Astra-bloggen

Blog

Talentvejlederdøgn: Ny inspiration og dyrkning af netværket

30 uddannede talentvejledere fra 19 skoler deltog i starten af september 2017 i Science Talenters årlige Talentvejlederdøgn. Flere af vejledernes daglige ledere havde også takket ja til at være med på 1. dagen. At lederne deltog, var en glædelig nyhed, da der er fokus på samarbejdet mellem talentvejlederne og skolelederne. Det blev to dage med masser af personlig gensynsglæde, udveksling af erfaringer og ny inspiration til talentarbejdet. Den første dag blev startet med velkomst, en opsummering af, hvad der var sket siden sidst, og et nyt talenttilbud til skolerne. I programmet indgik også oplæg med spændende personer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Talentvejledning i praksis

Majbritt Eliasson Larsen og Christian Storm Tholberg, begge talentvejledere fra Erritsø Fællesskole holdt foredrag om talentvejledning i praksis, hvor de kom ind på Karl Tomms spørgsmålstyper. Hør Karl Tomm tale om det at stille spørgsmål og formålet med de hans spørgsmålstyper.

Oplægsholderne beskrev deres arbejde med de fire spørgsmålstyper, bl.a. via videoer, de selv havde optaget af vejledning af andre lærere. Foredraget blev taget godt imod af deltagerne, der var glade for at høre om talentvejledning i praksis og for at få inspiration til talentarbejdet.

Culture beats strategy - every time!

Efter foredraget med talentvejlederne kom Peter Wick, lektor på Københavns Universitet. Han talte om forankring fremfor forandring - at man skal prøve at implementere en kultur i stedet for midlertidige forandringer. Fx at man i stedet for at lade alle elever på en skole løbe en tur om morgenen i en måned gør det til en fast kultur på ubestemt tid. Hvis man efter et år bliver træt af de daglige løbeture, kan man altid holde op, men det er bedre at have en kultur end en planlagt aktivitet som er bestemt til at slutte.

Implementeringsproblemer

Peter Wick talte samtidig om implementeringen, for det kan være noget af det sværeste. Man kan lidt sammenligne det med en vaccination: Man sprøjter noget ind, og det strammer, fordi der ikke rigtig er plads. I starten vil der være modstand, men efterhånden opdager man, at det nye kun er der for at hjælpe. Så falder der efterhånden ro på igen. Dette foredrag blev der taget specielt godt imod, da mange af lærerne havde læst Peter Wicks artikler: ”Det var spændende at høre ham fortælle om det i stedet for at sidde og læse det selv.” ”Det var en øjenåbner af karat. Fantastisk at få implementeringen skåret ud i pap - og ikke mindst at få alle de praktiske eksempler på modstand, som vi jo alle møder.”

Bytte bytte guldkorn

Astra-bloggen

Astra er det nationale naturfagscenter i Danmark. Astra udvikler, samler og formidler den viden, du har brug for. Vi arbejder målrettet på at styrke netværk og understøtte relevant videndeling med det mål at skabe rammer for en optimal læring på din skole. Astra står bl.a. bag Science Talenter, Unge Forskere, Naturvidenskabsfestival, Masseeksperiment og er medarrangør af Big Bang - konferencen. Vi blogger bl.a. om talent, undersøgende arbejde, Engineering, den fælles naturfagsprøve, kommunal forankring og STEM.

Talentvejlederne fik også lejlighed til at udveksle gode ideer ved en talent fair, hvor halvdelen af de deltagende lavede små oplæg om det, de lavede på deres skoler som talentvejledere, mens resten af deltagerne gik rundt og lyttede. Efter et stykke tid byttede de, så alle fik glæde af hinandens erfaringer og viden.

Kvindelandsholdstræner besøger Science Talenter

På andendagen fik talentvejlederne et inspirerende oplæg om talentudvikling af Nils Nielsen, som stod i spidsen for Danmarks kvindelandshold i fodbold, og som har mange års erfaring som underviser på Langhøjskolen i Hvidovre. Han fortalte om, hvordan de i DBU brugte nogle af de samme elementer som talentvejlederne, og at det havde hjulpet med at fremme spillernes præsentation: It is their talent that makes them interesting, but it is their attitude that makes them good. Dette indlæg var for mange af deltagerne et af de to dages højdepunkter.

Læs mere om talentvejelderuddannesen.