Hvad er elevernes oplevelse af naturfagsprøven?

Ordene er Hannahs. Hun var til den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi i sommers og fortæller sammen med fem andre tidligere elever om sin oplevelse af at være til prøven. Det sker i Astras lille ny film om elevernes oplevelse af prøven, som kan danne afsæt for en forventningsafstemning mellem naturfagslærere og deres elever.

Mere end bare en fremlæggelse

Som Hannah erfarer, sker der under prøven noget andet end, at man bare fremlægger, og i filmen tilføjer Josefine: “Det er ikke ligesom, når du fremlægger normalt, og du har en disposition for, hvad du vil sige punkt for punkt, og hvornår du skal gøre det (...) Min lærer havde fortalt mig: Det er ikke en fremlæggelse det her. Det er en dialog mellem censor, lærer og elev. Det hjalp i hvert fald mig.”

Erfaringer fra prøven i sommers viser, at der er god grund til at forventningsafstemme med eleverne på netop dette punkt, så eleverne ved, at de skal mere end ind og fyre en powerpoint af

.

Modeller og undersøgelser spiller en aktiv rolle under prøven

Når det er naturfag, der er prøve i, skal eleverne vise deres naturfaglige kompetence - og det omfatter bl.a. at inddrage modeller og undersøgelser aktivt. Her forklarer Sundus, hvordan modeller og undersøgelser blev bragt i spil under prøven:

“Vi brugte dem til at vise vores pointe med. Da vi snakkede, så havde vi måske en jordklode og vi kunne pege på den. Hvis de ikke forstod, hvad vi sagde, så kunne vi vise, hvad vi mente”. I forlængelse heraf pointerer Karoline-Matilde, at “så skal du også være sikker på, at det er inde under dit emne og ikke bare et eller andet forsøg, du har valgt. Du skal være 100% sikker på, at det har noget at gøre med det, du har tænkt dig at tale om.”

Tid til at tænke over svarene på de uddybende spørgsmål

Et af de steder, prøven i fysik/kemi, biologi og geografi adskiller sig fra andre prøver, er ved de uddybende spørgsmål, som eleverne får tid til at arbejde med undervejs i prøven. Her er altså endnu et punkt til forventningsafstemningen:

“Det er ikke sådan, at du får et [uddybende] spørgsmål, og så skal du bare svare. Du har… hvad havde vi? 20 minutter til at tænke over et svar” fortæller Alma, som suppleres af Josefine: “Og fordi vi var tre i gruppen, så havde vi ligesom tre hjerner til at få svar på spørgsmålet.”

Alberte reflekterer videre over, at “...de her spørgsmål, dem stiller de jo heller ikke for at gøre det svært for én. De stiller dem for at vise, at eleverne godt kan.” Og dét har hun jo sådan set ret i: De uddybende spørgsmål skal give eleverne lejlighed til at vise deres naturfaglige kompetence.

Lad eleverne give jeres elever deres bedste råd

Der kan siges mangt og meget til eleverne forud for prøven. Også om meget andet, end den lille film, der varer små fire minutter, kan nå at komme omkring. På astra.dk under temaet "Fælles prøve" finder du inspiration til at forberede dig selv og dine elever til prøven, bl.a. hvad angår opgivelser og uddybende spørgsmål.

Og som Alma rammende afslutter serien af gode råd til de elever, der skal til prøven til sommer: “Inden man skal op til prøven, så skal man bare tage det helt roligt. For det er ikke farligt, og de fleste kommer ud på den anden side…”