Uddybende spørgsmål til naturfagsprøven - her er nogle svar

Det er et helt år siden, naturfagsteamet sidst har skullet beskæftige sig med den helt særlige genre ‘uddybende spørgsmål’ til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Derfor kan der være mange spørgsmål, der trænger sig på, når fagteamet sætter sig til tasterne. Vi prøver at komme med nogle svar:

Hvad er uddybende spørgsmål?

De uddybende spørgsmål er kort fortalt de spørgsmål, som naturfagslærerne på forhånd formulerer og sender til censor - og som stilles til eleverne undervejs i prøven. De skal være ukendte for eleverne. Flere karakteristika kan ses på Astras side om uddybende spørgsmål, ligesom I kan finde de relevante uddrag af prøvebekendtgørelsen og prøvevejledningen samt Astras bud på, hvad de oficielle dokumenters formuleringer betyder i praksis.

Hvordan kunne et uddybende spørgsmål lyde?

• Skitser en undersøgelse ud fra følgende hypotese: Vi forventer, at vandet udvider sig ved opvarmning.
• Skitser en undersøgelse, der viser om bærs holdbarhed kan forlænges ved hjælp af bestråling.
• I har fået udleveret to forskellige modeller, som viser vands kredsløb. Diskutér fordele og ulemper ved de to modeller.
• Anvend din viden om globale vindsystemer til at argumentere for placering af vindmøller.

Sådan kan uddybende spørgsmål formuleres. Men ordlyden af spørgsmålene til den enkelte elev/gruppe kommer helt an på, hvad eleverne beskæftiger sig med. De uddybende spørgsmål skal have noget med elevernes problemstilling at gøre og være inden for opgivelsen for det fokusområde, eleverne har trukket.

Skal eller kan uddybende spørgsmål stilles?

Når man læser de officielle dokumenter vil man bemærke, at både ordlyden ‘kan’ og ‘skal’ optræder. Det kan skabe tvivl om, hvordan teksten skal udlægges. ‘Kan’ forstås i denne sammenhæng som et ‘skal’: Der skal stilles uddybende spørgsmål undervejs i prøven. Man kan naturligvis komme i den situation, at gruppen/eleven har svaret på et givent uddybende spørgsmål, før det er blevet stillet, og i den sammenhæng giver det ikke mening, at netop det på forhånd formulerede uddybende spørgsmål stilles. I så fald finder eksaminatorer og censor i fællesskab frem til et alternativt uddybende spørgsmål.

Hvor mange skal vi formulere?

Der er ikke noget givent antal. Prøvebekendtgørelse og -vejledning siger ordret: ‘Et antal’. Det er altså mere end ét. En anbefaling kunne lyde, som minimum at formulere ét uddybende spørgsmål inden for hvert kompetenceområde. På den måde er det let for eksaminatorer og censor i fællesskab at finde frem til, hvilke(t) der i den aktuelle prøvesituation skal stilles: Mangler eleverne fx at vise tegn på modelleringskompetence, så stilles netop dét uddybende spørgsmål undervejs i prøven.

Alternativt kan de uddybende spørgsmål formuleres, så de adresserer mere end ét kompetenceområde ad gangen. Her er et eksempel fra prøvevejledningen side 20, som giver anledning til, at eleverne viser tegn på både undersøgelses- og modelleringskompetence:

Der findes mange forskellige modeller af vands kredsløb. Når I opstiller udstyr i laboratoriet, som kan påvise dele af vands kredsløb, er det også en model af virkeligheden.

• Skitser og opstil udstyr til forskellige undersøgelser, som kan påvise dele af vands kredsløb.
• Sæt post-it notes forskellige steder på opstillingerne, som beskriver, hvilken del af kredsløbet som modellen viser - overvej hvad opstillingerne viser mindre godt af vands kredsløb?
• Hvilken viden kan I få fra opstillingerne, som yderligere kan belyse jeres naturfaglige problemstilling?

Hvad forestiller eleverne sig om de uddybende spørgsmål?

Det er en god idé at forberede sine elever på, hvilke typer af uddybende spørgsmål, de kan blive stillet, ligesom en forklaring af, hvorfor de bliver stillet, måske kan tage brodden af nervøsiteten hos eleverne. Her kan ordene fra en jævnaldrende måske hjælpe:

“Det var meget lettere, end jeg troede. Og de her spørgsmål, dem stiller de jo heller ikke for at gøre det svært for én. De stiller dem for at vise, at eleverne godt kan.”

Det er Alberte, der var til prøve for et år siden, der fortæller i Astras film Elever sætter ord på den fælles prøve. Har jeres elever ikke set filmen endnu, er det måske værd at bruge små fire minutter af den sidste naturfagsundervisning på at vise den - og tage en efterfølgende forventningsafstemning.