Bevægelse kan faktisk give mening i naturfagene!

Med hånden på hjertet er det de færreste lærere, som kan sige, at de på deres skole lever op til kravet om 45 minutters gennemsnitlig daglig bevægelse.

I efteråret 2014 foretog Dansk Skoleidræt en undersøgelse, der viste, at 60 procent af lærerne gav udtryk for, at de har brug for mere vejledning og inspiration i arbejdet med at integrere de mange ekstra minutters bevægelse i skoledagen. 

 Fylder som et helt fag

I disse målstyrede tider, hvor meningen med hver aktivitet skal linkes til læringsmål, kan det synes besynderligt, at man har indført et så omfattende krav om bevægelse i skoledagen, men kun sparsomt er kommet med bud på, hvordan det kan gøres. Med sine 5 gange 45 minutter svarer bevægelseselementet til et helt ekstra fag på størrelse med matematik eller det samlede antal naturfagslektioner i udskolingen. Hvorfor mon dette ‘skolefag’ ikke har fået mere klare mål, læseplan og vejledning ligesom de øvrige emner og fagområder?  

Alles ansvar - ingens ansvar?

På de skoler, hvor ledelsen ikke reflekteret og systematisk har fokus på bevægelse, er der risiko for, at ansvaret for bevægelse falder mellem flere stole. I en travl hverdag med sparsom forberedelsestid kan man tænke, at det må en anden tage sig af. Eller det kan være tilfældigt, hvilke bevægelsesaktiviteter der sættes i gang.

Det er rigtig ærgerligt. For fysisk aktivitet og bevægelse kan understøtte ‘sundhed, trivsel og læring’, som er ambitionen i den nye skolereform. Det fremgår blandt andet af resultaterne i rapporten fra ‘Forsøg med Læring i Bevægelse’. Ikke mindst er det alment kendt blandt de mange lærere, som altid har tænkt bevægelse ind i deres undervisning, der hvor det giver mening.

Bevægelse skal give mening

Og det er netop det, der er humlen. Bevægelse skal give mening i forhold til de mål, man vil indfri. Det er klart, at forskellige typer bevægelse vil være relevante alt efter, om fokus er et fagfagligt læringsperspektiv, en kort aktiv pause eller at eleverne skal have pulsen op. Du kan læse om, hvordan forskellige typer af bevægelse kan understøtte forskellige mål i Jesper von Seelens blog, Claus Ottesens blog  samt på NTSnet.dk, hvor vi skelner mellem Fem perspektiver på bevægelse.

Bevægelse konkretiserer naturfag

Vi mener, at bevægelse kan give god mening i naturfagene både i den fagopdelte og den understøttende undervisning. Bevægelse kan bidrage til at konkretisere og kropsliggøre abstrakte begreber og sammenhænge i naturfag. For eksempel kan eleverne med egne kroppe modellere Jordens, Solens og Månens bevægelser i forhold til hinanden. Gennem arbejdet med at opfylde naturfagenes mål er det oplagt at bruge skolegården, nærområdet og de uformelle læringsmiljøer. For at gøre det abstrakte konkret kan evolutionen illustreres via udarbejdelse af en evolutionssti, der kan arbejdes med brugen af kort i relation til orienteringsløb, Danmarkskortet kan tegnes i skolegården, eller biodiversitet undersøges i nærmiljøet med forskellige læringsapps. Alt sammen aktiviteter som kobler bevægelse og naturfaglig læring.

Samarbejd med dine idrætskollegerne

Det vil også være oplagt at samarbejde med sine idrætskolleger, da der er overlap mellem flere af målene for naturfag og idræt. Man kan for eksempel lave tværfaglige forløb om krop, kost og motion eller foretage bevægelsesanalyser som i øvelsen Badminton i naturfag, der kobler badminton, naturfaglige undersøgelser, Newtons love og samarbejde med den lokale badmintonklub. Denne øvelse er udviklet af lærere på Løgumkloster Skole og er en af de mange øvelser, vi har samlet på temasiden Naturfag og bevægelse.

Kvalitet kræver tid

Reformtiltaget omhandlende bevægelse er ikke nødvendigvis revolutionerende. Vi vil nærmere kalde det en revival, for hvem har ikke tænkt bevægelse ind i sin undervisning, der hvor det oplagt gav mening?   

Men der skal afsættes tid til forberedelse af gode pædagogisk og didaktisk meningsfulde aktiviteter - også når det handler om bevægelse. Det er også en af hovedkonklusionerne i rapporten Forsøg med Læring i Bevægelse.

Så kære skoleledelse: Sørg for, at jeres pædagogiske personale får tid til at mødes og planlægge meningsfulde bevægelsesaktiviteter. Dette er vel kun rimeligt, når der nu er skruet så meget op for bevægelsesdimensionen i skolehverdagen - hvilket faktisk kan give rigtig god mening!

Få inspiration til at koble bevægelse og naturfag:

I artiklen Naturfaglig skolegård forener leg og læring kan du læse, hvordan Gadehaveskolen i Høje-Taastrup kommune på inspirerende vis har indtænkt naturfaglig læring og bevægelse i etablering af ny skolegård. Fx med grundstoffernes periodesystem som hinkerude, Galileis gynger med pendulgynger og en astronomisk løbedrome med solsystemet og geometriske løbebaner, hvor centrifugalkraften kan afprøves.

I NTS folderen Sæt bevægelse i naturfagene samt på temasiden Naturfag og bevægelse kan du finde konkrete øvelser samt dele dine egne øvelser!

På Dansk skoleidræts hjemmeside Sæt skolen i bevægelse kan du finde bevægelsesøvelser til alle fag.