Spørgsmål og (nogle) svar om den fælles naturfagsprøve

I forbindelse med årets Big Bang konference afholdt Astra et symposium, hvor den fælles naturfagsprøve og undervisningen frem mod den var omdrejningspunktet. Anledningen var, at Undervisningsministeriets Rapport “Evaluering og følgeforskning Indførelse af den ny fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi - prøvens betydning for undervisningens form og indhold” netop var udkommet. Vi havde inviteret læringskonsulent fra Undervisningsministeriet Mads Joakim Sørensen til at indlede symposiet med at fortælle om nogle af de konklusioner, som ministeriet havde hæftet sig særligt ved i rapporten. Endvidere havde vi indbudt phD Lars Brian Krogh fra VIA, der har stået for en del af evalueringen i rapporten, til at fortælle om arbejdet med evalueringen og ikke mindst lærer og naturfagskoordinator Signe Vithner fra Odder til at belyse, hvordan der egentlig arbejdes med undervisningen frem mod den fælles prøve på hendes skole. Efter de tre indlæg (der kan findes på bigbangkonferencen.dk) var der debat, der især kredsede om de ofte debatterede emne: forholdet mellem fagopdelt og fællesfaglig undervisning. Imidlertid var der begrænset tid til debatten - sådan er det jo, når man er på en konference fyldt med spændende oplæg, workshops og keynotes - og derfor lovede Astrakonsulenterne at svare på eventuelle spørgsmål fra salen på nærværende Folkeskolen-blog.

Nogle spørgsmål kan vi let svare på

Hvor mange fokusområder skal eleverne mindst trække imellem? Må det godt være en blanding af “vores egne titler” og ministeriets obligatoriske titler? Kan man risikere, at alle elever trækker det samme fokusområde? Den slags spørgsmål kan vi let svare på i Astra - vi læser nemlig prøvevejledningen og alle Undervisningsministeriets styredokumenter med tættekam og lup - og der står, at eleverne mindst skal vælge imellem fire fokusområder, når de trækker til prøven og at det godt må være en blanding af forløb fra ministeriet og forløb, man selv har strikket sammen (fx fordi man i mange år har haft gode erfaringer med et forløb om “Sundhed”, “Naturkatastrofers betydning for mennesker og miljø” eller “Programmér dig til en bedre verden”), så længe man bare har undervist i mindst fire af de seks obligatoriske forløb i løbet af 7. - 9. klasse. Og ja, man kan godt risikere, at alle elever/grupper trækker det samme fokusområde med den lodtrækningsmetode, der er beskrevet i prøvevejledningen, men sandsynligheden er forsvindende lille (sæt evt. jeres elever til at regne den ud). De fleste af den slags spørgsmål har vi i øvrigt besvaret på astra.dk/fællesprøve - tjek siden ud og skriv til os, hvis I savner info om noget.

Andre må videre til skoleledelsen, skolens prøveansvarlige eller Undervisningsministeriet

Hvis en elev udebliver fra prøve og skal til en ny prøve, skal der så trækkes et nyt fællesfagligt fokusområde, og skal eleven så tilbydes vejledning, selvom eleven ikke går i en klasse? Min censor og jeg har vanskeligt ved at blive enige om karakteren, hvem kan hjælpe os med vores uenighed? Den type spørgsmål får vi også af og til i Astra, og her må vi henvise til skoleledelsen og skolens prøveansvarlige. Det er nemlig dem, der kan svare på, hvordan sygeprøver tilrettelægges på den enkelte skole, ligesom de også er ansvarlige for tilrettelæggelse af prøver, der skal afvikles på særlige vilkår. Fx kan de afgøre, om en en-armet elev kan få en hjælper (fx en lærer eller en pædagog, de kender i forvejen) med til prøven til at stille udstyr op, eller om en elev med meget angst kan have sin klasselærer siddende bagerst i lokalet til at gi’ en krammer, hvis behovet opstår. Skolens ledelse afgør også “twister” mellem lærere og censorer. I Astra henviser vi til Undervisningsministeriet, der svarer på spørgsmål på skolekom og på mailadressen naturfag@uvm.dk, når der kommer spørgsmål, som ikke er besvaret direkte i styredokumenterne. Vi ved, at læringskonsulenterne gerne svarer derinde.

Har Astra en holdning?

Skal lærerne blande sig i gruppedannelsen? Hvad stiller vi op med elever, der ikke er til at vejlede eller som går deres egne veje og ikke gør, som vi vejleder dem til? I Astra er vi mange, der har en baggrund som lærere, en del der har videregående uddannelser inden for undervisning og pædagogik, og vi er også flere, der er beskikkede censorer til den fælles naturfagsprøve. Derfor mener vi også noget om, hvad god undervisning er - og hvordan fx lærerrollen kan være i vejledningsforløbet. Vi mener grundlæggende, at læreren har ansvar for at undervise alle eleverne og for at sikre, at alle elever får et godt forløb frem mod prøven. Samtidig har vi respekt for, at god undervisning kan se ud på mange forskellige måder, og at lærer/elev-relationer kan komme i mange afskygninger. Det vigtigste for Astra i denne sammenhæng er at stimulere lærere til refleksion over og dialog med andre om, hvordan deres undervisning og forløbet frem mod den fælles prøve bliver bedst muligt for hele den diverse elevgruppe. Og vi deler mægtig gerne ud af vores egne erfaringer - vel vidende, at vi deler dem med alle jer, der er i fuld sving hver dag derude.

Bigbangkonferencen.dk https://bigbangkonferencen.dk/

Astra.dk/fællesprøve https://astra.dk/fællesprøve

Evaluering og følgeforskning Indførelse af den ny fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi - prøvens betydning for undervisningens form og indhold https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/mar/180319-positive-erfaringer-med-nye-proeveformer-i-naturfag