Jeg ville sige ja: Bidrag til kortlægning af børn og unges science-kapital

Er jeres skole inviteret til SCOPE - og overvejer I, om skolen skal deltage i undersøgelsen? Her er spørgsmål og svar, der måske kan hjælpe til at træffe en afgørelse.

Vigtig vejledning i slutspurten frem mod naturfagsprøven

Har nødundervisningen spændt ben for fx praktisk undersøgende del af et fællesfagligt forløb, så eleverne ikke fik nok ud af det, kan det “udelades af prøvegrundlaget”, som det lyder i en ny vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, der i dag er sendt ud til alle skoler.

Sandhedens time: Hvad har jeg gjort i min undervisning, så den er blevet hen ad ‘naturfag, som flere kan blive set i og se sig selv i’?

I foråret blev jeg optændt af den hellige ild, da begrebet ‘science-kapital’ - efter min indledende skepsis - manifesterede sig for mig som et nyt lys at se naturfagsundervisning i. Intet mindre. Kan man nu næsten halvvejs inde i skoleåret se spor af den hellige ild - eller er den stille døet ud, kvalt af hverdagen?

Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem - hvad betyder det for naturfagsområdet?

I Astra har vi med nysgerrighed fulgt parterne i “Sammen om skolen” og deres indsatser for et forbedret evaluerings- og bedømmelsessystem. I fredags kom så resultaterne af anstrengelserne - og vi reflekterer her over, om det mon betyder, at naturfagsområdet er røget ned under stregen for, hvad politikere og beslutningstagere i øvrigt skal interessere sig for i fremtiden.

Citizen Science og kompetenceorienteret naturfagsundervisning på et sølvfad

Masseeksperiment 2021: Giv dine elever en naturfaglig saltvandsindsprøjtning med relevant og autentisk naturfagsundervisning om indeklima og trivsel.

Hvordan en podcast på små 30 minutter gav mig et helt nyt lys at se naturfag i

29 minutter og 49 sekunder med en podcast i ørerne i en testkø var alt, der skulle til: For det første fik jeg et par alvorlige spørgsmål at grunde over, der muligvis vil ændre min naturfagsundervisning for altid. For det andet fik jeg afmonteret min (fordomsfulde, viste det sig) skepsis over for begrebet ‘science-kapital’. Ja, og så passede det perfekt med den halve time, det tog at stå i kø for endnu en Corona-test.

Det er nu, progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC skal på dagsordenen

“Skrive dagsorden til fagteam, husk progressionsbeskrivelser” står der i min kalender. Som naturfagsvejleder står jeg for at indkalde til fagteammøder, og der er lagt i kakkelovnen til, at sommerens seance kan dreje sig om at skabe ‘den røde tråd’ i naturfagene fra indskoling til mellemtrin og videre til udskolingen. Progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC er et konkrete materiale, vi kan tage fat i.

Talentudvikling i praksis

Hvordan arbejder grundskoler lige nu med talentudvikling? På årets Big Bang-konference var jeg facilitator for et oplæg på ‘talentsporet’, hvor jeg sammen med tre erfarne talentvejledere dykkede ned i konkrete praksiserfaringer fra skolelæreres daglige arbejde med talenter. Sessionen fungerede som inspiration for lærere, ledere og forvaltninger, der allerede arbejder eller ønsker at arbejde med talent. Oplægget havde baggrund i Science Talenters nyligt publicerede antologi - Talent i praksis.

Talentudvikling i praksis

Hvordan arbejder grundskoler lige nu med talentudvikling? På årets Big Bang-konference var jeg facilitator for et oplæg på ‘talentsporet’, hvor jeg sammen med tre erfarne talentvejledere dykkede ned i konkrete praksiserfaringer fra skolelæreres daglige arbejde med talenter. Sessionen fungerede som inspiration for lærere, ledere og forvaltninger, der allerede arbejder eller ønsker at arbejde med talent. Oplægget havde baggrund i Science Talenters nyligt publicerede antologi - Talent i praksis.

Rød tråd i naturfagene - konkret materiale at spinde den ud fra

“Hvordan skaber vi en rød tråd i naturfagene på vores skole?” Jeg har aldrig været del af et fagteam, der ikke har haft dette oppe at vende. Og jeg har aldrig været med til, at vi er lykkes - hånden på hjertet.

