Rød tråd i naturfagene - konkret materiale at spinde den ud fra

Derfor er jeg både glad for og stolt af at kunne slå et slag for ti progressionsbeskrivelser, som er blevet udviklet til at følge Naturvidenskabens ABC til dørs i undervisningen. 

Derfor er jeg glad for progressionsbeskrivelserne

Jeg er glad, for jeg har tænkt mig at foreslå naturfagsteamet på min skole, at vi afprøver, hvordan disse progressionsbeskrivelser kan hjælpe os på vej med at væve røde tråde i naturfagene. Progressionsbeskrivelserne er efter min bedste vurdering både tilpas konkrete og af et omfang, der gør det realistisk, at det kan være et håndgribeligt afsæt for fagteamets arbejde.

Dette vil jeg gøre med progressionsbeskrivelserne

Så helt konkret vil jeg høre mine kolleger, om vi skal sætte progression på dagsordenen til et fagteammøde til sommer, når årsplanerne skal udarbejdes. Jeg vil foreslå, vi tager ét område og finder ud af, hvordan der kan skabes rød tråd i det. Det kunne fx være et område som biodiversitet, der er omdrejningspunktet for erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet. Vi kunne se på, hvordan vi kunne få det “ud at leve” fx i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen, der i år har temaet ‘Helt vildt’. Måske skulle vi give biodiversiteten på vores skoles matrikel én over nakken?

Men det kunne også være et andet omdrejningspunkt som fx energiomdannelse fra erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra en form til en anden. I mine ører lyder det straks mere tørt, men måske er dette også ‘Helt vildt’, når vi dykker ned i det sammen for at finde ud af, hvordan vi kan spinde en rød tråd rundt om dette fra indskoling over mellemtrinnet og videre til udskolingen? 

Uanset hvad vi kaster os over, kan vi helt lavpraktisk tage fat i de centrale begreber, delerkendelser og eksempler på spørgsmål, som hver progressionsbeskrivelse er bygget op af.

Derfor er jeg også stolt af progressionsbeskrivelserne

Jeg tillader mig også at være stolt, for jeg har selv siddet med i arbejdsgruppen, der har udviklet progressionsbeskrivelserne. De er nemlig blevet til i samarbejde mellem fagfæller inden for hvert deres uddannelsesområde fra grundskolens naturfag til de naturvidenskabelige fag på både erhvervs- og gymnasiale ungdomsuddannelser. Arbejdsgruppen har gjort det kæmpe stykke arbejde, det er at nedbryde ABC’ens ti erkendelser til passende trin på vejen i en progression på vej mod hver af de ti erkendelser, som håbet er, at alle børn og unge opnår i løbet af deres uddannelsesforløb.

Det er et kæmpe arbejde at vikle enderne ud af det garnnøgle, de røde tråde består af. Og det er nok også dette arbejdes omfang, der gør, at jeg i hvert fald ikke har været med til at kunne opnå det fornødne overblik i nogle af de fagteam, jeg har været del af gennem årene.

Så jeg både tror og håber, at de ti erkendelsers progressionsbeskrivelser kan gøre, at fagteamets arbejde kan komme længere denne gang. For når progressionsbeskrivelserne giver bud på, hvad undervisningen kan dreje sig om på de forskellige trin, så kan fagteamets drøftelser handle om hvordan: Fx hvordan lokalområdets muligheder spiller sammen med delerkendelserne, eller hvordan overleveringspraksis kan finde sted helt konkret.

På min to-do liste står der nu

• Skriv til fagteamet og foreslå progression som punkt på sommerens fagteammøde omkring årsplanlægning.
• Print plakaterne både den med alle ti erkendelser og selve progressionsbeskrivelserne - og hæng dem op. Progressionsbeskrivelserne i rum, hvor forberedelse foregår - den med alle erkendelser også i vores faglokaler.

P.S. Om mig selv vil jeg fortælle, at jeg er konsulent i Astra gennem mange år, før det naturfagslærer gennem endnu flere år - og pt. både i Astra og biologilærer og naturfagsvejleder på en skole i Københavnsområdet.