Talentudvikling i praksis

I dette blogindlæg har jeg interviewet de samme tre talentvejledere: 

• Ole Grevald, talentvejleder, Klostermarksskolen
• Christian Storm Tholberg, lærer og talentvejleder, Erritsø Fællesskole
• Nina Winther Arnt, konsulent for matematik, naturfag og talentindsats, Ishøj kommune

Denne gang fokuserer vi på, hvad talentvejlederuddannelsen har haft af indflydelse på hhv. deres professionelle virke, skoles læringskultur og kommunes læringskultur.

Hvilken indflydelse har talentvejlederuddannelsen haft på dit professionelle virke? 

“For det første, så har talentvejlederuddannelsen introduceret mig til et område af den danske grundskole, som jeg slet ikke troede fandtes, og som jeg kan se, at der er et stort behov for, at vi fortsat har fokus på. Talentvejlederuddannelsen har givet mig helt konkrete redskaber til mit virke som talentvejleder. At jeg har den teoretiske ballast til både at spotte og udfordre de dygtigste elever, men også redskaber til hvordan jeg bedst kan vejlede kolleger og ikke mindst mine dygtige elever, der i større grad har brug for vejledning og coaching end en lærer, der bare formidler sit stof inden for sit eget fagområde. Talentvejlederuddannelsen har betydet, at jeg har fået muligheden for at arbejde med de dygtigste elever i grundskolen. Det er virkelig en gave at se, når børn og unge udnytter deres potentiale og udfolder alle deres talenter, bare fordi nogle tør udfordre dem og stille nogle forventninger til dem,” understreger Christian Storm Tholberg.  

Nina Winther Arnt, som er konsulent for matematik, naturfag og talentindsats i Ishøj, tilføjer desuden at kommuner med fordel kan uddanne nye talentvejledere på samme tid: 

“Talentvejlederuddannelsen gav mig som konsulent en mulighed for tid sammen med kommende talentvejledere fra alle Ishøjs skoler. Det gav os ro til at skabe et fælles fundament af teoretisk viden, erfaring og et fælles sprog omkring talenter væk fra dagligdagens forstyrrelser. Det blev starten på vores kommunale netværk samt vejen til vores kommunale strategi.” 

Ole Grevald supplerer med: 

“Jeg genkender de to andre svar, men talentvejlederuddannelsen har yderligere givet mig kompetencer til konkret didaktisk og organisatorisk vejledning og sparring af mine kollegaer og ledelse omkring organiseringen, indholdet og målene for det pædagogiske og faglige arbejde med talenterne”.

Hvilken indflydelse har talentvejlederuddannelsen haft på din skoles læringsmiljø? 

Til dette spørgsmål behøver Ole Grevald ikke megen betænkningstid og lægger ud med: 

“Skolens øgede fokus på talentbegrebet har bevirket, at skolen generelt har oplevet et øget fagligt niveau. Der er skabt en kultur, hvor det er mere end i orden at gøre sig umage og være stolt af sine resultater. At være en nørd er ikke mere et nedsættende prædikat. Skolen dyrker nørderiet og fremhæver det. Vi hylder dem, der kan og vil. Dette har været med til at give eleverne mod til at vise, hvad de kan. Det er selvfølgelig ikke alle, der er lige dygtige, og alle er bestemt ikke talenter. Men det, at skolen hylder alle, der gør deres bedste, har forplantet sig på alle niveauer, så den elev, der måske har faglige udfordringer, nu også begynder at turde prøve. Små faglige skridt er også skridt, som kan være kæmpe mentale skridt. Når eleverne oplever faglig trivsel, øges glæden ved skolegangen. Trivsel har det med at sprede sig som ringe i vandet, og det skaber ”en skole som ingen vil hjem fra”.

Dette understøttes af Christian Storm Tholberg: 

“At ændre en læringskultur på en skole kan godt være en vanskelig opgave. Det kan lade sig gøre, men hvis det skal lykkes, så kræver det først og fremmest vedholdenhed. Det kræver også, at man må acceptere, at alle ikke nødvendigvis er enige i det, man går og laver. Da jeg startede mit arbejde omkring talentudvikling, havde jeg den målsætning, at jeg ville gøre det sejt at være klog. I dag griner eleverne lidt af det mantra, måske mest af alt fordi det er lykkes. I dag oplever de ikke behovet, fordi det er blevet en del af skolens læringskultur. Det er i orden at stikke af fagligt, og det er i orden at sige “ja tak” til faglige udfordringer. Det er blevet legalt at tale om talenter og lave aktiviteter for talenterne. Om det så ligefrem er sejt, det ved jeg ikke helt, men i hvert fald acceptabelt på lige fod med at være dygtig til håndbold eller fodbold - og det er vel den største sejr.”