Vil du inddrage de nye kostråd i fjernundervisningen i biologi?

Det er topaktuelt og dejlig konkret for eleverne at forholde sig til - og så har Astra lige lagt et forløb tilgængeligt på astra.dk, som du kan bruge i sin helhed, plukke dele af eller blot lade dig inspirere af.

Talent i praksis - Ny antologi om talentarbejde i den danske grundskole

I den nye antologi ‘Talent i praksis - En antologi om didaktiske refleksioner og praksiserfaringer fra talentarbejde i den danske grundskole’ har Astras talentindsats Science Talenter samlet didaktiske refleksioner fra grundskolelærere, som alle er enten uddannede talentvejledere eller har undervist på Science Talenters og Københavns Professionshøjskoles fælles Talentvejlederuddannelse. Antologiens artikler har fokus på praksis og skal fungere som inspiration for lærere, ledere og forvaltninger.

Løfter din ledelse naturfagsundervisningen?

I begyndelsen af november 2020 var omkring 250 skoleledere og naturfagsvejledere eller tilsvarende ressourcepersoner samlet - online - for at drøfte deres skoles naturfagskultur. De mange repræsentanter fra de mange deltagende skoler formulerede en fælles lokal handleplan for naturfagene på netop deres skole - og nu kommer det lange, seje træk med at sætte indsatser i gang, følge op og holde gang i dialogen.

What?! Jeg dumpede lige eksempelprøven i biologi!

Eller det troede jeg i hvert fald, og min faglige stolthed som linjefagsuddannet biologilærer - pt. for fire 7. klasser samt som konsulent i Astra - led et slemt knæk. Indtil jeg blev opmærksom på, at den karakter, der gives ved afsluttet eksempelprøve af systemtekniske og statistiske grunde, altid er 00. Pyha.

Den fælles prøve i naturfagene har fået justeret bekendtgørelse og vejledning

I forbindelse med den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi byder den nye prøvebekendtgørelse og tilhørende prøvevejledning på en række præciseringer, nogle få udeladelser og et par tilføjelser.

Vær med i det nye nationale naturfagsvejledernetværk

Et nyt nationalt naturfagsvejledernetværk har set dagens lys - og DU kan være med, hvis du har en funktion som ressourceperson inden for naturfagsområdet på din skole. Netværket er en del af Regeringens nationale naturvidenskabsstrategi, og det faciliteres af Astra - det nationale naturfagscenter.

Din kommune arbejder (også) med FN’s 17 Verdensmål

En Verdensmålslund i Albertslund, en tværfaglig konference om Verdensmålene for lærere og pædagoger i Norddjurs, Børnenes Verdensmål i Fredericia og et Verdensmålshus i Gladsaxe. Lige meget hvor i landet, du underviser, kan du næsten være sikker på, at FN’s 17 Verdensmål er på dagsordenen.

Frit valg af fællesfaglige fokusområder - men følg faghæftets kriterier

Værd at vide inden naturfagsteamets årsplan gøres færdig: Kravene omkring de fællesfaglige fokusområder er ændret i den nye læseplan. Det betyder større frihed til at vælge, hvilke fællesfaglige forløb der skal integreres i den fællesfaglige årsplan. Samtidig kræver det kendskab til de nye kriterier for fællesfaglige fokusområder, der udfoldes i de nye læseplaner.

Nye læseplaner med formål og frihed i fokus

Velkommen tilbage til et nyt skoleår med dugfriske læseplaner, som det giver god mening at studere lidt nærmere, end det har været tilfældet tidligere. Med vejledende færdigheds- og vidensmål er læseplanen nu det højest bindende dokument, bortset fra de obligatoriske kompetencemål samt færdigheds- og vidensområderne. For naturfagenes vedkommende er planerne udarbejdet i fællesskab mellem skrivegrupperne i biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknologi for at sikre størst mulig sammenhæng i naturfagene.

Talentvejlederne er klar til at gøre en forskel.

”Uddannelsen har givet mig et sprog og en teoretisk ramme, der giver mig og min skole mulighed for at tale om talentbegrebet. Et fælles sprog er i mine øjne afgørende for at kunne lave en talentstrategi og efterfølgende gennemføre en lokal kulturændring på Espergærde Skole.” Udtaler  Ömer Faruk Aytac, fra Espergærde Skole, efter en velafsluttet talentvejledereksamen.

