Jeg ville sige ja: Bidrag til kortlægning af børn og unges science-kapital

Der er kommet en invitation til 120 skoler fordelt repræsentativt i hele landet. Det går ud på at bidrage til forskning i børn og unges såkaldte science-kapital. Skoleledelsen skal snart svare på invitationen, så det er nu, der skal tages en beslutning: Vil jeres skole bidrage? 

Måske din skoleledelse spørger dig som naturfagslærer til råds.

Jeg har stillet projektlederen af SCOPE, Hanne Søndergård Pedersen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) de spørgsmål, jeg selv ville synes, det var både rart og rimeligt at kende svarene på, hvis min skoleleder spurgte, om vi skulle takke ja til vores skoles deltagelse:

Hvor meget af min tid kommer der til at gå med det?

Hanne svarer: “Jeg ville sætte en times tid af, hvis det var mig, så jeg kunne føle mig ordentligt forberedt. Og så skal der bruges en dobbeltlektion i klassen til at svare på spørgeskemaet. Ud over det skal du som lærer besvare et spørgeskema.” 

Ok, jeg skal selv forberede mig lidt, og Hanne forklarer, at der kommer en guide, hvor man ret præcist kan se, hvad man skal gøre. Så der går altså undervisningstid med det, hvorfor et nyt spørgsmål trænger sig på:

Hvad får mine elever ud af det?

På længere sigt får eleverne forhåbentlig det ud af projektet, at de i højere grad allesammen kan se sig selv i det naturfag, de møder i skolen - at det, de har med sig i rygsækken så at sige, bliver anset for at være noget i skolens naturfag, at der kan blive bygget videre på det, de har med sig. Det kan ske ved, at deres lærerne får øjnene op for, at elevers interesse for, engagement i og bidrag til naturfag kan se ud på mange måder. Det er noget af dét science-kapital handler om, og som SCOPE går ud på at finde ud af, hvordan det står til med henover en årrække i hele Danmark.

For på de helt store nagler handler fokusset på science-kapital om lige adgang og muligheder for alle i naturfaglige praksisser og i samfundslivet “...der er noget empowerment i det her; det med at kunne vide noget, gøre noget, mene noget om vigtige emner, der fylder dagsordenen som klima, biodiversitet, ny teknologi, sundhed... Og ved at hæve de her ungers science-kapital, så giver vi dem bedre muligheder for at kunne tage del i samfundet,” forklarer Hanne.

Men på ganske kort sigt ved at svare på spørgeskemaet: “Helt ærligt ikke ret meget. Jeg håber, de synes, det har været ok at svare på spørgeskemaet, men sådan rent fagligt får de ikke noget ud af at svare på spørgsmålene. Men forhåbentlig får de glæde af, at deres lærere får nogle andre briller at se på naturfag med.” Så her ligger noget af svaret på næste spørgsmål:

Har jeg selv mulighed for at blive klogere på noget?

“Science-kapital handler om, hvad det er for et bagtæppe, der ligger bag elevernes indgang til og møde med naturfag”, som Hanne udtrykker det. “Når man arbejder med science-kapital, retter man opmærksomheden på, at undervisningen skal åbnes op, så så mange elever som muligt får chance for at være med, at deltage - også selvom de kommer med mange forskellige indgangsvinkler.” Hanne forklarer, at det kan være, at man nogle gange for ikke at ekskludere fx skal starte op helt fra bunden af, fordi man ikke kan forudsætte, at alle elever har dette eller hint med sig.

Jeg har selv tidligere beskrevet, hvordan jeg har oplevet at få et nyt sæt briller at se på min naturfagsundervisning med ved at stifte bekendtskab med science-kapital, efter selve navnet med en klang af hurra-ord i første omgang havde budt mig imod:

• Hvordan en podcast på små 30 minutter gav mig et helt nyt lys at se naturfag i
• Sandhedens time: Hvad har jeg gjort i min undervisning, så den blev henad ‘naturfag for alle’?

Hvad forpligter min skole sig til, og hvad får den ud af at deltage?

Hvis skolen takker ja til deltagelse, skal klasserne på 3., 6. og 9. årgang svare på spørgeskemaet. Det sker to gange: Nu her i efteråret 2022, og så igen i 2025. Alle skolens naturfagslærere svarer også på et spørgeskema.

