Ferie, fastelavnsboller… og opgivelser

Ville have gjort det løbende, meeen…

Måske havde du de samme gode intentioner som mig: At lave opgivelserne løbende efter hvert fællesfagligt forløb - mens det er frisk i hukommelsen. Kanske det lykkedes dig og dine kolleger. Men for mit eget vedkommende må jeg indrømme: Det blev overhalet indenom af en hverdag i sprint.

Så først nu har min makker og jeg taget hul på arbejdet med opgivelserne. Og da er det ikke så ringe, at feriens fred har sænket sig, og fastelavnsbollens flødeskum får det hele til at glide ned.

De officielle prøvedokumenter er udkommet i nye versioner

Hvis du ikke har opdaget det - prøven har jo immervæk ligget i Corona-dvale nogle år nu - vil jeg lige gøre opmærksom på, at der er kommet ny prøvebekendtgørelse og -vejledning, siden prøven sidst fandt sted i 2019. Det kan du læse mere om på astra.dk og her på folkeskolen.dk i ‘Genstart naturfagsprøven’.

Nu er omfanget af opgivelserne reduceret

Den nye prøvevejledning råder til at opgive mellem 15 og 50 normalsider pr. fokusområde - hvilket med de minimum fire fokusområder, der skal opgives, er et sted mellem 60 og 200 normalsider i alt. Det er noget mindre, end sidst prøven blev afholdt. Læs mere om det på astra.dk på undersiden ‘Opgivelser til fælles prøve’ og i prøvevejledningen på side 7-9.

Opgivelserne er i første omgang til eleverne

Grunden til, at klargøringen af opgivelserne er aktuelt nu - selvom der stadig er et pænt stykke tid til selve prøven - er, at eleverne skal have opgivelserne udleveret i forbindelse med lodtrækningen af fællesfaglige fokusområder. Lodtrækningen kan ske fra 1. april, hvilket i praksis dog i år på grund af påskens beliggenhed betyder tidligst tirsdag den 11. april.

Formålet med opgivelserne er altså i første omgang, at eleverne bliver bekendt med, hvad de forventes at stå på mål for inden for det fokusområde, de har trukket - og som de så skal til at fordybe sig i med egne problemstillinger og arbejdsspørgsmål. Simpelthen at de har et sted at starte. Læs eventuelt mere her på folkeskolen.dk i ‘Opgivelser er som at give bolden op til naturfag’.

I anden omgang skal opgivelserne afsted til censor

Når det så kommer nærmere selve prøven, spiller opgivelserne naturligvis tilmed den rolle, at også censor ved, hvad eleverne mere specifikt er til prøve inden for. Bl.a. fordi det er i relation til elevernes naturfaglige problemstilling og inden for fokusområdets opgivelse, at de uddybende spørgsmål under selve prøven kan stilles.

Husk også andre eksempler på udtryksformer end tekst

Det er ganske vist ingen nyhed, men kræver stadig opmærksomhed: Opgivelserne skal indeholde minimum tre eksempler på andre udtryksformer end tekst, dvs. fx film, lyd, animationer, modeller, illustrationer, simuleringer og ekskursionsbeskrivelser (fx med formål og centrale fagord). De minimum tre er på tværs af de opgivne fokusområder - dvs. mindst tre i den samlede opgivelse.

Indtil videre er min erfaring, at minimum tre ikke bliver noget problem i vores opgivelser - snarere bliver udfordringen at begrænse os! Vi bruger mange videoer i vores undervisning, og det ligefrem vrimler med modeller.

Da omfanget af de enkelte dele af opgivelsen, der er andre udtryksformer end tekst kan variere ganske betragteligt, er det værd at tænke i begrænsningens kunst også her: Der er fx stor forskel på Al Gore-filmen 'En ubekvem sandhed', der varer to timer, og en lille animeret sag om fotosyntesen på to minutter. Opgiver man flere af den første slags, kan det blive ret omfattende for eleverne at genbesøge det opgivne materiale, selvom man har holdt sig inden for de 15-50 normalsider inden for selve fokusområdets tekster.

En idé i den forbindelse kunne være enten at opgive udvalgte sekvenser fra en længere film med minutangivelse og/eller at skrive et resumé af filmen, som så opgives og tæller med som tekst i opgivelsen. Det vil hjælpe eleverne til at forstå det fokus, der var påtænkt i et ellers ret omfattende værk, som sådan en film kan være.

Brug eventuelt Astras skabelon til opgivelser - det gør jeg

Der er masser af formalia at holde styr på med hensyn til prøven. Med det formål, at enhver ikke behøver opfinde den dybe tallerken, findes ‘Astras eksempel på skabelon til opgivelser m.m.’ på astra.dk på undersiden ‘Opgivelser til fælles prøve’. Den er udarbejdet på baggrund af mange års censorerfaring og er netop blevet opdateret. Du finder den i en Word-version, så du selv kan tilpasse den.

Dén sidder jeg så med her i ferien. Jeg udfylder dens side 4-7 med selve opgivelserne nu og her, for det er de fire sider, min makker og jeg skal have klar til vores elever, når de skal trække lod efter påske. Resten af skabelonens sider vender vi tilbage til, når de samme opgivelser skal afsted i selskab med det øvrige formalia til censor, så hun/han har det senest 14 dage før prøven.

Så selvom jeg vitterligt ville ønske, vi havde fået gjort det drypvis, falder arbejdet mig ikke uoverskueligt. Og så hjælper det jo også med en stor, svedig fastelavnsbolle med det hele :-)

God ferie & god opgivelse!

P.S. For at foregribe spørgsmål: Hvad er en normalside i naturfag, hvor vores tekster ofte er multimodale? Det udspecificeres ikke nærmere i prøvevejledningen. Generelt regner Børne- og Undervisningsministeriet i prøvesammenhæng en normalside for 1300 bogstaver uanset teksttype. Min praksis er at tælle sider op, sådan at en side i et trykt materiale, uanset hvor meget eller lidt brødtekst der er, tæller for én side. I digitale materialer svarer det nogenlunde til “halvandet scroll”. Nogle digitale undervisningsmaterialer er så venlige at angive antal normalsider - andre ikke. Det må bero på vores bedste, professionelle skøn. Angivelsen af antal normalsider er tænkt som rettesnor til hjælp for lærerne til at sikre, at der hverken er for lidt eller for meget for eleverne.