Theresa Schilhab

Theresa Schilhab

Blog

Internettet på hjernen

Med internettet krøbet under huden er det så, overført til skolefag, vigtigere at vide, hvor man kan finde oplysninger om sølvmågens foretrukne fødekilder, end at vide hvad sølvmågens foretrukne fødekilder er?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Internettet bugner af information. Når man spørger skoleelever om, hvad der er bedst ved at have fået en iPad i skolen, er det typisk, at adgangen til informationer er let. Hvis man skal skrive en opgave, behøver man ikke gøre meget andet end at søge på kernebegreber og hurtigt toner en righoldig verden frem. IPad’en er hurtig, responsiv og tilgængelig og derfor meget mere brugervenlig, end de få langsomme computere på f.eks. skolens bibliotek, der i den teknologiske stenalder skulle bookes flere uger i forvejen og tager århundreder at starte.

Theresa Schilhab

Internettet under huden

Den oplevelse er ikke kun skoleelevens. Den lette, typisk leksikale, adgang til information gælder alt fra smartphones til laptops og tablets på tværs af generationer. Internettets bugnen er ikke for de få udvalgte, men er derimod et skatkammer, som langt de fleste har fået næsten bogstaveligt talt under huden.

Internettet er et ’eksternt’ hukommelseslager, som har ændret den måde, nutidsmennesket husker, på. Det er bl.a. blevet vist i studier, der har testet, hvad folk tænker på, når de bliver stillet spørgsmål som f.eks.; om der findes nationalflag med kun én farve. Sådanne forsøg viser, at personer, der udsættes for spørgsmål, som de ikke kender svaret på, får ubevidst trang til at finde svarene online. Vi har altså allerede opbygget en stærk (latent) association mellem muligheden for at få svar på spørgsmålet og søgning på internettet.

Strudsens øje og hjerne

Den ubevidste forestilling om, at svaret på bestemte spørgsmål som f.eks. om strudsens øje er større end dens hjerne, ligger gemt på nettet, ændrer også ved den måde, folk lagrer informationen i hukommelsen. Når man i tests får det indtryk, at svarene, man har fundet og skrevet ned, bliver gemt, så husker man dem dårligere, end hvis man er under indtryk af, at platformen (computeren, smartphonen eller tabletten) ikke kan gemme oplysningerne. Altså, forsøgspersonerne scorer dårligere på hukommelsen om indhold, hvis de ved, at oplysningerne kan findes virtuelt. Det, de til gengæld husker, er, hvor de fandt svaret. Hukommelse om hvilken folder, svaret er lagt i, er f.eks. langt mere udbredt, end hukommelse omindholdetaf svaret.

Hvor ligger Nakskov?

Det ser altså ud til, at vores tænkning og hukommelsesstrategier i disse år ændrer sig radikalt. I stedet for at lagre paratviden, lagres viden om, hvor oplysningerne kan findes. På den måde er internettet en udvidelse af vores ’oprindelige’ hukommelseslager, fordi der potentielt er adgang til uanede mængder oplysninger, der selv peger videre på et splitsekund. Derfor er internettet også langt mere komplekst og omsiggribende end fortidens notesbøger og opslagsværker. Det forklarer på den ene side, hvorfor mange mennesker føler sig utilstrækkeligt klædt på, når mobiltelefonen er blevet væk. For det svarer til, at en del af hjernekapaciteten bogstavelig talt er på stand by. Den kan pt. ikke rekrutteres til brug for tænkning. Men det gør på den anden side også kravet om, at danske gymnasieelever skal vide, hvor Nakskov ligger, irrelevant i dagens Danmark. Eller gør det?

Hvis internettet kryber under huden er det så, overført til skolefag, vigtigere at vide, hvor man kan finde oplysninger om sølvmågens foretrukne fødekilder, end at vide hvad sølvmågens foretrukne fødekilder er. Eller at vide hvor på nettet det periodiske system findes, end hvordan det specifikt er bygget op? Hvad tabes og vindes? Hvad synes du?

Læs evt. mere i:

Betsy Sparrow, et al. (2011). Google effects on memory: Cognitive consequences of having information at our fingertips. Science 333, 776-778. DOI: 10.1126/science.1207745

Powered by Labrador CMS