Som en helt konkret tak for deltagelse får skolen et gavekort til Frederiksen Scientific på 2500,- kr. pr. runde - altså 5000,- kr. i alt. Det egentlige udbytte for skolen er dog, som Hanne fortæller: “Som skole får I jeres egne anonymiserede data. I får altså indblik i, hvordan jeres elever ser ud i forhold til science-kapital - sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er en række dimensioner i science-kapital fx hvad eleverne laver i deres fritid, hvad de er interesserede i inden for naturfag, hvad deres holdning til og opfattelse af naturfag er, hvordan de oplever naturfagsundervisningen, og hvad deres netværk inden for naturfag består i.”

Ved at få skolens egne data serveret, er der en lejlighed til at rette fokus på en naturfagsundervisning, der favner alle; naturfag hvor alle elever kan opleve at blive set - og se sig selv i. Og med skolens unikke rapport har man et andet vidensgrundlag, end man plejer - og et konkret udgangspunkt at tale og handle ud fra. 

Næste spørgsmål er i helikopterperspektiv:

Hvad får samfundet ud af, at vi er med?

“De udfordringer, vores samfund står overfor, kræver kompetente borgere, og det kræver også kompetent arbejdskraft. Fra det engelske projekt, ASPIRES, som SCOPE er inspireret af, kan vi se, at jo højere science-kapital, man har, desto større aspirationer, kalder de det, har man inden for naturvidenskabelige fag. Så det er en måde at gå ind og påvirke, hvor mange der vil vælge en naturvidenskabelig retning.” Så der lyder til at være et dobbelt formål om både at åbne døren for rekruttering til naturvidenskabelige og teknologiske fag og give børn og unge som fremtidens borgere mulighed for kompetent deltagelse i også den del af samfundslivet, der har med naturvidenskab at gøre - uanset de baggrunde, de kommer med.

Det levner ét sidste spørgsmål:

Hvad hvis vores skole ikke er inviteret - men gerne vil være med?

Skoler kan ikke selv melde sig, men kan tilkendegive interesse. For at de deltagende skoler er repræsentative, er de udtrukket af Danmarks Statistik. Men skulle det ske, at der ikke er nok blandt de 120 inviterede skoler, der takker ja, kan der være brug for at invitere yderligere. 

Interessetilkendegivelse kan ske via: scope@vive.dk

Resultatet af SCOPE kommer i øvrigt alle skoler og andre interessenter i Danmark til gode. Første rapport med resultater kommer i løbet af 2023, ligesom selve “måleredskabet” som skal kunne indkredse børn og unges science-kapital, så det kan følges over årene bliver tilgængeligt som del af indsatsen, der løber over fem år. 

P.S.

Det er nærliggende at tænke, om man behøver vide alt det, som SCOPE med sine spørgeskemaer kortlægger, om sine elever for som skole at kunne bedrive god naturfagsundervisning? 

Mit bud er, at vi næppe har brug for vide alt om den enkelte elevs præferencer og interesser. Men det kan være nyttigt at være nysgerrige på bredden af det, vores elever kommer til naturfag med - for at blive opmærksomme på, at netop bredde og diversitet også præger vores naturfagsundervisning, så den reelt er for alle og ikke blot for de få, der kommer med det, vi “plejer” at anse for god latin fx forældre med naturvidenskabelig baggrund, sunde røde spejder-kinder, erfaringer fra udflytterbørnehaven, museumsbesøg med mormor osv. Og her, tror jeg, at dels deltagelse i SCOPE og dels resultaterne fra projektet kan være en god anledning til at sætte science-kapital på dagsordenen. 

Jeg ville sige ja, hvis min skoleleder spurgte mig, om vi skulle bidrage. Og jeg kan ellers godt være træt af udefra kommende projekter, der tager fokus for en stund for så at fuse ud. Men dét med science-kapital som et nyt lys at se min naturfagsundervisning i, det er for vigtigt, som jeg ser det, til at lade være.

---

Om mig selv vil jeg fortælle, at jeg er konsulent i Astra gennem mange år, før det naturfagslærer gennem endnu flere år - og pt. både i Astra og biologilærer og naturfagsvejleder på en skole i Københavnsområdet.