Nyt skoleår med fokus på det undersøgende arbejde?

Som naturfagslærer kan det være, at man ønsker at sætte større fokus på elevernes undersøgende arbejde. Det kan der være mange gode argumenter for. I foråret afholdt Astra en række temadage om det undersøgende arbejde i naturfag for lærere , der underviser i natur/teknologi. På temadagene spurgte vi deltagerne om, hvilke begrundelser, de hver især har for at lade deres elever arbejde undersøgende. Lærerne pegede bl.a. på, at det undersøgende arbejde kan understøtte elevernes nysgerrighed, læring, engagement og medbestemmelse.

Ud over at man som lærer oplever, at det undersøgende arbejde kan have disse værdier, fremgår det jo også af Fælles Mål, at undersøgelse bør have en central plads i undervisningen i alle grundskolens naturfag. Undersøgelse udgør et af naturfagenes fire kompetenceområder, og det fremgår af de enkelte fags fagformål. For natur/teknologi står der:  “...at elevernes læring i videst omfang skal bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser“ ...samt at elevernes  “... lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser skal vedligeholdes og fremmes”.

Undersøgelsesaktiviteter kontra undersøgelsesbaseret undervisning

Gælder det så bare om, at man skal sætte en masse praktiske undersøgelsesaktiviteter i gang i det nye skoleår? “Nej,det gør det ikke!”. Nyere didaktisk forskning viser, at eleverne faktisk sjældent får det lærings- og motivationsmæssige udbytte af det praktiske arbejde, man som lærer har forestillet sig. Det kan der være mange grunde til. Men en af dem kan være, at man kommer til kun at fokusere på selve undersøgelsesaktiviteten, fx at lave et spiringsforsøg eller et elektrisk kredsløb.  

Ifølge førende naturfagsdidaktikkere, bl.a. W. Harlen, er selve aktiviteten eller forsøget blot en del af det at arbejde undersøgelsesbaseret i naturfag:

“Undersøgelse er en mangeartet aktivitet der involverer at foretage observationer, stille spørgsmål, undersøge bøger og andre kilder til oplysninger for at se hvad der allerede vides, at planlægge undersøgelser, gennemgå hvad der allerede vides, i lyset af eksperimentel evidens, anvende værktøjer til at indsamle, analysere og fortolke data, foreslå svar, forklaringer og forudsigelser og formidle resultaterne.”

Det gælder således om at skabe strukturer omkring det undersøgende arbejde. En god, velundersøgt og relativ let tilgængelig model, der kan hjælpe med at strukturere/stilladsere det undersøgende arbejde, er 5E-modellen.

Skab struktur med 5E-modellen

5E-modellen er opdelt i fem faser: engagér (engage), undersøg (explore), forklar (explain), udvid og bearbejd (elaborate) samt evaluér (evaluate). I undervisningen er de fem faser knyttet tæt sammen og bør gennemføres i den nævnte rækkefølge. Evaluering er placeret midt i modellen for at tydeliggøre, at evaluering foregår i alle faser af undervisningen.

I engagérfasen kan man  fx skabe engagement og forundring ved brug af grubletegninger.I forklárfasen kan man ved hjælp af produktive spørgsmål fremme, at eleverne ikke blot reproducer svar fra lærebøgerne, men i højere grad svarer ud fra deres egne erfaringer med undersøgelser i undervisningen.

Find inspiration og konkrete aktiviteter på astra.dk

På astra.dk´s temasite om undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning kan du finde eksempler på grubletegninger og produktive spørgsmål samt inspiration til  mange andre konkrete aktiviteter, som kan anvendes i 5E-modellens forskellige faser. Desuden kan du læse mere om 5E-modellen og undersøgelsesbaseret undervisning.

Så hvis du har planer om at lade det undersøgende arbejde fylde (mere) i det nye skoleår, vil vi opfordre dig til at kigge forbi vores temasite om undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning på astra.dk.

Kilder:

Fælles Mål Natur /teknologi, fagformål stk 2 .

Krogh, L.B., m.fl.  (2016), Fagdidaktik i naturfag,Frydenlund

Harlen, W. (2011). Udvikling og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning. MONA-Matematik-og-Naturfagsdidaktik, (3)