Nu kortlægges børn og unges science-kapital - og jeg venter spændt på resultaterne

Hvad jeg ikke havde tænkt over, var, at jeg hermed kan være med til at lukke nogle af eleverne ude fra fællesskabet; alle dem der ikke nødvendigvis har en bagage med sig med righoldige erfaringer med det naturfaglige felt. Dem der ikke bader sig i oplevelser med mor og far ude i naturen, erfaringer fra spejder, samtaler med moster på turen i zoologisk have. Dem der ikke er rige på såkaldt science-kapital fra deres familie- og fritidssfære, som de kan “veksle” til gode svar eller gangbar viden i skolens naturfag.

Danske børn og unges science-kapitel kortlægges - nu!

Min skole er ikke blandt de 120 grundskoler, der er med i en storskalaundersøgelse, der begynder her efter efterårsferien. Hvis vi var, modtog vi spørgeskemaer til alle skolens 3., 6. og 9. klasseelever samt alle lærere på de tre årgange, der underviser i naturfagene.

Så hvorfor er det da interessant for mig, at danske børn og unges science-kapital nu kortlægges, og skal undersøges hen over de næste 10 år? What’s in it for me?

SCOPE giver skolen - og samfundet omkring - ny viden om børn og naturfag

Der laves mange indsatser og projekter i grundskolen - rigtig mange vil skolens naturfag noget. Om det er at give os 3D-printere, hvis vi er med i et tech-projekt eller efteruddanne os på workshops som del af en indsats omkring smådyr eller få vores øjne op for, hvordan kompetenceorienteret undervisning ser ud.

Kortlægningen af børn og unges science-kapital, som kort fortalt handler om, hvad de har med sig i rygsækken fra mange forskellige arenaer i deres liv, sker i regi af forskningsprojektet SCOPE. Det finder jeg ud af i en samtale med projektleder for SCOPE, Hanne Søndergård Pedersen:

“Vi vil gerne undersøge, hvordan det står til med danske børn og unges viden om og interesse for naturfag både i og udenfor skolen. Vi vil gerne kunne forstå, hvad det er, der påvirker de forskelle, der er mellem, hvordan børn har det omkring naturfag. Hvad tænker de om det? Er det noget, de kan se sig selv i? Er det noget, de har en interesse i? Det er det, vi gerne vil kunne sige noget om.”

Så mit håb er, at fremtidige indsatser i naturfagene vil blive informeret af det, SCOPE’s kortlægning finder ud af. For som Hanne fortsætter:

”Børn lærer og dannes mange steder. Skolen er selvfølgelig en supervigtig arena, men det er fritiden og hjemmet også, og derfor er det relevant at interessere sig for alle tre dele, når vi skal kigge på, hvad der kan påvirke deres science-kapital.”

SCOPE interesserer sig altså for en “treenighed” af arenaer, som kan tænkes at påvirke børn og unges interesse for og indstilling til naturfag i en bred forstand: Deres science-kapital. Men nu er skolen jo den arena, jeg som lærer kan operere inden for. Så hvad skal jeg gøre?

Fokus på science-kapital udvider, “hvad der tæller” som relevante naturfagserfaringer

Dét, at science-kapital er blevet en del af mit naturfagsdidaktiske vokabularium - og undervisningspraksis - har haft betydning for, hvordan jeg ser på min undervisning. Som lærer er jeg mere opmærksom på at møde, rumme og inkludere mange forskellige slags elever med deres forskelligartede baggrunde og erfaringer udi ‘det naturfaglige’.

For mig har det været lidt af en åbenbaring at få øjnene op for, hvordan jeg kan gøre ret små men alligevel vigtige ting i min undervisning, der gør, at flere forskellige elever dels kan se sig selv i naturfagene og dels opleve, at de bliver set. Det kan læses i mit første, andet og tredje indlæg om science-kapital.

Er det slut med at spørge til pattedyrene eller hvad?

Så skal jeg holde op med at bygge på det, eleverne ved i forvejen om et givent emne? Nej. Men jeg kan anstrenge mig for at udvide min palette af måder, jeg inddrager erfaringer på. Og udvide spektret af hvilke typer af elev-erfaringer, jeg bestræber mig på at bygge videre på.

Afhængig af klassetrin kan det være, at jeg skal sørge for, at alle får en oplevelse med pattedyr, inden vi går i gang? Eller at zoo-erfaringer fra privaten er det, der tæller den ene gang, mens gamer-erfaringer er i høj kurs en anden gang, fagordskendskab en tredje gang og boldspilskundskaber en fjerde. Og på den måde øge chancen for, at der er forskellige børn, der har noget at byde ind med, som vi kan bygge videre på, eller tage som gode eksempler og dermed værd(i)sætte i naturfagsundervisningen.

Mens vi venter på forskningsresultaterne

Som så ofte når man venter på noget godt, så er tiden lang. Udsigterne til SCOPE-undersøgelsens resultater er også halvlange. Nu går den kvantitative del af dataindsamlingen i gang, og den endog meget store datamængde skal analyseres og gøres tilgængelig. Disse data suppleres af kvalitative studier, hvor projektet følger tre årgange af elever på fem forskellige skoler gennem bl.a. interviews og observationer.

Men når der endelig kommer resultater, så har vi også et ret solidt grundlag at lave indsatser og måle virkningen af indsatser på. Hanne forklarer:

“Her tilbyder vi et eller andet sted en måling. En stor datamængde. Så man kan sige: “På det tidspunkt var science-kapitalen i hver fald sådan her, og udviklingen var sådan her”. Og så håber jeg, at vi - med alle de data vi får - kan give nogle indsigter som gør, at nogle af de mange projekter kan blive inspireret til, hvor man skal skrue. Vi kan måske se, at der er nogle faktorer, som påvirker det, som vi gerne vil styrke. Jeg håber, at vi kan lave bedre indsatser på den måde.”

Men det store springende punkt er, at data kommer ind. Hanne afslutter vores samtale med en bøn til lærerne:

“Nu skal de svare på de her spørgeskemaer. Det er svarene på spørgeskemaerne, der skaber værdi. Det er vigtigt, at de her skoler bruger den tid der skal til på at få deres elever til at svare efter alle kunstens regler. I første omgang skal vi have nogle data ind, det er det, det handler om - nu skal vi vide, hvordan det ser ud. Det er hele grundlaget for, at vi kan få den positive værdi, som det her projekt kan skabe. Nu kaster vi bolden til dem, så de må gerne gribe den.”

Så min opfordring til jer, kære kolleger rundt om i landet, hvis skoler er med i SCOPE's kortlægning, lyder: Jeg håber, I vil prioritere at svare på de spørgeskemaer, I selv får, og sørge for at sætte tid af til, at eleverne på jeres 3., 6. og 9. årgange også svarer. Det er potentielt virkelig væsentlig viden, der kan vindes her!