Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem - hvad betyder det for naturfagsområdet?

En styrket evalueringskultur understøtter mål på naturfagsområdet, men det kræver, at naturfagene også får en plads om bordet i den kommende tid

Der er rigtig meget i det forbedrede evaluerings- og bedømmelsessystem, der understøtter de mål, der findes på naturfagsområdet - men naturfagene er kun sporadisk nævnt, og derfor kræver det en særlig indsats af parterne, både nu i den konkretiserende fase og løbende i den daglige praksis, at sikre, at naturfagene også får udbytte af dette styrkede fokus på lokale dialoger, styrket evalueringspraksis og datakultur. I den kommende tid bliver det vigtigt at sikre, at naturfagene får “en plads om bordet”, når fx skoleledelsen og ressourcepersonerne på skolen skal drøfte elevernes læring, progression, særlige indsatser på skolen og kompetenceudvikling, og når kommunalpolitikerne skal orienteres om kvaliteten på skoleområdet. Den lokale naturfagshandleplan og kommunale naturfagsstrategier kan være værktøjer til at fastholde aftaler om og prioritering af naturfagsområdet. 

Allerede i forarbejdet frem mod Den Nationale Naturvidenskabsstrategi (2018) blev det tydeligt, at en styrket evalueringskultur er efterspurgt på naturfagsområdet, og det blev da også et af indsatsområderne i den strategi, der stadig er gældende. Vi har ikke på naturfagsområdet tradition for fx klassekonferencer, screeninger, systematisk opsamling omkring elever i vanskeligheder mv., som man kender fra det fx læseområdet, matematik og dansk som andetsprogsområdet. Derfor er det overordnede formål med det nye evaluerings- og bedømmelsessystem velkomment også på naturfagsområdet, idet vi antager, at en generelt styrket bevidsthed om en stærk datakulturs betydning for et fagområde også kan komme naturfagsområdet til gavn. 

Et værdifuldt værktøj for fagteamet

Blandt de frivillige test finder man fire test i naturfagene - natur/teknologi i 6. klasse og biologi, geografi og fysik/kemi i 8. klasse. Der lægges op til, at de nye test skal kunne anvendes af lærerne som et formativt evalueringsværktøj, og selvom det selvfølgelig er svært at spå om, hvordan testene konkret kommer til at være udformet, så er det en klar styrkelse af dialogen på naturfagsområdet, at natur/teknologi er kommet med i testporteføljen. Her er det en central opgave for naturfagsvejlederne i samspil med skolens pædagogiske ledelse at få rammesat arbejdet med de frivillige test i de kommende år, så de bliver et værdifuldt værktøj i fagteamets dialoger om naturfagsundervisningens kvalitet og de enkelte elevers udbytte af undervisningen. Kommunale naturfagskoordinatorer kan sikre dialoger på tværs af skoleområdet om, hvordan de frivillige test kan bidrage til en stærk datakultur på naturfagsområdet i kommunen.

Skolesamtaler frem for kvalitetsrapporter skal styrke dialogen 

I kvalitetsrapporterne er kun dansk og matematik obligatoriske at inddrage, men der er eksempler fra mange kommuner på, at også udvalgte mål på naturfagsområdet har været en del af den to-årlige afrapportering til kommunalbestyrelsen. Skolesamtalerne er endnu ikke konkret beskrevet i aftaleteksten, og de skal først udmøntes i de kommende år, men det virker helt klart som en styrkelse af dialogen på skoleområdet, at der nu bliver tale om samtaler og ikke blot rapporter. Der er ikke noget, der tyder på, at naturfagsområdet bliver skrevet ind som en obligatorisk del af skolesamtalerne, men det vil være helt naturligt at følge de mål, der er sat på naturfagsområdet i kommunen og på de enkelte skoler, i denne type samtaler. Derfor er det i den kommende konkretiseringsfase vigtigt for de centrale aktører på naturfagsområdet, at vi får italesat den rolle, som naturfagene kan spille i skolesamtalerne. Astra har fx erfaring fra kompassamtalerne med de kommunale naturfagskoordinatorer, som kan inddrages.

De gode eksempler skal bane vejen frem

I den kommende tid skal de enkelte elementer i aftalen konkretiseres af parterne i “Sammen om skolen” frem mod implementering i de kommende år. Og de centrale aktører på naturfagsområdet - naturfagslærerne, naturfagsvejlederne, naturfagskoordinatorerne, skolelederne, forvaltningscheferne, interesseorganisationerne, Astra osv. skal på banen. For det er helt centralt, at naturfagsområdet viser gode eksempler på, hvordan de enkelte elementer i aftalen kan indeholde en naturfagsdimension. Fx at skolesamtalerne også kan indeholde opfølgning på skolens naturfagshandleplan, monitorering af kompetencedækning på naturfagsområdet eller en løbende evaluering af målene i den kommunale naturfagsstrategi. At de frivillige test i natur/teknologi og de tre udskolingsfag kan danne udgangspunkt for systematiske dialoger i fagteamet om elevernes progression og sammenhænge i undervisningens indhold med naturfagsvejlederen og skolens pædagogiske ledelse ved roret. At elever i vanskeligheder, som identificeres i forbindelse med den udvidede meddelelsesbog, kan have glæde af indsatser i naturfag også - faktisk er der gode eksempler på, at elever, der har det svært i “stole-skolen”, kan trives bedre i udelæringsforløb. At forsøgene med skriftlig feedback frem for karakterer også kan være relevante i naturfagene, og at inspiration til lærernes løbende evaluering på naturfagsområdet er lige så relevant som i dansk og matematik, hvis skolerne skal leve op til målene i den nationale naturvidenskabsstrategi om, at både interessen for og kompetencerne i naturfag i den danske grundskole skal styrkes. 

Så: til kamp for at få naturfagsområdet tydeligt i konkretiseringen af aftalerne i det nye evaluerings- og bedømmelsessystem - see you out there!