Talentvejlederne er klar til at gøre en forskel.

”Uddannelsen har givet mig et sprog og en teoretisk ramme, der giver mig og min skole mulighed for at tale om talentbegrebet. Et fælles sprog er i mine øjne afgørende for at kunne lave en talentstrategi og efterfølgende gennemføre en lokal kulturændring på Espergærde Skole.” Udtaler Ömer Faruk Aytac, fra Espergærde Skole, efter en velafsluttet talentvejledereksamen.

Uddybende spørgsmål til naturfagsprøven - her er nogle svar

Hvor mange uddybende spørgsmål skal vi formulere? 'Skal' eller 'kan' de stilles undervejs i prøven? Og hvordan kan de lyde?

Sådan skaber du meningsfulde naturfagsprojekter

Det gavner elevernes motivation og læring, når lærernes, ledernes, forvaltningernes og politikernes mål forenes i gode naturfagsprojekter. Men hvordan gør man det? I det følgende kan du læse de gode råd og væsentlige pointer, der er kommet ud af Astras paneldebat, hvor ‘det meningsfulde naturfagsprojekt’ var på dagsordenen.

Hjælp geografifaglige arbejdsspørgsmål godt på vej

Astra vil gerne slå et slag for den geografifaglige kreativitet og for at lade faget spille en mere nuanceret rolle i det fællesfaglige arbejde. For geografi kan meget mere end at svare på spørgsmålet “hvor…?” Det fordrer arbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler, der lægger op til undersøgelser, eleverne kan foretage både i klassen, på skolens matrikel, i lokalområdet eller på tur.

Geografi kan meget mere end at svare på spørgsmålet “hvor…?”

Hvor er det bedst at opstille vindmøller? Hvorfra skal man opsende en raket til Mars? Hvor findes det uran, der udvindes til a-kraftværker? Hvor på Jorden er det bedst at dyrke sukkerrør til bioethanol? Hvor er der problemer med at skaffe rent drikkevand?

Vejledning frem mod naturfagsprøven: Et anliggende for hele naturfagsteamet

Har I også oplevet, at det ikke er alle elevernes arbejdsspørgsmål, der er lige gode? At arbejdsspørgsmålene ikke nødvendigvis rummer mulighed for afsæt til undersøgelser? Og for inddragelse af modeller og perspektiver med de forskellige naturfags vinkler?

Opgivelser er som at give bolden op til naturfag

Vi kender det fra rundbold: Opgiveren kaster bolden op i luften, og en spiller fra indeholdet slår bolden ud i marken. Der bliver nu løbet, kastet og grebet efter bolden. Det er lidt det samme med opgivelser til naturfagsprøven. Lærerne giver bolden op til de fokusområder, eleverne trækker, og eleverne griber forhåbentlig bolden, mens andre sætter i løb.

Hvad er elevernes oplevelse af naturfagsprøven?

“Jeg anede ikke, det ville være sådan. Først troede jeg bare, at jeg skulle lave en powerpoint, og at det bare skulle være en fremlæggelse, ligesom man gør i timen. Men det viste sig at være det helt modsatte.”

Engineering: vedholdenhed, engagement og fejltolerance

Engineering er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, som tager udgangspunkt i at løse et konkret problem eller behov. Populært sagt er der tale om, at eleverne arbejder med praktisk løsning af praktiske problemstillinger, samtidig med at de lærer om naturvidenskab og teknologi. I projektet Engineering i skolen kan du blive klædt på til at bruge engineering i din undervisning.

Engineering - motivation og samarbejde for både elever og lærere

Det kan ikke være gået mange naturfagslæreres næser forbi: ‘Engineering’, forstået som ingeniørernes arbejdsmetode, banker på og tilbyder sig til naturfagsundervisningen.

Spørgsmål og (nogle) svar om den fælles naturfagsprøve

Astra modtager mange spørgsmål om den fælles prøve - og vi inviterer også tit til, at I stiller spørgsmål til os. Nogle af spørgsmålene kan vi let svare på, mens andre falder lidt uden for vores pastorat.

Gør naturfaglige problemstillinger lokale - og få lokale undersøgelser med til prøven

Handler jeres elevers naturfaglige problemstillinger om Universet og nærmeste omegn, og vil deres arbejdsspørgsmål indfange lidt af det hele til enhver tid og alle steder? Så er I nok godt i gang med at vejlede eleverne til at zoome ind og fokusere. Var det en idé, hvis I vejledte dem til at give problemstillinger og arbejdsspørgsmål et lokalt tilsnit?

