Lad de små børn komme til naturfagene

Noget kunne tyde på, at det skal vi: Blive bedre til at sætte scenen for børnenes udforskning af natur og naturfænomener i dagtilbud. Fra evalueringsinstituttet EVA er Natur og naturfænomener i dagtilbud - stærke rødder og nye skud netop udkommet. Rapporten konkluderer, at der kun i begrænset omfang arbejdes med læreplanstemaet ‘natur og naturfænomener.’ Det viser sig, at rundt regnet halvdelen af personalet i dagtilbud ikke har kompetencer til eller interesse for at beskæftige sig med natur og naturfænomener.  

Usikkerheden gør, at naturfænomener nedprioriteres

“Vi er jo ikke uddannede i naturvidenskab” og “hvad hvis de spørger sig om noget, vi ikke ved noget om?” er formentlig genkendelige usikkerhedsmomenter for personale i dagtilbud - og for mangen en naturfagslærer. Netop usikkerheden for at komme på dybt vand fagligt set er en velkendt barriere for at slippe børns nysgerrighed og undren løs - hvad enten vi taler om natur og naturfænomener i dagtilbud eller fx natur/teknologi i skolen. Holder vi os til det, vi har planlagt og ved noget om, er vi på sikker grund.

Hvorfor er der bobler i vand?

I børnehuset Trinbrættet i Gladsaxe Kommune har pædagogerne haft held med at sætte spot på natur og naturfænomener med inspiration fra Nysgerrigper, som er en måde at undersøge sammen med børnene netop med udgangspunkt i det, børnene undrer sig over. Fx ‘hvorfor er der bobler i vand?’

Nogle børn har observeret (dét ved de voksne - børnene ved bare, de har set det!), at der kan være bobler i et glas vand, når det har stået lidt. Andre børn har hæftet sig ved, at der kan være bobler i overfladen af en vandpyt, når man har trampet rundt i den.

Disse observationer giver anledning til at underkaste spørgsmålet ‘hvorfor er der bobler i vand?’ nærmere undersøgelser. ‘Hvorfor tror vi, det er sådan?’ og ‘hvordan kan vi teste det?’ bliver derfor de næste spørgsmål, og på den måde kommer undersøgelserne i gang.

Fra det høje Nord - og helt ned i vandpytten

Nysgerrigper er udviklet i Norge og her til lands især udbredt af lærerne på Utterslev Skole, som har taget metoden til sig. Når der arbejdes i skolesammenhæng med Nysgerrigper, arbejder eleverne i 6 trin:

#Fil 1

Illustration fra www.nysgjerrigper.no - lærervejledningen "Nysgjerrigpermetoden – vitenskapelig metode til skolebruk" udgives af Norges forskningsråd

I Trinrættet bruges inspirationen fra Nysgerrigper med de ældste børn, fx når de undersøger en vandpyt. Pædagogerne har tilpasset 6-trinsmodellen til netop deres børnegruppe - og fx erstattet ordet ‘undersøge’. Børnene kan nemlig blive lidt tomme i blikket, når de bliver spurgt, hvordan de kan undersøge noget. Indtil en dreng foreslår “Nåh, er det lissom bare at teste?” - og dét er det.  

Forlæns og baglæns - i videnskabens tjeneste

Når børnene i Trinbrættet så ‘tester’, hvorfor der er bobler i vand, går de systematisk frem. De finder vandpytter, de løber igennem, hopper i dem - både forlæns og baglæns - og ser ved hjælp af tovejslupper, om der er kommet bobler i vandet. Og det er der!

Og hvad får de så lært af det? I det aktuelle tilfælde er det ikke så væsentligt, om de kan rable af sig, hvorledes vand iltes. Børnene bliver styrket i deres nysgerrighed på natur og naturfænomener, og de bliver bestyrket i, at man faktisk kan undersøge sammenhænge. Alt sammen noget, der på fineste vis føres videre, når de bliver elever, der i 0. klasse skal udvikle deres kompetencer inden for naturfaglige fænomener, som er titlen på 1 af børnehaveklassens 6 kompetenceområder. Her finder vi bl.a. færdigheds- og vidensområdet med den herlige titel ‘naturnysgerrig’. Et helt nyt sammensat navneord - så nyt at stavekontrollen sætter rød bølge under det - men hvilken signalværdi, det har!

Naturfag i børnehavehøjde

Line Bjørk Petersen er pædagog i Trinbrættet og fortæller, at inspirationen fra Nysgerrigper har dæmmet op for nogle af de usikkerheder, de ellers som pædagoger kunne have for at lade børnenes undren være afsæt for nærmere undersøgelse. Pædagogerne udvikler en kultur, hvor det vigtige ikke bliver at kunne svare på børnenes mange spørgsmål, men gøre børnenes spørgsmål til omdrejningspunkt for det videre pædagogiske arbejde. “Vi tager udgangspunkt i børnene, der hvor de er. Vi går bag dem og udfordrer dem lige der, hvor deres undren fører dem hen,” fortæller Line Bjørk Petersen.

Nysgerrig?

Måske en tilgang som Nysgerrigper kan være med til at løse det problem, som EVA-rapporten afdækker? Måske skal vi blive bedre til at give los - både i dagtilbud og i skolen - og lade børnenes undren og nysgerrighed være afsæt for aktiviteterne? Måske børnene ligefrem udvikler deres naturfaglige kompetencer bl.a. deres undersøgelseskompetencer - i overensstemmelse med det, målene byder?

Er du blevet nysgerrig på Nysgerrigper kan du læse mere på www.nysgjerrigper.no og på NTSnet.dk.

Udgangsbønnen bliver på linje med indgangsbønnen med tak for lån til Markus (10, 14): Lad de små børn komme til naturfagene, det må I ikke hindre dem i, for naturen og naturfænomenerne er deres.