Det handler om mennesker!

Hvorfor er det lige, at vi i naturfagene skal bruge tid på at inddrage samfundsforhold, når vi fx arbejder med vandets kredsløb? Vandet og dets naturlige kredsløb er da kompliceret nok i sig selv.

Hvorfor skal vi til at arbejde sammen mod en fælles afgangsprøve i biologi, fysik/kemi og geografi, hvor eleverne skal vurderes på fælles naturfaglige kompetencer? Vores fag enkeltvis er da fulde af spændende, komplekse og mangfoldige områder, der i sig selv volder eleverne kvaler, og som fint kan udgøre indholdet i en selvstændig prøve.

Hvorfor må undervisningen i skolen nødvendigvis række ud over sig selv og altid rumme et perspektiv, der kan få eleven til at forholde sig til sig selv og sin omverden?

Disse spørgsmål (og flere til) kan besvares med overskriften: Fordi det handler om mennesker! Skolen handler om mennesker. Mennesker er grunden til, at vi vil have elever til at forstå de menneskeskabte klimaforandringer, årsagerne til krige og flygtningestrømme, livsstilssygdomme og alt, hvad vi i disse år er med til at udvikle af problemer og deres løsninger.

Klimaundervisning for klimaets skyld?

Grundlæggende må vi tro på, at mennesker kan udvikle sig og blive bedre og dygtigere til at tage sig af hinanden og af deres omgivelser, for hvad er alternativet? Underviser vi i klimaforandringer for klimaets skyld? Jeg forestiller mig, at Jorden overlever længe efter, at menneskeheden er borte, så klimaundervisningen må være for vores egen skyld. Vi bliver simpelthen bedre mennesker af at tage os af hinanden og af naturen - vi kan ikke leve med at være dem, der ikke gjorde noget i tide.

Jeg ved det - det lyder banalt! Men jeg tænker det mere som noget elementært, noget som kan få os til at tænke over, hvad der egentlig driver os til at undervise, til glimtvis at glemme alt om læringsmål og ville eleverne noget helt særligt. Forhåbentlig kan det få os til at kigge i målskemaerne igen og finde, at også i Undervisningsministeriet har man øje for, at elevernes udvikling er målet med undervisningen.

Bare rolig, løsningen er ...

Undervisning i Bæredygtig Udvikling handler præcis om det: At tilrettelægge undervisning, der får eleverne til at forholde sig til sig selv og deres omgivelser. Ikke at vise dem, at svaret enten kan være dét eller dét, men at de overvejer vejen hen til svaret og også konsekvenserne af svaret.

Lige nu er der virkelig gang i kedlerne under Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), der sker rigtig meget ude på skolerne, og der produceres rigtig mange materialer til inspiration i disse år.

FN’s tiår for UBU randt ud i 2014. COP 15 står vist tydeligt i danskeres erindring, men vi fik da en strategi for UBU i 2009. Nu har FN vedtaget fortsættelsen: Med Global Action Programme (GAP) skal indsatserne for uddannelse, politisk påvirkning og lokal forankring af bæredygtighedsstrategier forstærkes. Og FN’s generalforsamling har vedtaget 17 Verdensmål, der skal sikre, at der ingen fattige mennesker findes i år 2030! Hvabehar!

Okay, hvordan gør vi så?

Det nærmest vælter frem med undervisningsmaterialer og -forløb, både naturfaglige og tværfaglige med andre faggrupper. På NTS-centerets temaside om UBU er mange nævnt, og også EMU.dk samler og formidler forløb og materialer.

Der er også mange andre fagportaler derude. Her et par eksempler: Verdenstimen (IBIS) løber af stablen allerede i uge 40 (men kan gennemføres nårsomhelst), Mind the Trash (Miljøministeriet) ta’r skraldet, Den store Energiomstilling behandler fremtidens energisystem, og landbruget behandles i Spillet om Fremtiden. Fortsæt selv listen.

God fornøjelse med undervisningen i, hvordan eleverne forholder sig til en verden, hvor det eneste statiske er, at alting ændrer sig. Og tak fordi du gør det!