Håndsrækning til naturfagsteamet i ny prøvevejledning

Godt begyndt siges at være halvt fuldendt. Derfor er det en god hjælp til naturfagsteamet, at der allerede på side 2 i den spritnye prøvevejledning er en liste over, hvilke præciseringer prøvevejledningen indeholder, hvad den enkelte ændring består i, og ikke mindst hvad formålet med den er. Lad os sende en tak til rette instans for håndsrækningen!

Naturvidenskab på skoletoilettet

Naturvidenskab handler om virkeligheden. Knap 20.000 børn og unge har med Astras Masseeksperiment kortlagt Danmarks skoletoiletter og blevet klogere på både metode og fagfaglighed.

Talentvejlederdøgn: Ny inspiration og dyrkning af netværket

30 uddannede talentvejledere fra 19 skoler deltog i starten af september 2017 i Science Talenters årlige Talentvejlederdøgn. Flere af vejledernes daglige ledere havde også takket ja til at være med på 1. dagen. At lederne deltog, var en glædelig nyhed, da der er fokus på samarbejdet mellem talentvejlederne og skolelederne. Det blev to dage med masser af personlig gensynsglæde, udveksling af erfaringer og ny inspiration til talentarbejdet. Den første dag blev startet med velkomst, en opsummering af, hvad der var sket siden sidst, og et nyt talenttilbud til skolerne. I programmet indgik også oplæg med spændende personer.

Fagteamets evaluering af den fælles naturfagsprøve

Mange skoler oplevede en premiere på den fælles naturfagsprøve, der var præget af lige dele overraskelser, eufori og ærgrelse over, at “vi ikke lige havde tænkt på ... “. Sørg for at samle op på jeres erfaringer fra den fælles naturfagsprøve i fagteamet.

Nyt skoleår med fokus på det undersøgende arbejde?

Juni måned er tid for at afslutte og oprydde, men også tid for at gøre status og begynde at gøre sig tanker om næste skoleår. Hvad fungerede godt i dette skoleår, som du gerne vil gøre mere af? Hvad fungerede slet ikke, som du bestemt ikke skal gøre mere af? Det kan også være, der er et område, som du bare vil finde mere tid til i det nye skoleår. Nu skal det være!

Dugfriske dryp af naturvidenskab og teknologi til dine elever, der knokler med naturfagsprøven

- hold dig ajour på en overkommelig måde, så du kan give inspirationen videre til dine elever.

Talentvejledere lader sig inspirere af Kokkedal Skoles talentstruktur

30 studerende fra Science Talenter og UCC's talentvejlederuddannelse besøgte i april Kokkedal Skole. Skolen er certificeret talentskole og har en lang tradition for at afvikle undervisning for de talentfulde elever. Faktisk er det blevet en naturlig del af skolens DNA. Besøget bød på gennemgang af skolens talentstrategi, katapult-konkurrence og et møde med elever fra de mange talenthold.

Kender du din kommunale naturfagskoordinator?

Måske ved du ikke, at der i din kommune findes en ekstra ressource til dig som naturfagslærer? Se, om din kommune har en naturfagskoordinator.

Giv ikke op over opgivelserne til naturfagsprøven

Brug forløbsplanerne fra de fællesfaglige undervisningsforløb som genvej til at få opgivelserne til naturfagsprøven på plads.

En ny national STEM-strategi på vej

Vores verden udvikler sig, og vi har i stigende grad brug for at kunne bedømme, om vores viden er god viden, og om fakta faktisk er fakta.

Klar, parat: Undr jer!

- eller historien om, at der skal mere til, før elevernes nysgerrighed vækkes, og de derefter bliver i stand til at formulere naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

Klar besked om den fælles prøve

Ny prøvevejledning er landet

Bæredygtig fremtid

Nu igen. Hvornår går det over? Endnu et spark over skinnebenet om vores overforbrug af Jordens ressourcer og global opvarmning. Hvad er status, og hvordan omsætter vi det til opbyggelig vedkommende undervisning?

Naturfagsprøven - hvor kan man få hjælp?

