Naturfaglige kompetencer - er lærerne klædt på?

”Gennem årene er det gået op for mig, at i alle lande kæmper lærerne med at integrere inquiry-baseret undervisning i deres praksis. Lærerne er simpelthen ikke klædt på til det. Det er den samme overordnede problemstilling i alle lande.” (Meshach Ogunniyi fra University of the Western Cape i Sydafrika).

Citatet er fra en af hovedtalerne på den nyligt afholdte NARTS-konference i Chicago. NARTS er en international organisation, der arbejder for at forbedre science-undervisning og læring gennem forskning.

Et af de helt store emner på konferencen var naturfagskompetencerne, og hvordan vi sikrer en undervisning, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer. Et overordnet billede tegnede sig. Fra alle deltagerlandene blev der peget på, at mange lærere er uforberedte på den form for undervisning.

Gælder det så også her i Danmark? Føler lærerne sig klædt på til at tilrettelægge deres undervisning, så målet ikke alene er, hvad eleven lærer rent fagligt, men at eleverne udvikler deres naturfaglige kompetencer?

Undersøgelseskompetencen

Jeg har mødt flere naturfagslærere der siger, at de har styr på undersøgelseskompetencen, for “de laver tit forsøg”. Men det er altså ikke nok. Undersøgelseskompetencen handler om så meget mere end det at lave forsøg. Eleven skal kunne designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naurfagene. Opstille hypoteser, udarbejde en forsøgsplan der kan teste hypotesen, vurdere resultaterne og forkaste/bekræfte hypotesen.Og det tænker jeg stiller en masse udfordringer. Er lærerne “metode” didaktisk klædt på til det?  

Modelleringskompetencen

Jeg har selv været der. Jeg var overbevist om, jeg havde helt styr på modelleringskompetencen. En kompetence jeg tænkte var mindre betydningsfuld, og jeg brugte da masser af modeller i min undervisning - lige fra tellurium til illustrationer af vands kredsløb.

Jeg skal love for, at jeg på NARTS blev så meget klogere. Det handler ikke om, at jeg skal være god til at bruge modeller i min undervisning, men om at undervisningen skal være god til at opbygge elevens modelleringskompetencer. Eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller. Eleverne skal tænke i modeller, når noget er for småt eller stort til de kan se det, når noget er sket engang eller noget vil ske i fremtiden, eller når det er store eller små sammenhænge. Eller som jeg lærte det på konferencen: Det er naturfagenes sprog at kunne meta-modellere.

Her duer lærerbøgerne ikke

Monica Bullago, Stony Board University, sagde følgende på  NARTS:

“Lærerne er usikre, og når de er det, så læner de sig meget op af lærebøgerne. At undervise med det mål at udvikle elevernes kompetencer og med inquiry tilgang handler om alt det, der ikke står i lærebøgerne. Derfor skal lærerne klædes rigtigt godt på og efteruddannes netop i den didaktiske del af undervisningen der gør, at elevernes kompetencer hele tiden udvikles.”

Så jeg tænker, at vi står overfor en udfordring. Kræver det et opråb - har vi brug for en efteruddannelse?  Ikke den traditionelle uddannelse i undervisningsfag, men en efteruddannelse med fokus på didaktiske metoder, der er særlig egnede til naturfagene. Det kunne for eksempel være Nysgerrig Per og Ingeniørens udfordring, hvor eleverne får mulighed for at udvikle deres naturfaglige kompetencer.

Eller som Justin Dilon, University of Bristol, udtrykte det på konferencen: ”Det ideelle vil være en læreruddannelse som er bygget op som et mix af sciencemetoder og egentlig fagligt indhold og didaktik. En ligeværdig balance mellem disse – se bare på Finlands Science Methods Cources”.

Vil I vide mere om undervisning der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer? Så er her en række gode råd:

Deltag på NTS-centerets gratis temadag ‘Ned i de naturfaglige kompetencer’ den 23. november 2015 - tilmelding på cfb@nts-centeret.dk eller NTSnet.dk.

Læs undervisningsministeriets vision og oplæg til strategi: Fremtidens naturfaglige uddannelser

Læs mere i vejledningerne for de enkelte fag, for eksempel biologi.

Læs Introduktion til IBSE-didaktikken