Naturfagsprøven - slutspurten er sat ind

En prøve for alle børn

“Hej”. Det er Patrick, der pludselig står på gangen, selvom det er midt i læseferien. “Hvornår skal jeg til prøve?” 

Patrick har stort set ikke været i skole siden før påskeferien, og han kan slet ikke huske, hvilket fællesfagligt fokusområde han har trukket. Det er en lang historie med Patrick, et forlist forsøg på en langtidspraktik hos en lokal elektriker, SSP, PPR osv.

Jeg fortæller ham, at han har trukket fokusområdet 'Mennesket, rummet og rumfart', og at han sammen med William har afleveret en problemstilling om Curiosity på Mars sammenlignet med Dash & Dot, som er nogle robotter, vi arbejdede med i skolen i december. William har heller ikke været meget i skole, han spiller som regel League of Legends det meste af natten, fordi han er i top 500 i Europa.

“Jeg synes, det er virkelig lang tid, 2 timer”, siger Patrick lidt opgivende.

Jeg kopierer tidsplanen, problemstillingen og arbejdsspørgsmålene til ham igen og skriver for neden på papiret, hvilke tekster på vores digitale portal, han med fordel kan gå hjem og kigge på. Der er også forsøg, han kan bruge; han skal ikke i gang med at opfinde en hel masse, men vælge et par forsøg af dem, han kan huske fra undervisningen, som han og William kan udføre til prøven.

Jeg forklarer ham, at prøven starter med, at han og William skal vise en plan over, hvad de vil til prøven. Og at jeg stiller spørgsmål undervejs og giver dem noget, de kan arbejde videre med.

“Skriv eller ring, hvis du bliver i tvivl om noget inden næste fredag,” sender jeg ham af sted med. Det skal nok gå med Patrick og William.

Ledelsen giver grønt lys

I går var det klassens biologilærer, der ringede. Han har aftalt vejledning med et par elever fra klassen, der gerne vil undersøge, hvorfor nogle mønter i en bakterieundersøgelse er blevet grønne. Her er der tale om virkeligt stærke elever, der har gennemført op mod 10 forskellige undersøgelser, systematisk og med tilhørende modeller, der underbygger deres teoretiske forståelse.

På vores skole har ledelsen givet grønt lys for, at lærerne må være til stede i laboratorierne i de lektioner, hvor de ellers havde naturfagsundervisning med afgangsklasserne. Det betyder, at eleverne kan komme og vande deres tomatplanter (som vokser i forskellige jordblandinger, nogle med/uden gødning tilsat, nogle oversvømmet af saltvand mv.), de kan tjekke nogle gæringsforsøg, hvor gæren er bestrålet med forskellige doser af enten alfa-, beta- eller gammastråling, eller de kan tjekke bølgeformer i en lang tagrende.

Tekstopgivelser tager tid

Elevernes mange projekter kræver et godt fagteamsamarbejde, både det formelle og det uformelle. Vi har siddet til to lange møder her i foråret: det første lange møde var, da vi sammen udarbejdede elevernes tekstopgivelser. Det var noget af et pillearbejde at få dem både målbeskrevet og få dem til at være nogenlunde jævnt fordelt på de tre fag, men vi endte med at være tilfredse med resultatet. Vi lærte også lidt om, hvordan det fremadrettet er smart at lave forløbsbeskrivelserne for de fællesfaglige fokusområder, så de lettere kan ‘kopieres over’ i tekstopgivelserne.

Uddybende spørgsmål udfordrer

Ved det andet lange møde skulle vi udarbejde de uddybende spørgsmål til eleverne. Deres problemstillinger og arbejdsspørgsmål var afleveret og godkendt, og vi skulle nu tilbage i alle deres arbejdsdokumenter for at se på, hvordan vi bedst muligt kunne komplementere det, de allerede havde lavet. De grupper, der var stærke i undersøgelser, skulle have udfordringer med modellering osv. Alle spørgsmålene skal tage udgangspunkt i tekstopgivelserne, så det var ind og ud af portaler, filmklip, simuleringer osv. for at finde noget, der både er relevant for gruppernes problemstillinger og indeholdt i tekstopgivelserne.

Mikrokoordinering i fagteamet

Ud over de to lange møder her i foråret har der så været al mikrokoordineringen. Vi skal købe småting, som eleverne skal bruge, men som ikke findes i lokalet. Spørge om en bestemt forsøgsbeskrivelse set fra et andet fags perspektiv. Aftale oprydning i lokalet og opfyldning af kemikalier. Drøfte en gruppe, vi er lidt bekymrede om. Osv. Osv. Det kræver overblik og samarbejde at få en fælles prøve til at køre på skinner, og jeg har i hvert fald været glad for, at jeg har kunnet mikrokoordinere med mine kolleger.

Rasmus Reproduktion eller Ole Opfinder?

De forskellige typer af elever kræver, at man kan vejlede på forskellige måder. Prøvebekendtgørelsen har fastsat, at eleverne prøves indenfor kompetenceområderne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Men der er stor forskel på, hvor selvstændigt eleverne kan gå til værks, og i hvor høj grad de kan bygge videre på det, de har lært i undervisningen i de tre fag.

Det har vist sig i løbet af vores vejledningsforløb, at nogle elevers fordybelsesperiode fortrinsvist har gået på at bearbejde noget af det stof, der er opgivet til prøven, og som de kender fra undervisningen. De udvælger og gennemfører undersøgelser, de kender fra timerne og sætter dem ind i en (lidt) større sammenhæng. Andre elever har mere overskud, de modificerer måske en forsøgsbeskrivelse, hvor de tidligere har påvist protein i æg og spegepølse, til i stedet at påvise protein i græshopper og tang, eller de bruger en model af årstiderne på Jorden til at modellere årstiderne på Mars. Andre elever igen designer selv helt fra bunden en simulering af, hvordan en markrobot virker eller bygger en demonstrationsmodel, der viser principperne i en solcelledrevet bil.

Heldigvis har vi hinanden i fagteamet, det hjælper bestemt på arbejdsbyrden.

PS - børnenes navne er ændret.

PPS - Hvis du gerne vil læse, hvad I som fagteam skal forholde jer til, så se Christinas blogindlæg ‘Fælles Prøve - få fælles fodslag’ eller læs en længere MONA-artikel om den fælles prøve som katalysator for fællesfaglig undervisning her.