Tal med barnet – og se verden

Påstanden henter sin kraft fra lingvistikken. Er verden opdelt efter de kategorier, der findes i sproget eller efter, hvad der findes i verden? Altså, ser vi rødt og blåt som adskilt, fordi rød og blå findes adskilte i verden eller, fordi de findes som kategorier i vores sprog (bemærk; overvejelserne gælder også efter valget :-)? Spørgsmålet er ikke helt enkelt at svare på. Det har delt forskere i to grupper; relativister, der ser sproget som afgørende for, hvad der giver sig for os i verden og universalister, der ser vores perceptioner af omverdenen, som afgørende for oplevelsen af verden.

Farvesnak

Diskussionen om farver og farveoplevelser har fyldt meget i debatten, bl.a. fordi resultaterne peger i begge retninger. F.eks. viser studier, hvor forsøgspersoner, der betragter et kryds omkranset af kvadrater i samme farve bortset fra ét, og derpå skal vurdere om den afvigende firkant optræder i højre eller venstre side af skærmen, at reaktionstiden afhænger af, om farveforskellene også findes sprogligt. Når farverne i forsøget fordeler sig i kategorier som grøn/blå, går det hurtigere, end når farverne fordeler sig i kategorierne mørk/lys, af f.eks. grøn. Det betyder altså, at vi får hjælp af sproget til at skelne farverne fra hinanden. Når vi har et ord for perceptionen, ser det ud som om, at selve farveoplevelsen forstærkes. At sproget forstærker ses desuden ved, at effekten kun optræder, når den afvigende firkant findes i højre side. Forklaringen er, at højre side af det visuelle felt er forbundet til venstre hjernehalvdel, der normalt er dominerende i forbindelse med sprogaktivitet. Påstanden om at det er farverne i verden, der bestemmer vores perceptioner kommer til gengæld fra studier, der viser, at vi husker visse farver bedre end andre, som om vi har særlige forudsætninger for at opfatte og huske bestemte farver.

Ord forandrer hjernens aktivitet

Kwok og kolleger undersøgte i 2011 sammenhængen mellem ord for perceptioner og forandringer i hjerneaktiviteten ved eksperimentelt at skabe en ny sproglig skelnen mellem oplevelser, der ikke før var blevet kaldt noget. Forsøgspersoner blev udsat for nye ‘non-sense’ begreber (meningsløse brudstykker af mandarin, som f.eks.: áng, sòng, duan og ken) for at skabe nye farvekategorier (to nuancer af blå og to nuancer af grøn). Træningen varede to timer og simulerede, hvordan børn og voksne lærer nye begreb-objekt associationer. Farverne var altså visuelt forskellige, men ikke sprogligt (der var ikke farvebegreber tilknyttet inden forsøget). Forsøgspersonerne blev trænet og testet på tre måder. I ‘lytten’ blev de udsat for lyden af udtrykket, mens de betragtede den tilsvarende farve. I ‘navngivning’ blev forsøgspersonerne bedt om at benævne den pågældende farve med det nye navn, mens de modtog feed-back. I ‘matching’ opgaven blev forsøgspersonerne bedt om at vurdere, om den lyd, de blev præsenteret for, svarede til farven på skærmen. Efter en time og 48 minutter, fordelt på tre dage, sås der signifikante forandringer i den del af hjernen (område V2/3), som er involveret i farveperception. Forsøget understøtter altså påstanden om, at vi i visse tilfælde styrker vores oplevelser set som forandringer i hjerneområder, der understøtter dem, når vi også har sprog for det. Vores reaktionshastighed sættes i vejret og andre forsøg tyder på, at oplevelsen endda bliver mere intens (se f.eks. Lupyan, 2012). 

For alt i verden - tal!

Konkret betyder det, at vi, når vi snakker med vores børn, giver dem verden. Det er der ikke noget nyt i. Men vi må til gengæld heller aldrig glemme det.

Læs videre:

Kwok, V., Szhendong, N., Kay, P., Zhou, K., Mo, L., Zhen, J., So, K-F., & Li, H. T. (2011). Learning new color names produces rapid increase in gray matter in the intact adult cortex. Proceedings of the National Academy of Sciences. doi: 19.1073/pnas.11032117108

Lupyan, G. (2012). Linguistically modulated perception and cognition: the label-feedback hypothesis. Front.Psychol. 3:54. doi:10.3389/ fpsyg.2012.00054

Schilhab, T. (2013). Biologiske’bottom-up’ processer og begrebsdannelse. CURSIV 11, 83-104.