Theresa Schilhab

Blog

Alle taler om vejret...naturen, der altid er der

Vejret er i kontakt med os, så snart vi er ude og det vækker os kropsligt og mentalt, fordi vi sanser.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den senere tid er interessen for naturoplevelser og aktiviteter i naturen vokset. Det skyldes bl.a., at naturens tilbud om fysisk aktivitet og mental sundhed bliver mere attraktive, jo mere vi arbejder og underholder os med skærme.   

Theresa Schilhab

Men hvad er det, vi mener, med begrebet natur? Hvor fysisk ’stor’ eller ’naturlig’ behøver den at være for at ’virke’? Er det kun skoven og det vidstrakte hav, der tæller med? Svaret afhænger i høj grad af, hvad vi mener med, at naturen ’virker’. Hvis vi holder os til naturens påvirkning af vores trivsel, er der ’mange veje, der fører til Rom’. Skoven som kulisse for mountainbike eller trailløb er et bud. Ligesom skoven kan levere oplevelsen af, at civilisationen er lysår væk.

Men naturen magter også at påvirke os på en særlig brugbar måde, som hænger på, at det jo i virkeligheden netop er til det format, vores sanser er udviklet.

Naturen er som skabt til vores sanser

Når vi er ude, er sansningerne varierede. De foregår parallelt, og involverer mange af vores sanser samtidigt. Det er svært at være uengageret af omgivelserne, når temperaturen, lugtene, lydene, lysforholdene, terrænet, man går på, varierer. Der er dynamiske stimuleringer, som kontinuerligt udfordrer og engagerer. Man må fx variere sin gang, når stien er fyldt med sten. Man må læne sig ind under træets skygge for at skærme øjnene mod solen. Man må trække kraven op om halsen, når vinden får for godt fat i gåsehuden og vifte med hånden for at få myggen på andre tanker i sommernatten. Udenfor emmer af ’parathed’, fordi intet nogensinde er, som det plejer. Alt er altid under forandring. Vi emmer af parathed. Vores sanseapparat er i arbejdsmode, fordi der er mangfoldighed og uforudsigelighed. Humlebien er ligeglad med, at vi stod der først. Så vi hører dens summen samtidig med, at vi undgår at træde på motorvejen til myretuen i grannålene. Vores opmærksomhed er rettet udad, fordi variabiliteten i ude-verdenen kræver det af os. Der er altså et bydende nu på færde, når vi er ude, som er svært at ignorere. Det er helt forskelligt fra indenfor, som i vid udstrækning er en beskyttelse mod den mangeartede her og nu sansning.

Vejret er naturen, der altid er der

Hvis naturen har kvaliteter ved at trække os ud af sansemonotoni, så byder vejret som naturfænomen sig naturligt til.

Vi sanser vejret gennem flere sanser. Vi kan se det: skyerne, den blå himmel, lynene eller tågen. Vi kan røre ved 'vejrprodukter' som sne og regn og krystaller på ruden. Og vi kan mærke det kropsligt på huden, som blæstens svien i kinderne, flåen i håret, temperaturen i kroppen og den hårde jord, eller som den gennemsigtige klods i modvinden, vi ikke kan forcere. Vejret er i kontakt med os, så snart vi er ude og det vækker os kropsligt og mentalt, fordi vi sanser. Pga. vejret er vi med det samme 'på', på en helt anden måde end i et termostat-reguleret klasseværelse.

Vejret betyder noget for os og for vores hverdag. Det er muligt at passere en masse træer på vej fra et sted til et andet, uden at lægge mærke til dem, men regner det, så opdager vi det uden tvivl. Vi taler altså ikke kun om vejret, fordi vi ikke kan finde på andet at snakke om. Vi taler om vejret, fordi det maser sig på og er vigtigt for os.

Vejret er den natur, der altid er der, selv i den allermest brolagte del af storbyen. Vejret er allestedsnærværende. Vi kan ikke være ude uden, at vi er 'i vejret'. Som naturressource er vejret og vejrfænomener uvurderlige. De finder vej til den mørkeste brosten og mest undseelige altan. Vejret er ikke uoverkommeligt at komme ud i. Det er bogstaveligt talt lige udenfor døren og er så 'naturligt', at vi ikke rigtigt ser det som didaktisk redskab. Men netop vejrets givethed og allestedsnærværelse gør det til en let forståelig og uvurderlig indgang for børn til natur og naturoplevelser.

Naturlig teknik

I projektet ’Naturlig teknik’, støttet af Nordea-fonden som del af Center for Børn og Natur, undersøger jeg sammen med antropolog Gertrud Lynge Esbensen, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet om den teknologiske udvikling kan være med til at trække naturoplevelser for børn og unge med sig, se http://naturligteknik.dk/

Her interesserer vi os også for vejr som naturfænomen. Hvis du har forslag til apps, blogs, hjemmesider eller specifik teknologi, også udover dem der er rettet mod vejr og vejrfænomener, som du mener, vi skal undersøge, hører vi meget gerne fra dig. Og særlig gerne, hvis du selv har erfaringer med det, som du vil dele med os.

Skriv til naturligteknik @ gmail.com, også hvis du bare er interesseret i at følge projektet. Vi opbygger undervejs en databank over, hvad vi finder og udsender nyhedsbreve til alle interesserede.