Theresa Schilhab

Theresa Schilhab

Blog

Teknologi og fedme-epidemi

Måske undergår vi i disse år så store forandringer, at vi for eftertiden bliver kendt under artsnavnet Homo obesus technicus – det fede, teknologibaserede menneskedyr.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Du er, hvad du spiser” og ”Vis mig hvem du omgås og jeg skal sige dig, hvem du er” er udtryk for, at vi bogstaveligt talt formes af omgivelserne. I disse kaloriefikserede tider er det måske værd at understrege, at mad opbygger og vedligeholder legemet. Kalorier er ikke farlige, og sukkerstoffer ikke ugudelige fristelser, men derimod nødvendige energikilder, der skal tilføres udefra, for at ’systemet’ fortsat kan eksistere.

Theresa Schilhab

Det er måske knap så indlysende, at vores personlighed - og altså dermed egenskaber, vi anser for karaktergivende for os - også i vid udstrækning opbygges udefra.

For meget mad - for lidt motion

For at blive i fedmedebatten, så er der tilsyneladende en vis sammenhæng mellem det udsving dine venner (og din partner) får på badevægten og dit eget. Hvordan det? Jo, du er ikke bare en ædedolk, fordi du er en mentalt svag person. Hvis det hang sådan sammen, så er størstedelen af menneskeheden i den vestlige verden, hvor fedmeepidemien vinder frem, indenfor få år blevet ramt af akut psykisk slaphed. Vi spiser og bevæger os med de mennesker vi er iblandt.

I snæver forstand er det naturligvis balancen mellem, hvad du stopper ind og hvor meget energi du forbruger, der bestemmer din vægt, men det er i høj grad nødvendigt at tænke din omgangskreds og jeres fælles vaner ind for at forklare din tykkelse.

Tager du cyklen på arbejde eller tager du bilen? Hvad gør din partner eller din nabo? Spiser I kage eller drikker rødvin til aftenhyggen? Er lycra til grin eller behageligt i din omgangskreds?

Vi er på sin vis et aftryk af vores omgivelser. Og så snart vores omgivelser defineres af signifikante systematiske regulariteter, dannes der aflæselige mønstre hos den enkelte og i befolkningen. Fedmeepidemien er jo et resultat af for meget mad og for lidt motion. Selv sunde og raske mennesker skal have motoriseret hjælp til alt fysisk arbejde. For meget bilkørsel, motoriseret hækklipning, træfældning, græsslåning, opvask, rengøring osv. Kort sagt: For meget bekvemmelighed og for lidt sved på panden i kombination med adgang til uhyre mængder fødevarer.  

Teknologi og fedme

Dertil kommer de uigennemsigtige restriktioner vi pålægger os selv qua de genstande, der omgiver os. Fjernsynet og computeren er som skabt til en sofa eller en stol, der er rigtig svær at rejse sig fra. Hvis iPad’en er lige ved hånden, når man skal underholdes, hvem gider så lave huler i træerne eller gå ned på legepladsen og gynge?

Er vi nok klar over, hvad det er for stillesiddende vaner, vi lægger op til, når iPad’en, der kan medbringes alle steder, ”fordi den netop er så handy”, indtager skolelivet? Ser vi endnu større polarisering mellem fysisk aktive børn på a-holdet og fede, uformelige spillelystne børn på b-holdet?

Men også det økonomiske element spiller en rolle. Hvilken indflydelse har det på børns fysiske udfoldelser, når de hele tiden skal tage hensyn til de dyre redskaber, som iPads, laptops og iPhones de, bl.a. af påståede indlæringsgrunde, tidligt lærer at omgås? Når først man et par gange har smadret for flere tusinde kroner elektronik, fordi man glemte iPad'en på bordet, i rygsækken, i hånden, bliver man automatisk mindre kropslig spontan. Med iPad’en kommer der endnu flere kropslige restriktioner.

Laptoppen ligger også bedst i mors bil på vej til skole, så slut med den daglige transportcykling, og sund appetit. Og brydekamp, kildetur eller hop i sjippetov bliver noget vanskeligere, når man skal huske at beskytte sin 4000 kr. iPad, som far eller kommunen har købt i dyre domme. Slut med fri leg og velkommen til angst for, at tekno-dimsen er gået i stykker.

Vi bliver en befolkning med krogede swiper-fingre, bilsæde-bagdele og instinktivt behov for stikkontakter, der bruger mere tåbelig tid på at kalorietælle end at bruge den krop, det hele handler om.

Vi bliver Homo obesus technicus – det fede, teknologibaserede menneskedyr.

Læs evt. videre i:

Schilhab, T., Hasse, C., & Wallace, J. (2014). Fremtidsteknologi (ud)danner mennesker. Aktuel Naturvidenskab, 44-46.

Powered by Labrador CMS