Hvilken indflydelse har talentvejlederuddannelsen haft på din kommunes læringsmiljø?  

Nina Winther Arnt lægger ud med at understrege:

“På talentvejlederuddannelsen blev vi opmærksomme på betydningen af den generelle læringskultur. Ishøj er begyndt have fokus på fx Growth Mindset, hvilket har givet os værktøjer, således at eleverne i højere grad udfordrer sig selv, tør at begå fejl og kan lide at vise overfor andre, at det er ”fedt at lære”. Yderligere har vi har taget nye didaktiske metoder i brug fx Engineering, der har en høj grad af differentieringsmuligheder. Vores fysiske læringsmiljøer har også været under udvikling i form af fx Ishøjs Makerspace, der er direkte afledt af vores opmærksomhed på talenter og læringskultur. Tilsammen faktorer der generelt præger undervisningsmiljøet i en nysgerrig og spørgende tilgang.”

Christian Storm Tholbergkommer fra Fredericia Kommune, som har uddannet en talentvejleder på hver skole i kommunen. Han tilføjer:

“Jeg har oplevet, at kommunen har været gode til at bakke én op omkring talentaktiviteterne. I særlig grad når nogle af talenterne sprænger rammerne og gør noget ekstraordinært. I mit daglige arbejde er kommunen med til at holde fokus på talentindsatsen og er med til at holde os talentvejledere i gang og er i høj grad nysgerrige på, hvad vi går og har gang i. Derudover faciliterer kommunen også et netværk for alle talentvejledere, hvilket igen giver mulighed for sparring og idéudvikling sammen.”

Hvad er et godt råd, hvis jeg gerne vil opstarte et talentprojekt eller -indsats?

“Hvis du gerne vil i gang med en talentindsats på din skole, så start, hvor det er lettest. Den dybe tallerken er opfundet, så nogle gange skal du bare tilpasse den til din egen skole. Du kan starte med at læse den nyudgivne talentantologi “Talent i praksis”. Men et konkret råd vil være at bruge nogle eksisterende aktiviteter som et fundament, som du så bygger ovenpå. Det kan fx være Unge Forskere, hvor du starter et valghold op eller bare deltager med din almindelig klasse i et naturfag eller naturteknologi. Selvom det ikke starter som en talentaktivitet, så skal det nok udvikle sig til et, for du vil sikkert have nogle elever, der griber muligheden og måske kommer videre til semifinalen. Og et projekt som Unge Forskere hører ikke kun hjemme i udskolingen. Jeg har hen over efteråret og vinteren, på trods af en coronanedlukning, haft et projekt kaldet “MiniForskere” kørende på 4. og 5. årgang. Dette projekt byggede i høj grad på, at eleverne ville få muligheden for at fordybe sig i et emne, som de synes var spændende og interessant - målet med projektet var, at deres projektrapport blev indsendt til Unge Forskere,” 

udtaler Christian, som suppleres af Ole Grevald med kommentaren: 

“Hvis du ønsker at starte et talentprojekt, vil det optimale være at tage talentvejlederuddannelsen. Er den ikke lige indenfor rækkevidde, så kontakt en uddannet talentvejleder. De vil helt sikkert gerne hjælpe dig i gang. Men det absolut bedste råd, jeg i første omgang kan give dig, vil 100 procent være - GØR DET! Slip dit eget og elevernes talent løs.”

Mangler din skole et tilbud til de dygtigste elever? 

Interesserer du dig for talentpleje og talentudvikling? Så deltag i Science Talenters og Københavns Professionshøjskoles talentvejlederuddannelse for grundskolelærere.

Talentvejlederuddannelsen består af to moduler, som løber hen over skoleåret og samlet giver 20 ECTS-point. 

1. modul har fokus på identifikation af talenter og udvikling af talentprojekter.

2. modul har fokus på talentstrategi og vejledning.

Læs mere her: Info om talentvejlederuddannelsen

Science Talenter er en del af Astra - det nationale naturfagscenter.