“Riiing” - “pling” - hos kollegerne i Astra er der fuld gang i arbejdet med at understøtte læreres og kommuners arbejde med at tilrettelægge undervisningen på nye måder, så den fører frem mod den nye naturfagsprøve.

De første 164 er driblet i mål

“Prøven er MEGET bedre end den gamle prøve, og det, eleverne fortæller om, er MEGET MERE spændende!”

Naturfagsprøven - slutspurten er sat ind

Der skal være plads til alle elever i folkeskolen, når vi gennemfører den nye naturfagsprøve, og vi skal som lærere være opmærksomme på, at det kræver meget forskellig vejledning at hjælpe dem frem mod den bedst mulige prøvesituation.

Fælles prøve - få fælles fodslag

Den fælles prøve og den fælles undervisning frem mod prøven er opgaver, der skal løses i fællesskab

Boost din klimaundervisning

Kloden koger, isen smelter, vindene bliver vildere og vandstanden i verdenshavene stiger. Vi kender alle overskrifterne og konsekvenserne af klimaændringerne.

Længe ventet prøvebekendtgørelse er nu i høring

- godt nyt til de mange naturfagslærere, som er spændte på, hvad den fælles prøve går ud på

Det handler om mennesker!

Lad de små børn komme til naturfagene

- eller er det omvendt? Skal vi blive bedre til at komme til førskolebørnene med naturfagligt indhold?

Bevægelse kan faktisk give mening i naturfagene!

Af Majbrit Keinicke og Maiken Rahbek Thyssen, NTS-centeret

Naturfaglige kompetencer - er lærerne klædt på?

Med de forenklede Fælles Mål er der kommet massiv fokus på de naturfaglige kompetencer. Men er lærerne klædt på til at undervise, så eleverne får udviklet deres kompetencer mest muligt?

Ulven kommer! Er den fælles prøve alvor denne gang?

Undervisningsministeriet meldte klart ud tilbage i november: Sammen med 11 andre prøveinitiativer er den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi nu på programmet. Men hov: Har den ikke været dét adskillige gange før? Og er det alvor denne gang - eller er det “Peter”, der jager en skræk i livet på naturfagslærerne ved at råbe, at “ulven” kommer?

Bæredygtig udvikling og skolereform? Ja tak!

Verden står overfor en række meget store udfordringer: Klimaproblemer, ressourcekrise, fødevarekrise og økonomisk krise. Herhjemme er vi udfordret med skolereformen: Der er krav om mere praksisnær undervisning, undervisning i uderum/ de lokale miljøer, tydelige læringsmål og mere samarbejde blandt lærerne. Pointen er, at arbejdet med udfordringerne kan bruges til at løfte indholdet i skolereformen.

Hvor deler - og får - du nye ideer i 2015?

Mængden af information eksploderer, og vi bidrager alle til det i større eller mindre grad. Men kan man gøre noget bedre end at google i jagten på inspiration til naturfagsundervisning?

Skal vi nu også til at programmere...igen?

Mange taler med stor glæde om hvordan deres første computer og basale forståelse for programmering, har banet vejen for deres kompetencer til at løse problemer, og forstå komplekse sammenhænge, også selv om de ikke aktivt programmerer i dag. Men skal vi så programmere i skolen igen - også i naturfag?

Virksomheds-elever virksomme børn

Regeringen vil søsætte et forsøg for alle skoler med prøver, der tager udgangspunkt i et partnerskab med lokale virksomheder, institutioner og foreninger. Et spændende tiltag, hvor vi kan give eleverne et kig ind i virksomhedernes verden som “virksomheds-elever” med fokus på innovation, arbejdsopgaver, arbejdsmiljø og uddannelsesmuligheder. Men vi skal samtidig sikre, at vi får alment dannede virksomme børn og unge, som har lyst til at engagere sig i samfundets udfordringer både globalt og lokalt, og som kan skelne mellem faglige, politiske, etiske og økonomiske argumenter.

Naturfag som en del af det pæne selskab

Hørt ved middagsbordet: “Mor, jeg fatter simpelthen ikke det der læsning. Det er bare svært, og så er det SÅ kedeligt.” - “Det kan jeg godt forstå, skat. Da jeg gik i skole fik jeg heller aldrig rigtig lært det. Og jeg har da klaret mig udmærket siden. Nej, læsning - dét bruger vi ikke i vores familie.”